Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Nyrenoverede Robert Jacobsen skulpturer er vendt hjem til Gladsaxe

Nyrenoverede Robert Jacobsen skulpturer er vendt hjem til Gladsaxe

Efter en omfattende renovering hos Nationalmuseet, er to markante skulpturer af kunstneren Robert Jacobsen nu vendt hjem til Gladsaxe, hvor de igen kan nydes i det offentlige rum.

Den anerkendte kunstner Robert Jacobsen står bag en række skulpturer i Gladsaxe, heraf to som har været afsted til grundig renovering, så de igen kan nydes i mange år fremover. Det er kyndige folk hos Nationalmuseets Restaureringsafdeling, som har stået for arbejdet med værkerne.

Nye perspektiver

Den ene skulptur med titlen År 2072 stod tidligere ved Laden ved Gladsaxe Kirke, men har i forbindelse med hjemkomsten til Gladsaxe fået et nyt hjem ved det nye og svanemærkede børnehus Grønnegården på Transformervej 1 i Søborg. Her findes også et foreningshus, hvor blandt andre Gladsaxe Lokalhistoriske Forening hører til. Så der er mange, der vil passere skulpturen til daglig.

Den anden skulptur stod før på Fremtidsvej ved den gamle politistation, som er ved at blive bygget om til nyt sundheds- og beskæftigelseshus. Den er nu at finde ved Laden ved Gladsaxe Kirke. Omrokeringen sikrer, at området fortsat prydes af en af Robert Jacobsens skulpturer, mens det giver værkerne nyt liv og nye perspektiver.

Kunsten er for alle

Gladsaxe Kommune har omkring 50 skulpturer i det offentlige rum, heraf 30 ejet af kommunen. Værkerne bidrager til at skabe et levende og inspirerende byrum, som inviterer borgere og besøgende til at udforske og interagere med kunsten. Derfor inviterer Gladsaxe også alle interesserede til at lægge vejen forbi og nyde værkerne.

Find en samlet oversigt over skulpturer i Gladsaxe på gladsaxe.dk/kunst


Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback