Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Sidste store projektforslag for fjernvarme er godkendt

Sidste store projektforslag for fjernvarme er godkendt

På det seneste møde onsdag 29. januar godkendte Gladsaxe Byråd det sidste store projektforslag for udbygningen af fjernvarme til nye områder i Gladsaxe. Det var dermed endnu et skridt mod en mere bæredygtig varmeforsyning.

Projektet, der var fremlagt af I/S Vestforbrænding, omfatter udbygning af fjernvarme til Bagsværd Syd, Bagsværd Vest, Nybrokvarteret og Kagsåkvarteret i Gladsaxe Kommune. Projektet vil give cirka 1.200 nye kunder mulighed for at tilslutte sig det fjernvarmenetværket og vil spare Gladsaxe for omtrent 4.200 tons CO2-udledning årligt.

Fjernvarmeudbygningen er en vigtig del af Gladsaxe Kommunes Varmeplan 2030, der har som mål at tilbyde fjernvarme til alle borgere, så vidt muligt, frem mod 2030. I/S Vestforbrænding vil arbejde tæt sammen med Gladsaxe Kommune for at sikre en effektiv udbygning, og selskabet forventer at gennemføre udbygningen i perioden 2026-2029. Projektet er et væsentligt skridt mod at indfri Gladsaxe Kommunes klimamål og bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Du kan se behandlingen af projektforslaget i Gladsaxe Byråd via Livestream fra Byrådsmøder - her finder du optagelserne af de tidligere byrådsmøder.

Du kan læse referatet af sagen her

Fjernvarmerør i jorden

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback