Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Nu kan du give blod i Gladsaxe

Nu kan du give blod i Gladsaxe

3. juli 2024

Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden har indgået et samarbejde, som gør det muligt at donere blod i Gladsaxe og være med til at redde liv, når Den Mobile Blodbank besøger Gladsaxe Hovedbibliotek fire gange i 2024, næste gang tirsdag 9. juli.

Tak fordi du gav blod

Mange tusinde mennesker er hvert år afhængige af at få blod for at overleve. Som bloddonor hjælper man blandt andet kræftpatienter, ulykkesofre samt ved komplicerede fødsler og behandling af en lang række sygdomme, hvor blod er nødvendigt for at overleve. Derfor har Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden indgået et samarbejde, så både borgere og ansatte i Gladsaxe Kommune nemt og bekvemt kan give blod lokalt.


Book tid til tapning på hovedbiblioteket

Der er planlagt fire besøg fra Den Mobile Blodbank i 2024, næste gang tirsdag 9. juli 2024 kl. 9.30-14.30 i Store Sal og Lille Sal i underetagen, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. Efterfølgende kommer blodbanken også tirsdag 12. november 2024. Skilte vil vise vej til tappestedet.

Hvis du vil hjælpe ved at donere dit blod, skal du blot tilmelde dig og booke en tid til tapning hos Den Mobile Blodbank eller på Region Hovedstadens hjemmeside, hvor du også læse meget mere om at være bloddonor og finde andre tappesteder i regionen.

Ring på telefon 70 10 61 11 eller tilmeld dig og book tid på givblod.dk


Hvem kan give blod?

Måske har du en almindelig blodtype, måske har du en sjælden. Uanset hvad, så er der brug for dit blod. Reglerne for bloddonation udarbejdes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og er til for at sikre både donor og patient. Du kan give blod, hvis:

  • Du er mellem 17 og 65 år
  • Du er sund og rask
  • Du vejer mindst 50 kg
  • Du læser og forstår dansk

Hvis du er fuldblodsdonor, må du give blod hver tredje måned. Er du plasmadonor, må du tappes to gange hver måned. Man kan også være både fuldblods- og plasmadonor. Blodet testes for HIV, hepatitis B og C, hæmoglobinværdi og én gang årligt ligeledes ferritin. Har du jernmangel, vil du automatisk få tilsendt eller udleveret jerntabletter.

Du kan også give blod i 2025

I 2025 kommer Den Mobile Blodbank også til Gladsaxe, samme sted men muligvis med justerede åbningstider. Besøgene er planlagt til tirsdag 8. februar, tirsdag 20. maj, tirsdag 26. august og tirsdag 25. november 2025.


If you do not speak Danish

Unfortunately, all blood donors must be able to read and speak Danish. These regulations are meant to prevent misunderstandings between the blood collecting staff and the donor and to secure that blood donors understand all questions and can answer them correctly. In case you stay in Denmark and do learn the Danish language, we naturally welcome you warmly as a donor.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback