Bagsværd Hovedgade ensrettes mellem Gunnarsvej og Frodesvej
Fra mandag 30. september 2024 til udgangen af januar 2025 bliver fjernvarmedækningen udbygget på en strækning af Bagsværd Hovedgade fra Gunnarsvej til Frodesvej. Arbejdet betyder, at Bagsværd Hovedgade bliver indsnævret til et spor og ensrettes fra Frodesvej i retning mod Bagsværd.
Arbejdet er delt op i to etaper, så der først arbejdes i den ene side af vejen og derefter i den anden. Ensretningen vil være den samme i hele perioden. På oversigtskortene kan du se de to faser i anlægsarbejdet.
Cyklister og gående vil blive henvist til modsatte side af arbejdsområdet, og der vil i perioden være dobbeltrettet cykelsti. Der vil være skiltet om det på vejen.
Stoppestederne for Buslinjerne 160 og 166 i retning mod Buddinge vil blive nedlagt i perioden på strækningen fra Bagsværd station og til Frodesvej.
Der vil være spærret for biladgang til husene bag arbejdsområdet i perioden, men der vil være adgang for gående. Der er omdelt varslingsbreve til de ejendomme, der er direkte berørt af arbejdet.
Entreprenøren M. J. Eriksson udfører arbejder på vegne af Vestforbrænding, som leverer fjernvarmen. Entreprenøren og Gladsaxe Kommune vil gøre, hvad vi kan for at begrænse generne i perioden og få trafikken til at glide bedst muligt under omstændighederne.
Hvis du har spørgsmål til selve arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte M. J. Erikssons kundeservice man-tors. kl. 8-14 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.gladsaxe@mje.dk