Åbnet bussluse afhjælper trængsel i Bagsværd
Gladsaxe Kommune har valgt midlertidigt at åbne busslusen på Krogshøjvej for bilister, så vi kan afhjælpe den nuværende trængsel i Bagsværd ved erhvervskvarteret og på Bagsværd Hovedgade. Der vil fortsat være spærret for lastbiler i busslusen.
Den midlertidige åbning betyder, at man kan køre hele vejen mellem krydset Krogshøjvej/Vadstrupvej og krydset Krogshøjvej/Frodesvej i stedet for Bagsværd Hovedgade. Den åbnede bussluse er markeret med grøn firkant på kortet og den alternative rute er markeret med grønne pile.
Området er udfordret af tre større anlægsarbejder: fjernvarmeudvidelse, renovering af vandledninger og byggeri hos Novo. Da anlægsopgaverne ikke kan vente, har vi prioriteret, at de mest kritiske dele af arbejdet kan gennemføres hen over sommerferien, hvor trafikbelastningen er mindst.
Som udgangspunkt vil busslusen være åben for biltrafik, indtil det omfattende arbejde med at anlægge fjernvarme i området slutter. Det sker efter planen i slutningen af 2024. Som arbejdet skrider frem, vil vi dog vurdere, om busslusen kan genetableres tidligere, ligesom der evt. kan være behov for en forlængelse, men det afhænger af den konkrete trafiksituation.
Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.