Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Festlig åbning af fornyet Søborg Hovedgade

Festlig åbning af fornyet Søborg Hovedgade

6. juni 2024

På Søborg Natten 31. maj åbnede borgere og det lokale butiksliv den nyrenoverede strækning af Søborg Hovedgade, som er gået fra grå til grøn med blandt andet helt nye byrum.

Solen smilede om kap med Gladsaxe Garden og de mange glade ansigter på Søborg Natten, hvor Søborg Hovedgade endelig kunne åbnes efter længere tids renovering af strækningen mellem Dyssegårdsvej og Runebergs Allé. I dagens anledning var gaden dog helt lukket for biltrafik, så de mange nye og grønne byrum langs vejen kunne nydes i fulde drag til fods. 

- Med renoveringen af Søborg Hovedgade ønskede vi en forvandling fra gaderum til byrum og fra gråt til grønt. Vi ville skabe en mere venlig og indbydende gade, hvor fodgængere og cyklister kommer før biler. Og vi ville give vores by et nyt mødested, hvor handel og byliv kunne trives side om side. En gade, hvor vi måske kunne friste flere borgere til at komme og blive en del af bylivet, sagde borgmester Trine Græse i sin indvielsestale om byrådets visioner for renoveringen af Søborg Hovedgade. 

Bump på vejen blev overvundet 

Renoveringen af Søborg Hovedgade er ikke forløbet helt som planlagt, og det har betydet, at projektet har strakt sig over længere tid og dermed givet udfordringer for både trafikken, butikkerne og de besøgende. Vejret udfordrede med masser af regn efterfulgt af hård frost. Der var gamle betonfundamenter og sporvognssveller andre steder end forventet. Der var sågar også en gammel olietank under asfalten. Når trafikken gennem gaden samtidig skulle opretholdes, blev opgaven derfor vanskeligere end forudset. 

- Jeg synes, vi i dag kan sige, at vi har opnået det, vi satte os for. Nu kan vi glæde os over en mere rolig og trafiksikker gade med en smuk beplantning og bænke til ophold – alt det der skal til for at skabe en rar og afslappet stemning. Et sted, hvor vi kan mødes, hvor der er trygt at færdes, og hvor handelslivet kan trives, lød det fra borgmester Trine Græse. 

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback