Demenshandleplan

Implementeringen af den personcentrede tilgang godt i gang. Personcentreret omsorg er en holdning, en tilgang og en forståelsesramme til personer med kognitive udfordringer, men kan bruges til alle, der har behov for støtte, omsorg og pleje. Formålet med at anvende en personcentreret tilgang er, at skabe trivsel og samarbejde med borgeren, og dermed at undgå eventuelle konflikter og mistrivsel. 

For at understøtte den personcentrede tilgang blev det i 2016 besluttet at ændre de fysiske rammer i plejeboligerne. Indretningen er foretaget af to designere, med viden om personcentreret omsorg. 

Bakkegården var det første af Gladsaxe Kommunes boliger, hvor de fysiske rammer blev ændret for at understøtte den ændrede faglige tilgang, og de er nu helt færdige med indretningen. Egegården, Møllegården og Rosenlund har ligeledes ændret nogle af de fysiske rammer og har i 2019 påbegyndt flere zoner for at kunne understøtte den personcentrede tilgang.

I ganske særlige situationer er det muligt at anvende magt overfor borgere med en demenssygdom, der er så fremskreden, at borgeren ikke længere kan varetage egne interesser. Årligt fremlægges magtindberetningerne for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget og Kommunalbestyrelsen, således at denne kan følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. 

En rettidig diagnose bidrager til et bedre forløb – blandt andet ved, at det giver den pågældende borger med demens mulighed for at afklare og formulere sine personlige ønsker til den fremtidige pleje og behandling, boligform, økonomi med videre mens handlekompetencen er i behold. Endvidere har det betydning i forhold til at få iværksat en rettidig behandling, få skabt kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere og få etableret hurtig kontakt til de tilbud i kommunen der findes for både den demente og de eventuelle pårørende.

De adfærdsmæssige forandringer, der opstår ved demens, er ofte skyld i, at man bruger kroppen mindre end før. Fysisk træning er derfor vigtig for borgere med demens. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har vedligeholdende træning en positiv effekt på det fysiske funktionsniveau, den enkeltes velbefindende, på borgerens almindelige daglige livsførelse (ADL) og kognitive funktioner, som for eksempel intelligens, personlighed og følelsesliv.

I Gladsaxe Kommune tilbyder plejeboligerne træning af både individuel samt holdmæssig karakter samt aktiviteter til beboerne. Borgere med demens, der ikke bor i pleje- eller demensbolig, har mulighed for at komme på et daghjem enten Egeklubben eller Mølleklubben, som er beliggende på henholdsvis Egegården og Møllegården. Det er også muligt at blive visiteret til et vedligeholdende træningshold, der foregår på Bakkegården, og som er målrettet hjemmeboende borgere med demens. Forebyggende fysisk træning implementeret på Kildegården.

I Gladsaxe Kommune bor nogle af de yngre borgere på Bakkegården og Rosenlund. Til de udeboende borgere er der endnu ikke udviklet et separat socialt tilbud til, udover daghjemmet Egeklubben og Mølleklubben, som er et tilbud for alle borgere med demens i Gladsaxe kommune. Yngre borgere med demens er ikke en homogen gruppe, hvorfor der i stedet er behov for individuelt tilpassede tilbud, hvilket demenskoordinatorerne i dag forsøger at iværksætte.

Op imod 300.000-400.000 personer i Danmark er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom, ifølge Nationalt videnscenter for demens.

Pårørende til demensramte kan ofte være meget belastede. Mange bruger al deres tid på at drage omsorg for den demensramte og hverdagen kan være præget af bekymringer, tristhed og mindre tid til sig selv. 

Tilbuddet består af et individuelt rådgivningsforløb med en psykolog, der kan foregå i hjemmet eller på Forebyggelsescenteret. Gennem rådgivningen kan man for eksempel opnå at få viden om sygdommen og dens effekter på sindet, at tackle belastninger og svære følelser bedre, at blive bedre til at slappe af samt rådgivning om situationen som pårørende.