Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Lokalplan 288 og kommuneplantillæg 10 for Værebro Park er vedtaget

Lokalplan 288 og kommuneplantillæg 10 for Værebro Park er vedtaget

Lokalplanens formål er at få et plangrundlag for en realisering af den bygningsfysiske helhedsplan. Plangrundlaget skal stå på Strategien for Bagsværd i Social balance. Lokalplanen skal muliggøre en renovering af den eksisterende bebyggelse. Området skal åbnes op, og der skal skabes mødesteder samt nye stærke og attraktive forbindelser i og gennem området, så området kobler sig med resten af Bagsværd. Lokalplanen skal sikre en omdannelse af det eksisterende lokalcenter og styrke dette ved at tilføre flere funktioner, boliger samt forbindelser gennem området. Lokalplanen skal fastholde og understøtte landskabet i Værebro og sikre, at området også fremover har en grøn karakter. Lokalplanen skal derudover muliggøre et nyt dagtilbud ved Skovbrynet Skole.

Planen er vedtaget

Byrådet har 23.10.2024 vedtaget lokalplan 288 og tillæg 10 til kommuneplan 2021 med nogle få ændringer og tilføjelser. Den endelige vedtagelse blev offentligt bekendtgjort 30.10.2024.

Ændringer

I forhold til det tidligere fremlagte lokalplanforslag er der foretaget følgende mindre ændringer i den endeligt vedtagne plan.

Ændringerne betyder,

• At der tilføjes en bestemmelse under § 7 om, at der skal etableres vinduer i alle facader, inden for delområde 1.

• At det indskrives i lokalplanen, at sirenemasten som udgangspunkt skal fastholdes, og en eventuelt omplacering skal ske i dialog med Forsvarsministeriet.

• At der indsættes et afsnit om Fortidsminder i lokalplanens redegørelse, der henviser til Museumslovens §25.

• At § 3.5 ændres til følgende ordlyd "Af det samlede antal boligetagemeter, skal minimum 18% etableres som rækkehuse i 2 eller 3 etager. Disse rækkehuse skal etableres på terræn og have adgang til privat kantzone"

• At der tilføjes en ny bestemmelse under § 7, i delområde 1, som følgende: "Der skal etableres min. 1 altan til de boliger, der ikke har adgang til en kantzone. Altaner skal enten være indeliggende, eller delvis indeliggende.

Der er ikke foretaget ændringer i kommuneplantillægget.

Vedtagelsen af lokalplanen betyder, at nybyggeri og ombygning samt ændring af anvendelsen skal ske i overensstemmelse med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation efter planlovens regler.

Klage

Hvis du vil klage over retlige spørgsmål, skal du klage til Planklagenævnet. Følg Klagevejledning, som du finder her.

Du kan hente planerne i By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.

Du kan også downloade planerne her:

Lokalplan 288

Tillæg 10 til Kommuneplan 2021


Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback