Forslag til kommuneplantillæg 8 og lokalplan 256 for Mørkhøj Bygade nord
22. marts 2024
Forslag til kommuneplantillæg 8 og lokalplan 256 for Mørkhøj Bygade nord
Lokalplanen vil give mulighed for, at de tidligere forskningsejendomme kan omdannes til blandede byfunktioner, og sætter overordnede rammer for virksomhederne i Værkstedsbyen for at sikre en god overgang mellem industrien mod nord og de eksisterende boliger mod syd.
Offentlig høring
Byrådet har 20. marts 2024 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 256 for Mørkhøj Bygade nord og tillæg 8 til Kommuneplan 2021 til offentlig høring.
Lokalplanens endelige vedtagelse forudsætter en ændring af kommuneplanen. Byrådet har derfor samtidig med lokalplanforslaget vedtaget et forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2021. Kommuneplantillægget er fremlagt til offentlig debat i samme periode som lokalplanen.
Høringsfrist
Planforslagene er til offentlig høring fra 27. marts 2024 til og med 10. juni 2024.
Se udkast til udbygningsaftale her
Se forslag til lokalplan 256 her
Se forslag til kommuneplantillæg 8 her
Desuden kan du få forslagene udleveret i By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Hvis du har indsigelser og ændringsforslag, skal du senest 10. juni 2024 sende dem på e-mail til byplan-dinmening@gladsaxe.dk eller til Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Borgermøde
Byrådet inviterer til borgermøde om lokalplanen tirsdag 16. april 2024 kl. 19.00. Mødet afholdes i stalden på Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Tilmelding til borgermøde skal ske på tlf. 39 57 50 42 eller på mail: byplanoglandskab@gladsaxe.dk senest 9. april 2024.
Udbygningsaftale
I forbindelse med byomdannelsen skal der foretages ændringer på Sydmarken, Gladsaxe Møllevej og Mørkhøj Bygade samt etableres en ny sti i Høje Gladsaxe Park. Ændringerne og anlæggene finansieres delvist og udføres af grundejeren. Der foreligger et udkast til udbygningsaftale mellem grundejeren og Gladsaxe Kommune på kommunens hjemmeside.
Miljøvurdering
Miljøvurdering af planforslaget fremlægges til høring parallelt med planforslaget jfr. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Miljøvurderingen er vedlagt bagerst i lokalplanen og kommuneplantillægget.
Midlertidig retsvirkning
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, må der ikke ske ændringer på de ejendomme, der er omfattet af forslaget.
Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.