Ensretning af kort strækning på Buddinge Hovedgade
Udbygning af fjernvarmenettet på Buddinge Hovedgade betyder, at en kortere strækning mellem Klausdalsbrovej og Kålmarken bliver ensrettet frem til september 2025.
Fra start januar 2025 til forventeligt september 2025 skal Gentofte Gladsaxe Fjernvarme udbygge fjernvarmenettet på Buddinge Hovedgade mellem nr. 88 og 118. Det betyder, at Buddinge Hovedgade ensrettes i perioden for at gøre plads til arbejdet.
Der vil være skiltet omvejskørsel både for cyklister, fodgænger samt bilister. Der vil primært blive arbejdet på hverdage mellem klokken 7 og 18 og lørdage mellem klokken 7 og 14. Hvis der er behov for det, kan der også blive arbejdet uden for normale arbejdstider, men så vil de nærmeste naboer blive kontaktet via digital post af fjernvarmeselskabet. Det må forventes, at arbejdet både kan ses og høres.
Droneflyvning
I perioden vil fjernvarmeselskabet indimellem flyve med droner over området for at dokumentere og kvalitetssikre gravearbejdet og reetableringen.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om gravearbejdet eller fjernvarme, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 7020 5850 eller skrive til info@ggfjernvarme.dk