Hvem skal vinde Erhvervsprisen i 2024?
Hvem skal vinde Gladsaxe Erhvervspris i år?
Nu er det igen blevet tid til at indstille virksomheder, der i særlig grad har gjort en indsats for at fremme innovation og bæredygtig udvikling. Måske er det jeres virksomhed eller en virksomhed I kender, der fortjener at vinde Gladsaxe Erhvervspris 2024? Så er det nu, I har mulighed for at indstille kandidaten til Erhvervsprisen 2024.
På årets Erhvervskonference den 14. november kårer vi årets Erhvervsprisvinder. Prisen gives til en virksomhed, der i særlig grad, markerer sig med sit bidrag til en innovativ og bæredygtig udvikling. Sidste år løb den inspirerende start-up virksomhed, Beyond Leather Materials ApS med sejren, for deres innovative og nytænkende tekstil materiale lavet af æblepulp, som kan erstatte animalsk læder i mange forskellige industrier.
Vær med til at anerkende en virksomhed ved at sende indstillingen senest den 11. oktober gennem denne formular.
Der kan I også tilmelde jer Erhvervskonferencen d. 14. november, hvor vi blandt andre får besøg af erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester Trine Græse.