I regn og slud skal delecyklerne ud
Gladsaxe har fået ca. 400 el-delecykler. Mandag 9. september blev de lanceret ved Bagsværd Station.
Borgmester Trine Græse trodsede regnen og prøvekørte en af de nye delecykler.
I går kunne borgere og pendlere blive klogere på Gladsaxes nye el-delecykler. Det skete ved Bagsværd Station, hvor medarbejdere fra Dott og Region Hovedstaden stod klar til at fortælle om cyklerne sammen med borgmester Trine Græse. F.eks. hvordan delecykler kan hjælpe til at komme det sidste stykke vej til arbejdspladsen eller studiet.
Gladsaxe er sammen med otte andre kommuner med i projektet ’Delemobilitet i Forstæderne’, som er finansieret af Region Hovedstaden. I alt er der tale om 1.800 delecykler, kan hentes og afleveres på tværs af kommunerne. Formålet er at styrke den kollektive transport og understøtte den kommende letbane. Kombinationen af delecykler og kollektiv transport skal forbedre borgere og pendleres muligheder og gøre det mere attraktivt at tage tog, bus og letbane.
Læs mere om delecyklerne på gladsaxe.dk her.
Når du opretter dig som bruger i Dotts app, får du to tures gratis kørsel. Efterfølgende kan du oprette et abonnement, hvis du planlægger at bruge cyklerne jævnligt, eller leje en cykel på tur-basis.
Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.