Tilmeldingen til årets Erhvervskonference er åben
Kom og hør erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester Trine Græse - og hør konkrete historier om hvordan vi sammen har realiseret Erhvervspolitikken
Gladsaxe
Så er det nu, I skal tilmelde jer Gladsaxe Erhvervskonference 2024, som løber af stablen den 14. november kl. 13.30-17.30.
Her er alle virksomheder, ejendomsejere, uddannelsesinstitutioner og andre med interesse i erhvervssamarbejder inviteret til en dag fyldt med spændende oplæg, netværk og ikke mindst fejring af de mange innovative kræfter i vores store og mangfoldige erhvervsliv!
I år får vi besøg af erhvervsminister Morten Bødskov, som vil give sit bud på, hvordan vi kan fremtidssikre virksomhedernes konkurrencekraft - og hvordan dansk erhvervsliv navigerer i en turbulent og globaliseret verden.
Borgmester Trine Græse vil fortælle om, hvordan vi via stærke lokale partnerskaber sammen har styrket samfundskontrakten og realiseret erhvervspolitikken i Gladsaxe.
I vil høre en lang række konkrete eksempler på virksomheder og initiativer, som har tænkt nyt og skabt værdi om alt fra grøn omstilling, byudvikling, iværksætteri, bæredygtig, forretningsudvikling og fremtidens arbejdskraft.
Vi vil også kåre årets Erhvervsprisvinder, som gives til en virksomhed, som i særlig grad har bidraget til en innovativ og bæredygtig udvikling. Her kan I indstille en virksomhed, som I synes fortjener prisen - det kan også være jer selv.
Konferencen afholdes i de nye flotte lokaler hos Tower 14. Tilmeld allerede dig og dine kollegaer nu. Det er gratis at deltage.
Kontakt erhvervschef og leder af Gladsaxe Erhvervsby, Karen Brosbøl Wulf, karwul@gladsaxe.dk, hvis du har spørgsmål eller andet.