Referat af Seniorrådsmøde 28. august 2024
Medlemmer
- Minna Vadskjær (MV)
- Lis Smidsholm (LS)
- Jørn Guldberg (JG)
- Willy Frank Jørgensen (WFJ)
- Hans Christian Kirketerp-Møller (HCK)
- Jimmy Hansen (JH)
- Per Mikkelsen (PM)
Afbud:
Lis Smidsholm
Dagsorden i Seniorrådet 28. august 2024 kl. 09.00-12.00
1. Kl. 9.00-9.01 Godkendelse af dagsordenen
Godkendt, der tilføjes punkt om temamøde 2. september nederst i dagsordenen
2. Kl. 9.01-9.02 Godkendelse af referat og opfølgning
Ikke behandlet
3. Kl. 9.02-9.30 Gennemgang af udvalgte punkter af Sundhed- og Rehabiliteringsudvalgets dagsorden v/Kristine Henriksen
Der blev spurgt til baggrunden for, at borgerne selv skal anskaffe en robotstøvsuger til støvsugningen. Kristine svarede, at det handler om at udnytte medarbejdernes tid hos borgerne bedst muligt. Og at en robotstøvsuger er et forbrugsgode på niveau med for eksempel en vaskemaskine.
Punkt 3 vedr. regelforenkling. Det blev drøftet, om bilaget med omgjorte sager kan undværes. Dette var Kristine opmærksom på. Kristine fremhævede, at selvom andelen af omgjorte sager kan synes stor, så er det kun i forhold til de sager, der bliver klaget til Ankestyrelsen - i forhold til hvor mange afgjorte sager, der har været i alt, er det en meget lille andel.
Punkt 6 vedr. pilotafprøvning af ophævning af udvalgte kvalitetsstandarder: Kristine fremhævede, at med ophævning af nogle af kvalitetsstandarderne giver det mere rum til, at medarbejderne i højere grad bruger deres faglighed til at foretage et individuelt skøn. Selvfølgelig skal der være nogle retningslinjer, men overordnet er det Serviceloven, der skal være rammen om det individuelle skøn.
Der blev påpeget vigtigheden af, at der organisatorisk sikres ensartet sagsbehandling.
Drøftelse af at sikre en enkel og tydelig indgang for pårørende. På næste seniorrådsmøde kan der blive en demonstration af den nye pårørendeindgang til hjemmesiden, da hjemmesiden er opdateret til den tid.
Kristine fremhævede, at der i borgmesterens budgetforslag er afsat midler til ældreområdet, for eksempel hjemmeplejen (5 mio. kr. årligt)
4. Kl. 9.30-10.10 Input til den kommende kommuneplan
Christina Merwald Feldthaus og Anne Hertz Dahlgren fra Gladsaxes By- og Miljøafdeling deltager på mødet med henblik på at få Seniorrådets input vedrørende tilgængelighed i den kommende kommuneplan I kommuneplanen kommer der et afsnit om tilgængelighed. Christina har haft møde med tilgængelighedsudvalget i sidste uge. Seniorrådet drøftede tilgængelighed for seniorer i kommunen og Christina tog noter med til det videre arbejde med kommuneplanen.
Christina opfordrede til, at det meldes ind via "tip kommunen" på hjemmesiden, hvis Seniorrådet eller andre oplever problemer med tilgængeligheden konkrete steder. På den møde bliver der øget fokus på det.
Link til Tip kommunen
Christina sender tekstudkast til kommentering i Seniorrådet 6. september med en relativ kort kommenteringsfrist. Selve kommuneplanen sendes i høring i starten af 2025, hvor Seniorrådet også har mulighed for at komme med høringssvar.
5. Kl. 10.10-10.20 Opfølgning på Gladsaxedagen
- God placering på hovedgaden i forhold til at flere borgere kom forbi, væsentlig forbedring i forhold til sidste år.
- Der var høj musik, det var svært med samtalen med borgerne.
- Der er behov for skilt/banner på begge sider af pavillonen.
- Måske skal der stå noget andet på A-skiltet, fx så der havde stået noget om temamødet på den ene side.
6. Kl. 10.20-10.25 Henvendelse fra borger Peter Brooker vedr. brug af antipsykotisk medicin til demente.
Det blev aftalt, at Heidi sender talepapiret fra Byrådssvaret til seniorrådet til orientering. MV og HCK formulerer og sender et svar til Peter Brooker.
7. Kl. 10.25-10.35 Pause
8. Kl. 10.35-10.55 Gladsaxe Kommunes udgifter på ældreområde
Seniorrådet drøfter udgifterne på ældreområdet på baggrund af artikel i Gladsaxebladet. Link til artikel i Gladsaxebladet kan findes her
Da artiklen ikke indeholder tal for Gladsaxe Kommune vedhæftes bilag 1, der præsenterer udgifter til ældre pr. 67+-årig i 2020 og 2024 samt ændringen i perioden for de 29 kommuner i Region Hovedstaden.
Seniorrådet drøftede bilaget. Gladsaxe ligger 5. højst med udgifter til ældreområdet. God baggrundsviden for rådets dialog med borgerne.
8. Kl. 10.55-11.15 Boliger til seniorer
Seniorrådet drøfter boliger til seniorer på baggrund af artikel i 60+ side 14.Læs artiklen på side 14 i 60+ her
Artiklen informerer om, hvor man skal skrive sig op, men det fremgår ikke, hvor lang ventetid, der er. JG, LS og MV har været til møde med Ringbo og præsenteret Seniorrådets holdning til seniorboliger. Det blev taget godt imod. Er ikke inviteret til yderligere pt.
Bagsiden på kommende 60+: Gerne noget om mødet om Ringbo suppleret med refleksion om ventetid på boliger.
9. Kl. 11.15-11.25 Møde med visitationen
Leder af Visitationen bliver inviteret med til møde senere på efteråret. Hvilke punkter vil Seniorrådet gerne drøfte?
Seniorrådet drøftede ønsker til mødet og ønskede at høre om følgende:
- Hvordan foregår visitationen i dag? Hvordan henvender man sig, hvem henvender sig, hvad sker der - proces? Er der ventetid på at blive visiteret?
- Når nogle af kvalitetsstandarderne bliver afskaffet: Hvordan sikrer Visitationen, at der er ensartet visitation, så borgerens visitation ikke bliver afhængig af, hvilken visitator der varetager visitationen?
- Visitation i forhold til faste teams i den kommende ældrelov - hvilken forskel gør det i visitationen af borgerne?
Heidi hører ledelsen i Visitationen ad i forhold til deltagelse på november-mødet.
10. Kl. 11.25-11.30 Besøg på Møllegården
JG har aftalt med Lise Wix Andreasen (leder på Møllegården), at Seniorrådet kommer på besøg den 14. oktober kl. 10.30
Den 8. oktober er Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget på besøg på Møllegården.
11. Kl. 11.30-11.40 Gensidige korte meddelelser, som ikke kan udveksles pr. mail v/alle
Info fra beboer- og pårørenderåd:
Kildegården v/PM
- Intet nyt
- Seniorrådet har hørt om problemer med vikarerne
Møllegården v/JG
- Intet nyt
Rosenlund v/JH
- Intet nyt
Bakkegården V/LS
- Intet nyt
Andre meddelelser:
- PM orienterede om, at der d.d. er seniormesse i Taastrup. Det kunne være til inspiration til Seniorrådet i Gladsaxe, måske i forhold til et kommende valg, måske i foråret. Per laver et oplæg.
- MV orienterede om, at helhedsplanen for Ringbo ikke lader til at indeholde Seniorrådets indsigelser (helhedsplanen fremgår af Økonomiudvalgets møde 3. september). Minna skrive en kort kommentar til Økonomiudvalget, som Heidi sender videre til Økonomiudvalgets sekretær og beder om at blive forelagt Økonomiudvalget.
- Henvendelse fra Danske Ældreråd, der planlægger en temadag om seniorrådsvalg i næste år med fokus på erfaringer med digitale valg. Henvendelsen sendes videre til Forvaltningen/Heidi, som evt. svarer på den.
- Lis har lavet aftale med Ole Skrald den 5. november kl. 14-16 (mødelokalet på hovedbiblioteket er booket). Ole Skrald tager fat i Movia med ønske om deres deltagelse.
- Seniorrådet ønsker at give input/ønsker til Byrådets budgetforhandlinger. 2. behandling af budgettet i Økonomiudvalget er onsdag den 11. september. Seniorrådet sender input til Minna senest 4. september. Minna sender det Heidi, der formilder videre. Der var uklarhed om, hvor Seniorrådets input skal sendes hen. Efter Seniorrådets møde har det været vendt i Forvaltningen, og det foreslås, at Seniorrådet fremsender input til medlemmerne af Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget hurtigst muligt.
12. Kl. 11.40-11.45 Input til presseudvalget
Kommunikation til pressen, hvordan kan Seniorrådet blive mere synligt?
- Bagsiden af 60+, jf. ovenfor vedr. boliger
Artikel om temamødet 2. september, der skal med i 60+
13. Kl. 11.45-11.50 Seniorrådets samarbejdsmøder:
Sundhedsklynge Midt3A
Kvartalsmøder med Vestegnskommuner
- Intet nyt
Region Hovedstaden, Nord
- Intet nyt
Omsorgstandplejen
Der er et forslag om regulering af budget til social tandpleje i borgmesterens budgetforslag - er det relevant for Seniorrådet?
14. Kl. 11.50 Follow-up
- Digital tilgængelighed med leder fra Gladsaxe Kommune - planlægges til januar 2025 Planlæg besøg/møde med Ea Lykke Elsborg om drøftelse af fokus på ensomhed hos minoriteter - inviteres med på oktobermødet
- Budgetmøde med Trine Græse - aftalt i november 2024. På oktobermødet input til mødet med Trine i november
- Planlæg besøg på Møllegården - planlægges i ultimo 2024 (JG) Er planlagt 14. oktober
- Planlæg besøg på Hareskovbo - planlægges i ultimo 2024 (LS)
- Status på letbane og trafikomlægning v/ Ole Skrald - temamøde 5. november
- Værdighedspolitik- møde med Visitationen - foråret 2025
- Planlæg besøg på Egegården - primo 2025 (MV)
15. Temamøde 2. september
- Der er kommet 15 tilmeldinger. Der ligger formentlig nogle tilmeldinger også på telefonsvaren.
- Seniorrådet, undtagen Jørn, kommer også.
- Cirka 25 deltagere i alt.
- HC sørger for vingave og er ordstyrer.
16. Bordet rundt
Ordstyrer: Hans Christian Kirketerp-Møller
Referent: Heidi Wiberg Johansen
Med venlig hilsen
Minna Vadskjær
Seniorrådets møder 2024:
31/1, 28/2, 19/3, 23/4, 29/5, 26/6, 28/8, 24/9, 30/10, 27/11, 17/12