Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Test Erhverv test Energitjek halverer lokal butiksejers elforbrug

Energitjek halverer lokal butiksejers elforbrug

22. februar 2023

Den lokale tøjbutik, Hanne Hove i Buddingecentret, tog i november imod kommunens tilbud om at få udarbejdet et gratis energitjek. Butikkens forældede lysstofrør blev herefter udskiftet med LED, og seneste måneds el-regnskab viser nu en halvering sammenlignet med samme måned sidste år.

Billede af engertjekket i butikken Hanne Hove

Erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup fra Gladsaxe Kommune og Dan Weibel fra Weibel El-Teknik på besøg hos lokale virksomheder.

I detailhandlen er belysning en af de vigtigste faktorer for at tiltrække kunder. De fysiske butikker er afhængige af at have lyset tændt fra tidlig morgen til sen aften, seks dage om ugen. Derfor kan udskiftning til moderne lyskilder som LED og sensorer give meget store besparelser - helt op til 70% på den samlede elregning.

Ofte er det forventningen om de meget høje etableringspriser, der afskrækker virksomhederne fra at komme i gang med udskiftningen. Og med de mange kriser, vores erhvervsliv har været udsat for de senere år, er der ikke noget at sige til, at denne investering er blevet udskudt. Tiden skal ikke skrues længere tilbage end august 2022, hvor én af de største rekorder blev registreret, nemlig en elpis på 9,37 kr. pr. kWh.

En grøn kampagne

På baggrund af dette iværksatte Gladsaxe Kommune tilbage i oktober måned sidste år en energitjek-kampagne. Energitjek-kampagnen gik ud på at lave en hurtig screening af flest mulige erhverv i gadeplan, for at se hvem der havde størst potentiale for besparelse. På cirka en måned blev der lavet 26 screeninger, hvoraf 12 virksomheder havde så stort potentiale, at de blev tilbudt en udvidet energiberegning med tilhørende tilbud samt tilbagebetalingstid. Kampagnen ramte derfor lige ned i et stort behov.

Undersøgelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem el-ingeniør og energikonsulent Dan Weibel, Brdr. Weibel El-Teknik, og erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup fra Gladsaxe Kommune. Formålet var at hjælpe virksomhederne med at få øje på, hvor der kunne spares på energien og dermed også på økonomien.

Den lokale tøjbutik, Hanne Hove i Buddinge Centret, er en af de 26 detailhandlere, som valgte at tage imod kommunens tilbud. Da butikkens ejer, Camilla Hove, dernæst hørte om prisen for at gennemføre udskiftningen af lyskilder, tøvede hun ikke det mindste:

- Det var simpelthen, fordi jeg blev så overrasket over prisen for at få udskiftet alle energikilder. Jeg tænkte først, om der manglede et 1-tal foran prisen for at udføre installationen, altså fordi jeg tænkte det var så meget dyrere, end det viste sig at være, fortæller Camilla Hove, der efter energitjekket blev tilbudt udskiftning af alle lyskilder for en pris på kr. 29.000. Camilla takkede omgående ja og fik derefter skiftet alle forældede lysstofrør ud med LED-lyskilder, heriblandt 20 nye LED-kassetter.

En besparelse på næsten 50 procent i første regnskabsmåned

Tallene for butikkens forbrug udgjorde januar sidste år 712 kWh. Nye tal for januar måned i år viser et forbrug på 373 kWh. Det svarer til en besparelse på 47,6 procent, altså tæt på en halvering af energiforbruget. Samtidig har butikken fået installeret flere ekstra lyskilder for at forbedre lyset i butikken. Uden de ekstra lyskilder havde butikken Hanne Hove haft en besparelse på 70 procent.

- Det er tydeligt, nu hvor man ser på forbruget, at 50 procent fald det er virkelig meget, og det er jo noget, jeg vil kunne mærke helt vildt, siger Camilla Hove, som herudover anbefaler alle andre erhvervsdrivende at tage imod tilbuddet om et energitjek, til trods for, at installationen vil kræve en vis investering:

- Det giver god mening for alle detailhandlere – store som små – at få det gjort. Det har givet god mening for mig, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle gøre det for andre, lyder det fra butiksejeren.

Vil du også have et gratis energitjek og få styr på energiforbruget?

Så kontakt erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup på telefon 24 99 68 98 eller på mail kivope@gladsaxe.dk. Energitjekket er gratis og tilbydes alle virksomheder i Gladsaxe Kommune. Tøv ikke for længe, da tilbuddet er begrænset og efter først-til-mølle-princippet.

Ansøg Energistyrelsens erhvervspuljen og få tilskud til dine energibesparelser og energieffektiviseringer

Hos Energistyrelsen kan I søge erhvervstilskud op til 50% afhængigt af jeres virksomheds størrelse. Læs mere og søg puljen her.

Læs hele energitjekrapporten for butik Hanne Hove her.

Se tilbud for el-installation her.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback