Få en overflyvning af UFO-fænomenet
13. februar 2026
Hovedbiblioteket varmer op til fremtidsfestivalen 'Fremtiden er...' med en særudgave af foredragsrækken 'Verden Lige Nu'. Denne gang handler det om universet – nærmere betegnet UFO’er.
2860 Søborg
I årevis har UFO’er været forbundet med konspirationsteorier og science fiction, men noget har ændret sig markant de seneste år. Tidligere højtstående efterretningsofficerer, militærpiloter og politikere taler nu åbent om uforklarlige fænomener i luftrummet – og uden ironisk distance har seriøse medier også kastet sig ind i samtalen om emnet.
24. februar kl. 19 inviterer Hovedbiblioteket til et foredrag om, hvorfor UFO’er (i dag ofte kaldet UAP – Unidentified Aerial Phenomena) pludselig bliver taget så seriøst. Foredraget præsenteres af Martin Kleist, jurist og podcastvært på podcasten UFOrklarligt. Med afsæt i den internationale udvikling undersøger vi, hvad der helt præcist har ændret sig, og hvorfor emnet ikke længere bare er noget at grine af.