Gladsaxe indgår samarbejde med Veterancentret
Samarbejdet skal sikre bedre støtte og rådgivning til lokale veteraner.
Gladsaxe Kommune har netop indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret om at anerkende og støtte veteraner og gøre brug af Veterancentrets rådgivning og tilbud efter behov. Veterancentret vil samtidig understøtte kommunens veteranarbejde.
Aftalen blev underskrevet af Gladsaxes borgmester Trine Græse og chef for Veterancentret Kim Simonsen.
Gladsaxe Kommune er lige nu i gang med at udpege en ny veterankoordinator, som kommunens veteraner fremover kan tage kontakt til.