Ensretning af strækning på Buddinge Hovedgade
Fjernvarmeudbygning betyder ensretning på strækning på Buddinge Hovedgade
Fra 11. november 2024 til april 2025 vil Buddinge Hovedgade være ensrettet med kørselsretning mod Søborg på strækningen mellem Klausdalsbrovej og Stengårds Allé, hvor Gladsaxe Fjernvarme skal udbygge fjernvarmenettet.
Når ensretningen bliver etableret, vil der være genåbnet i krydset Buddinge Hovedgade/Gladsaxe Ringvej/Buddingevej (Rådhuskrydset), som i øjeblikket er lukket på grund af letbanebyggeriet. Det vil derfor igen være muligt at komme hen til Buddinge Bymidte på strækningen.
I retning fra Buddinge mod Bagsværd, skal bilister følge de omkørselsruter, der bliver skiltet med. Cyklister og fodgængere vil også bliver hjulpet af skiltning der, hvor forholdene ikke er som sædvanligt. Parkeringsmuligheder på strækningen vil være begrænsede. Forholdene vil ændre sig løbende, som arbejdet skrider frem. Derfor er det vigtigt, at alle trafikanter orienterer sig efter den gældende skiltning.
Vi ved, at gravearbejderne er til gene, fordi udbygningen af fjernvarmenettet sker samtidig med byggeriet af Hovedstadens Letbane. Vi gør hvad vi kan for at koordinere de forskellige gravearbejder, så fremkommeligheden er bedst mulig i graveperioden.
Udbygningen af fjernvarmenettet er en del af den grønne omstilling, som samtidig mindsker afhængigheden af gas og olie. Et hus på 150 m2, der skifter fra gas til fjernvarme, vil spare klimaet for næsten 4 tons CO2 om året.