Referat fra møde i Udsatterådet 7. marts 2024

Mødested

Kagsåhuse

1 - Velkomst og præsentation

Deltagere

• Anette
• Mette
• Søren
• Søren K.
• Hanne
• Lise
• Tilde

  • Gitte 

  • Mette Andersen er trådt ud af rådet.

Afbud

• Karin
• Christian
• Dorte

2 - Dialog med borgerrådgiveren med udgangspunkt i følgende spørgsmål

Hvad kan man som borger bruge borgerrådgiveren til, og hvad kan man forvente, hvis man henvender sig?

• Borgerrådgiveren kan hjælpe borgerne i flere forskellige situationer. Blandt andet til at hjælpe med at gå i dialog med forvaltningen – når man som borger ikke oplever at blive lyttet på eller ikke oplever, at man får den rigtige hjælp Også hvis man ikke kan finde vej i systemet eller ved, hvem man skal kontakte.
• Borgerne kan forvente at borgerrådgiveren lytter og går i dialog med forvaltningen, hvis det er aftalt med borgeren. Kan også fungere som mediator/mægler.
• Det er gratis tilbud.
• Kan for eksempel tage med til samtaler, men gør det ikke så ofte.
• Det handler om borgerens retssikkerhed – hvis borgerrådgiveren ser fejl i selve sagsbehandlingen, kan han påpege dvs. fx manglende partshøring, at sagen ikke umiddelbart er tilstrækkelig undersøgt. Eller meget lang sagsbehandling, hvor der ikke sker noget. Men borgerrådgiveren kan ikke ændre på afgørelser og skal ligeledes trække sig ud af en sag, når den går til Ankestyrelsen.
• Kan ikke fungere som advokat, bisidder eller partsrepræsentant.
• Borgerne kan ringe eller booke et møde, eller sende en mail.
• Borgerrådgiveren lægger vægt på at være ærlig overfor borgeren, hvis han vurderer, at der ikke er fejl i sagsbehandlingen og vurderer, at borgeren sandsynligvis ikke vil få det ønskede resultat ved at klage.

Hvilken rolle har borgerrådgiveren i forhold til forvaltningen, hvis han går ind i en sag?

• Borgerrådgiveren har tavshedspligt. Det er vigtigt, at han har et tillidsfuldt samarbejde med borgeren, der kan forvente tillid og at borgerrådgiveren gør det, der er aftalt.
• Borgerrådgiveren går aldrig videre til forvaltningen - med mindre at det er aftalt med borgeren. Kan hjælpe med at klage til kommunen – hvis borgeren skriver et udkast – så kan borgerrådgiveren hjælpe med at rette til og så kan borgeren selv sende klagen.

Hvem henvender sig til borgerrådgiveren?

• Modtager alle typer af henvendelser. Jobcentret fylder meget, fordi det er det største område i forhold til antal af borgere. Social- og Sundhedsforvaltningen fylder overordnet set meget.
• Borgerne henvender sig for eksempel med følgende oplevelser:
  • Hvorfor lytter man ikke på mig
  • Der sker ikke noget i min sag, Ønske om at skifte sagsbehandler
  • Manglende information om sagsbehandlerskifte
• Oplever at der kommer en anden type dialog om en sag, eller kommer ”skub i sagsbehandlingen” der for eksempel har ligget stille, når borgerådgiveren retter henvendelse til lederne af området.

Hvad er borgerrådgiveren særligt optaget af i forhold til udsatte og hvor oplever han, at der er udfordringer i sagsbehandlingen?

• Vores system er uoverskueligt for mange udsatte – det er svært for mange mennesker. Det er en vigtig borgerrådgiverfunktion at fungere som ”vejviser”, og at man som borger føler sig hørt og set.
• Der kommer ikke så mange henvendelser fra udsatte. – Udfordringen er bl.a., at de ikke ved, at Borgerrådgiveren eksisterer og hvad han kan hjælpe med.

Hvordan arbejder borgerrådgiveren med at udbrede kendskabet til funktionen, og er det noget Udsatterådet kan bidrage til?

• Der tales om, at det er relevant at borgerrådgiveren kommer på besøg i Carlshuse til borgere og medarbejdere – Kenneth og Anette går videre med det.
• Udsatterådet aftaler at tage pjecer med tilbage blandt andet til Kagsåhuse, Carlshuse og Rusmiddelcentret.
• Forslår borgerrådgiveren, at han evt. kan rykke ud i kommunen for eksempel 1 dag i Høje Gladsaxe og Værebro, hvor borgerne har mulighed for at henvende sig.
• Taler også om, at en del borgere ikke har lyst til at mødes på Rådhuset. Her kan biblioteket for eksempel være et alternativ.

3 - Input til kvalitetsstandarder

Rådet drøftede spørgsmål vedrørende forenkling af kvalitetsstandarderne, fordi der er igangsat en forenkling af antallet og omfang af de nuværende kvalitetsstandarder vedr. bl.a. rusmiddelbehandling, alkoholbehandling samt støtte til voksne med særlige behov.

Spørgsmål: Har I hørt om kvalitetsstandarderne eller set dem?

Brugerne: Der er en, som aldrig har hørt eller set en kvalitetsstandard. En anden har hørt om dem, men spørger om vi som kommune lever op til dem.

Medarbejdernes erfaringer med kvalitetsstandarderne:

• Generelt bliver der arbejde efter kvalitetsstandarderne, men det er ikke noget de viser borgerne. Men bruger dem fx aktivt, hvis der er en borger, der ønsker et særlig ydelse/hjælp, som kommunen som udgangspunkt ikke giver ifølge kvalitetsstandarderne.
• Nogle gange kommer en bestilling fra sagsbehandlerne, som følge af kvalitetsstandarderne, som fx handler om struktur – med mål om at lave et strukturskema.
• Men når man som hjemmevejleder står hjemme hos borgeren, bliver det tydeligt, at de er nødt til at starte et andet sted fx fordi evnen til at følge et sådant skema slet ikke er til stede. Så vender hjemmevejlederne tilbage til sagsbehandleren og målet justeres.
• Det opleves også, at myndighed er fleksible i praksis, hvis borgerne har behov for mere hjælp på trods af kvalitetsstandarderne på §85 er meget konkrete.
• Det opleves, at kvalitetsstandarderne kan bruges på flere måder. De kan både fungere som ”udelukkelse”, af hvem der kan få en indsats. Men kan samtidig bruges til at se, hvad man har ret til som borger. For eksempel er medarbejderen blevet overrasket over, at man kan få §85-støtte til nedpakning af lejlighed, hvis man er i målgruppen.

Spørgsmål: Hvis man ikke har kvalitetsstandarder, hvordan kan man så synliggøre, hvilke muligheder for hjælp man har som borger?

• Enighed om, at kvalitetsstandarderne med fordel kan skrives mere borgerrettet. Dvs. at man kan se på formuleringerne, så de er lettere at forstå. De kan også være kortere og mere håndgribelige. I dag er det primært et internt arbejdsredskab for medarbejderne og kan være svære for borgerne at forstå. Enighed om, at der skal være et overblik over, hvilken hjælp, man kan få som borger.
• Kunne man ændre på sproget fx nævne nogle eksempler og målsætninger som er mere rettet mod borgerne.
• Det er en udfordring – at man både skal have en vare på hylden via kvalitetsstandarderne – der udgør rammen – men samtidig skal være fleksible i forhold til at tilpasse hjælpen til den enkelte borger – nogle gange passer det ikke indenfor de definerede rammer.
  Dette kan være svært indenfor meget konkrete kvalitetsstandarder.
• Enighed om at det ikke er en let at komme med klare løsninger på, hvordan kvalitetsstandarderne skal være fremadrettet.

4 - Fokusområder: Socialsygeplejerske og skæveboliger

Skæve boliger

Kenneth, Søren K., Lise og Tilde fortalte om Udsatterådets tur til Egedal i uge 6 vedrørende skæve boliger, hvor Karin og Dorte også deltog sammen med Katrine Skov og Signe Ejersbo fra Psykiatri- og Handicapudvalget. De to sociale viceværter og lederen af socialpsykiatrien i Egedal fortalte om boligerne, hvem der bor der, hvordan støtten fra de sociale viceværter fungerer med videre.

Der er i alt 4 skæve boliger dvs. grønne huse i træ på cirka 30 m2. der ligger på en ”mark” i udkanten af Stenløse med en billig husleje under 3000 kr. Det opleves at fungere godt med de skæve boliger. Nogle af de erfaringer de gav videre var, at der mangler en form for lille fælleshus/sted at samles (ikke muligt i forhold til lokalplanen). Ligeledes var det deres erfaring, at det kan være en fordel ikke at have for mange boliger sammen måske fire til fem styk.

Der var en drøftelse i Udsatterådet af, at det nogle steder fungerer godt med flere boliger sammen fx på Smidstrupgård (Forsorgshjem ved Aalborg), hvor der er cirka 12 skæve boliger, men her lige ved siden af forsorgshjemmet.

Der blev talt om behovet for skæve boliger og udslusningsboliger i Gladsaxe.

Gladsaxe er udfordret på arealer, hvor der kan etableres skæve boliger, så vi skal tage afsæt i, at vi er en bykommune – og hvad der er muligt indenfor det rammer. Der blev blandt andet talt om etageejendomme samt muligheder på området ved Skovbrynet skole, når den skal flytte.

Det blev aftalt, at Udsatterådet indsender et budgetønske vedrørende forslag om etablering af skæve boliger til den kommende budgetproces for 2025.

Socialsygeplejeske

Udsatterådet fik udleveret en side med overblik over, hvilke tilbud der findes i Gladsaxe i dag, hvor der er ansat sundhedsfagligt personale og/eller nogle af de funktioner med blandt andet at understøtte sammenhæng i forløb og andet som en socialsygeplejeske kan bidrage med.

Søren Hvid Karsten har talt med nogle af dem, der arbejder med områderne for at høre, hvordan det ser ud på tilbuddene. Er der behov for en socialsygeplejeske og dens funktion?

Behovet skal ses i sammenhæng med, hvordan vi som kommune har organiseret den sundhedsfaglige støtte til udsatte borgere.

Funktioner/steder som i dag har en sundhedsfaglighed

• Forebyggelsescentret har mange tilbud – men det er sjældent de socialt udsatte, der benytter dem.
• Har lavet en særlig hjemmepleje (hjemmeplejen Carlshuse), som kan være brobyggere – og som både har øje for det somatiske og det sociale.
• Råd og Indsats – indgangsdøren til kommunen – har også meget kontakt til socialsygeplejerskerne på hospitalerne.
• Rusmiddelcentret – har et sundhedsfagligt team – læge, sygeplejerske, psykiater.

Udsatterådets pointer

• Fortsat et behov for en socialsygeplejerske ift. udsatte borgere bl.a. at være opsøgende og vedholdende. Optagede af ulighed i sundhed.
• Kan interessere os for, hvordan det fungerer i kommuner, der allerede har ansat socialsygeplejeser blandt andet Ballerup. Eventuelt kunne Udsatterådet høre om deres erfaringer. Herunder hvilke effekter de oplever, at en socialsygeplejeske bidrager til, og om de oplever at har færre sundhedsrelaterede udgifter for udsatte borgere efter ansættelse af en socialsygeplejeske.
• Funktionen som socialsygeplejeske kunne evt. være finansieret på tværs af politiske udvalg. (Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget og Psykiatri- og Handicapudvalget)
• Forankring kunne være flere forskellige steder for eksempel forebyggelsescenter/visitation.
• Det aftaltes, at der laves et budgetforslag fra Udsatterådet vedrørende socialsygeplejeske.

5 - Afslutning og lokation næste gang

Næste møde er den 4. juni er i Værebro fra kl. 15.30 – 17.30 – derefter mulighed for fællesspisning i Værebropark nr. 72.

Vi starter med møde – opsamling på budgetønsker, kvalitetsstandarder samt valg til Udsatterådet. Derefter en times på rundvisning i Værebro inklusiv info om den nye helhedsplan.