Sygeplejestuderende

Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.

Navn på det kliniske undervisningssted:

Gladsaxe Kommune
Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje.

Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?

Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen
E-mailadresse: sofhek@gladsaxe.dk

Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?

Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: karalb@gladsaxe.dk

Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder

Gladsaxe kommune har pleje – og omsorgsboliger, en rehabiliteringsafdeling samt en hjemmesygepleje. Sygeplejestuderende i klinik på første og andet semester får tildelt klinik ved kommunens plejeboliger, fordi de studerendes arbejde med deres læringsmål vurderes til bedst at blive faciliteret her.

I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning. Organisatorisk skaber vi det ved, at der er sygeplejersker på alle kliniske uddannelsessteder. Alle studerende på begge semestre bliver tilknyttet en klinisk vejleder lokalt ved de respektive plejeboliger samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der er placeret i en enhed i hjemmeplejen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget tæt kontakt til de  sygeplejestuderende på begge semestre i det daglige.

De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerendes læringsmål og hvad der forventes af såvel kommunen som klinisk uddannelsessted og de studerende i alle relevante dele af organisationen. Kommunens tre klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra første til andet semester, når der bliver udvalgt borgerforløb til de studerende. De studerende tilknyttes få borgere, så de har god mulighed for at gå i dybden og holde fokus på læring indenfor begge semestres temaer.

Gladsaxe Kommune har ansat tre uddannelsesansvarlige sygeplejersker, de har udelukkende fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund. Udover minimumskravet på en sjettedel diplomuddannelse har de alle tre andre relevante sygeplejefaglige og pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:

• En af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse
• En anden af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse samt en masteruddannelser indenfor læring
• Den sidste af de tre uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en halv diplomuddannelse samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et årsværk.

Alle sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale, der får videredelegeret et medlæringsansvar i forhold til de studerendes praktik er altid i tæt kontakt og samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De kliniske vejledere skal – udover sine sygeplejefaglige kompetencer – have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik, og hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. Derfor deltager sygeplejerskerne løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som planlægges af de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten ud. Tiltagene planlægges ud fra en kontinuerlig vurdering af, hvilke fokusområder, der er behov for til at udvikle yderli-gere kompetencer og kvalifikationer.

De klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da dette er deres primære funktion og kerneområde. Hvert hold studerende bliver samlet på ugentlig basis til refleksion og anden relevant videndeling ud fra semestrets studieaktivitetskrav og forudsætningskrav.

Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning for de personer i organisationer, der har vejledning af de studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra en helhedstænkning og vurdering af det individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De klinisk uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.

Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningsstedet:

Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret den konkrete planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, velkomstbreve mm. De klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.

De kliniske uddannelsesansvarlige har et meget tæt samarbejde med de kliniske vejledere ved plejeboligerne, som også deltager i samtlige studiesamtaler, og står til rådighed på daglig basis for de studerende lokalt i klinisk praksis.

Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag samt som et minimum kvartalsmøder, hvor også de kliniske vejledere deltager. Hvis der er behov for det deltager andre sundhedsfaglige ressourcepersoner i møderne.
De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen, og med mindre de selv har behov for at rette henvendelse til denne, så er det de kliniske uddannelsesansvarlige samt de kliniske vejledere de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgavefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis den studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings- og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.

Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?

For at de studerende skal have mulighed for at koble teori til praksis, bliver de knyttet til borgerforløb, der er stabile, men samtidig giver dem gode læringsbetingelser og rammer til at arbejde med semestrenes deltemaer. Et eksempel for Første semester er kredsløb, respiration, og/eller fordøjelse samt udskillelser. Et eksempel for andet semester er kronisk sygdom, palliation og rehabilitering i stabile såvel som komplekse borgerforløb.

Når der faciliteres refleksion for de studerende, tager vi udgangspunkt i de tre vidensformer; borger,- erfarings,- samt forsknings- og evidensbaseret viden for at gøre det tydeligt for de studerende, hvornår de bruger hvilken form for viden i relation til fx et borgerforløb.

Med udgangspunkt i de cases de studerende bringer ind i det fortrolige refleksionsrum, benytter vi blandt andet mindmaps for at folde borgerforløbene ud. På den måde får de studerende mulighed for at lære, hvor kompleks og omfattende en enkelt problematik kan være samt hvilke data og hvilken viden, der er nødvendig for at kunne træffe en kvalificeret sygeplejefaglig beslutning (klinisk beslutningstagning).

På første semester bliver begrebet dataindsamling også introduceret. Det gøres på baggrund af de observationer, som de studerende gør sig i klinikken. Fokus på første semester er elementer af klinisk beslutningstagen, hvorefter de studerende på andet semester arbejder mere med processen omkring klinisk beslutningstagen som helhed.

Den første studiesamtale tager udgangspunktet i de studerendes præsentation og beskrivelse af deres faglige og personlige kompetencer i Praktikportalen. Denne præsentation bliver de bedt om at sende pr. mail til den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Præsentationen giver mulighed for at tale om og bedre integrere de studerendes individuelle forudsætninger og behov i den kliniske undervisning. Der udarbejdes efterfølgende en samarbejdskontrakt og en studieplan, som danner grundlag for det videre forløb i den kliniske undervisning. Begge anvendes og justeres eventuelt i de efterfølgende studiesamtaler. Såvel studerende som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk vejleder deltager i denne proces. Den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske godkender løbende eventuelle justeringer i Praktikportalen. På andet semester danner studieplanen fra første semester udgangspunkt for den indledende studiesamtale.

Da studerende på både første semester og andet semester ofte opholder sig på deres enheds afdelinger, hvor der er rig mulighed for tæt sparring og vejledning i det daglige. De studerende får indblik i og viden om, hvordan sygeplejerskerne på daglig basis tager klinisk lederskab på baggrund af de kliniske beslutninger, de træffer. For eksempel kontakt til praktiserende læge for at få justeret smertebehandling herunder brug af metoden ISBAR til sikker kommunikation. Ved at de studerende fysisk er placeret sammen med sygeplejerskerne, er det organisatorisk let at inddrage de studerende i sygeplejeopgaver, der er relevante for deres læring i relation til semestrenes deltemaer.

De studerende bliver derudover også tilknyttet den afdeling, hvor deres udvalgte borgere bor, da der også er et stort læringspotentiale i at deltage i praksisfællesskab med andre tværfaglige samarbejdspartnere. For at de studerende skal føle sig ventet og velkommen, fremsender vi, i god tid inden klinik start, et sæt materialer. De studerende får tilsendt et velkomstbrev med information om, hvor og hvad tid de skal møde samt en kontaktinformationsliste. Dette gøres for at de studerende skal føle sig ventet og velkommen, og har mulighed for kontakt fx ved tvivlsspørgsmål. De studerende får desuden tilsendt en ugeplan for det kliniske undervisningsforløb. Her kan de studerende få et godt indtryk af, hvilke aktiviteter vi har planlagt for dem – det kan også støtte de studerendes refleksioner, når de skal udarbejde en præsentation af deres individuelle personlige og faglige kompetencer.

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker er i tæt dialog med de kliniske vejledere på kommunens enheder, så der skabes grundlag for, at de studerende kan føle sig ventet og velkommen. Alle afdelinger modtager ligeledes en ugeplan, så de lokalt kan følge med i, hvad de studerende har af aftaler fx om deltagelse i refleksionsfora.

De kliniske uddannelsesansvarlige forestår introduktionsdagen for første semester. Her er der fokus på en introduktion til kommunen samt den kliniske undervisning, og på andet semester deltager uddannelseskonsulenten med en introduktion til de bland andet kommunens organisation og politiske rammer.

I Gladsaxe kommune er der som minimum placeret to studerende ved samme plejebolig. Som udgangspunkt får de studerende tilbudt klinisk undervisning på samme kliniksted på både første og andet semester. De studerende skal dermed ikke bruge ressourcer på at lære et nyt sted at kende samt forholde sig til nyt personale, hvilket vi mener er gavnligt for deres læringsmuligheder. Det giver også de studerende mulighed for at arbejde videre med den borger, de har samarbejdet med i første semester. På denne måde får de gode betingelser for at se for eksempel et borgerforløbs udvikling, progression og kompleksitet over tid, og fordi de studerende har større teoretisk fundament at se borgerforløbet ud fra.

I Gladsaxe er der rig mulighed for at lære af hinanden, så de studerende, der er placeret samme sted, kan deltage i hinandens borgerforløb for at reflektere sammen samt give peerfeedback. Såfremt der er fjerde semester studerende i klinik i samme periode, er der desuden rig mulighed for, at de samlet deltager i den kliniske undervisning. første og andet semester studerende bliver også på ugentlig basis inviteres til tværprofessionelle refleksionsfora med social- og sundhedsassistentelever. Det giver mulighed for blandt andet tværfaglig refleksion og forståelse.

Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?

Gladsaxe Kommune har fokus på at tilbyde et godt studie- og læringsmiljø, og at de studerende bidrager til dette for eksempel i deres evaluering af den kliniske undervisning. Gladsaxe Kommune har blandt andet fokus på at støtte de studerende i refleksion samt at udvikle et læringsmiljø, som tilgodeser den enkelte studerendes læringsbehov samtidig med, at der er rig mulighed for den studerende kan indgå i lærende fællesskaber i små grupper og øve sig i at give hinanden peerfeedback.

De studerende får tildelt et borgerforløb, der giver dem mulighed for at arbejde med det fokus og de opgaver, som semestrenes deltemaer og mål for læringsudbytter repræsenterer. Det giver bl.a. de studerende mulighed for at gå i dybden med de forskellige opgaver samt udvikle blik for borgerforløbets kompleksitet og nuancer. Gladsaxe Kommune er tydelige i forventningerne til de studerende. Det er det bedste udgangspunkt for den kliniske undervisning og deres læring, fordi det bidrager til tryghed og det nødvendige feedup. Vi forventer af de studerende, at de er studieaktive, læringsparate og udnytter deres kliniske undervisning optimalt. Vi forventer også, at de studerende er opsøgende ved for eksempel at tilegne sig viden i vores dokumentationssystem samt VAR (procedure og evidensdatabase) i det daglige. Ydermere forventer vi, at de tilegner sig den – for semestrene – relevante teori, således tager et medansvar for at lære at koble teori og praksis.

Den kliniske undervisning for studerende på både første og andet semester, vil de studerende få indblik i betydningen af det tværprofessionelle samarbejde. Der er ansat både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter. Bagge faggrupper varetager den personlige og primære pleje til borgerne. De ansatte sygeplejersker varetager den komplekse pleje samt vejleder det øvrige plejepersonale. Der er derudover ansat konsulenter i ernæring og til at forebygge faldulykker samt fysio- og ergoterapeuter. De studerende vil få et bredt indblik i det tværsektorielle samarbejde ved indlæggelser samt udskrivninger til anden sektor samt samarbejdet mellem ambulatorier og praktiserende læger.

De studerende får tildelt et borgerforløb, hvor sundhedsudfordringerne og sygdomssammenhængene er relevante i forhold til det pågældende semesters temaer og deltemaer. Gladsaxe Kommunes borgere/beboere er næste alle multisyge, så der er mulighed for mange relevante sygeplejefaglige observationer, sygeplejefaglige opgaver samt refleksion i forbindelse med dette. Refleksioner medtænker som før beskrevet øvelser i at indkredse, hvilke vidensformer der anvendes i de beslutninger, som skal træffes. De studerende introduceres desuden til at lave en dataindsamling ud fra sygeplejeprocessen for med denne metode at kunne tage kliniske beslutninger og senere tage klinisk lederskab.

Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

For en studerende på første semester kan det dreje sig om at deltage i et borgerforløb, hvor borger lider af KOL (kredsløb og respiration). Her vil det dreje sig om at foretage strukturerede dataindsamlinger med fokus på de observationer af blandt andet symptomer, som der kan ses ved denne kroniske lidelse; for eksempel dyspnø ved aktivitet eller hvile, overfladisk vejrtrækning, ødemer, hud, farver, ernæringstilstand, lejring og korrekt ind-tag af inhalationer. Der kan desuden øves anvendelse af metoder til måling af relevante værdier fx blodtryk, puls og respirationsfrekvens. Den studerende vil få en grundig introduktion til borgeren og plejen. Sigtet vil være, at den første semester studerende i den sidste del af sin klinik på eget initiativ foreslår handlinger og relationsarbejde i forhold til plejen af borgeren i samarbejde med sin daglige vejleder, så den studerende langsomt begynder at opøve den selvstændighed, som der skal udvikles i senere semestre. Dette giver også mulighed for, at den studerende også kan opbygge en relation til borgeren og eventuelle pårørende som er et vigtigt udgangspunkt i forhold til at kunne yde helhedspleje. Den studerende lærer her også det enkelte menneskes kultur og baggrund at kende samt dettes betydning for sygeplejen, da der i forløbet opbygges tillid i relationen mellem borger og studerende.

Det kan være relevant for den studerende at fortsætte med samme borger på andet semester, hvor fokus er kroniske sygdomme, rehabilitering og palliation. På denne måde har den studerende allerede en dataindsamling på borgeren, som kan suppleres og danne grundlag for den kliniske beslutningstagen, der også er fokus på andet semester. Borgerforløbet giver den studerende mulighed for at arbejde med alle deltemaer for semestret, da det er en kronisk sygdom, der ofte ender med at sygeplejen bliver palliativ med et stadigt behov for rehabilitering. Den studerende får derved mulighed for at udnytte de ressourcer borgeren har i plejen til at styrke lungekapaciteten, bevare muskeltonus med mere.

I forhold til de studerendes læring i klinisk beslutningstagen har vi altid fokus på de vidensformer (borgerviden, erfaringsbaseret viden og forsknings- og evidensbaseret viden), vi anvender i beslutningsprocessen. I ovennævnte eksempel får den studerende mulighed for at inddrage borgerens viden; for eksempel hvordan borgeren helst vil plejes, hvor meget den studerende skal hjælpe og støtte, hvordan borgeren indtager sin medicin, og hvordan borgeren oplever effekten. Den studerende kan have erfaringer fra et lignende borgeforløb og anvende disse (erfaringsbaseret viden). Den studerende får også mulighed for at arbejde med dilemmaer mellem det sygeplejersker har af faglig og evidensbaseret viden om KOL som sygdom og borgerens andre ønsker og behov. For eksempel at en borger har brug for aktivitet og rehabilitering for ikke at udvikle lungebetændelse, men at ressourcebesparende aktiviteter også skal indtænkes, da borgeren også skal have ressourcer til anden aktivitet i dagens løb samt ressourcer til at få sufficient ernæring med mere (evidensbaseret viden).

Ud fra den samlede viden skal den studerende øve sig i at tage kliniske beslutninger. Den studerende har mulighed for at øve sig i at arbejde med klinisk beslutningstagen i ovennævnte case. Dette er muligt at øve ved at indsamle data ved hjælp af de tre vidensformer og på baggrund af denne beslutte sig til at iværksætte relevante sygeplejefaglige handlinger fx måle borgers BMI for at vurdere, om der skal opstartes energirig kost. Den studerende får desuden mulighed for at reflektere og foreslå initiativer på baggrund af dette som for eksempel at iværksætte en energirig kostplan i samarbejde med en diætist. På denne måde begynder den studerende at få en fornemmelse af, hvad klinisk lederskab betyder i praksis, hvilket kan give en god grobund for forståelsen af denne kliniske egenskab, som der på sigt skal arbejdes med i senere semestre.

De fastlagte studiesamtaler planlægges således, at de afholdes i overensstemmelse med studieaktivitetskravene. Inden de studerende kommer i klinik i Gladsaxe Kommune, tilsendes den studerende en opskrift på, hvordan de kan udarbejde en præsentation af dem selv sammen med det øvrige materiale. Den studerende bedes uploade præsentationen inden første studiesamtale. Præsentationen danner grundlaget for denne samtale. Derefter får den studerende information om, hvordan rollefordelingen mellem klinisk vejleder (den daglig vejleder) og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er.

Studieplanen fungerer som et gennemgående og dynamisk studieredskab, der løbende evalueres og justeres ved studiesamtalerne. De fokusområder som de studerende har valgt at arbejde med i klinikken, er tilgængelige for alle sygeplejersker i klinikken, således at de andre sygeplejersker kan inddrage de studerende i relevante borgerforløb i det daglige. For eksempel, hvis en sygeplejerske skal tilse eller behandle et sår, og sår er et den studerendes fokusområder.

• Logbog i medicinhåndtering første semester: De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder de studerende i brugen af logbog i medicinhåndtering, læser dokumentationsarkene og giver feedback på det der er udarbejdet samt godkender det efterfølgende. Det som den studerende har udarbejdet godkendes, når den studerende – om nødvendigt – har foretaget aftalte rettelser efter feedback.
• Observation og dataindsamling første semester: De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder hele holdet af studerende sammen i indsamling af data samt introducerer til opgavekriterierne i denne første skriftlige opgave. Den studerende arbejder derefter med at udføre egne observationer i et udvalgt borgerforløb ud fra semestrets temaer (del 1). Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske vejleder derudover den studerende individuelt, hvis der er behov for det. Der udarbejder den studerende et skriftligt oplæg (del 2). Del 1 og 2 danner herefter afsæt til den studerendes mundtlige fremlæggelse, som foregår i en lille gruppe bestående af medstuderende og kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Efter refleksion over den samlede dataindsamling får de studerende individuel og personlig feedback og feed forward på det skriftlige produkt.
• Dataindsamling, disposition, refleksion og medicinhåndtering på andet semester: På andet semester bygger vi videre på ovenstående dataindsamling, der er udbygget med en disposition. De studerende introduceres, igen som samlet gruppe, til alle dele af opgaven. Der er fokus på faglig argumentation og klinisk beslutningstagen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har udarbejdet et skriftligt materiale til de studerede for at gøre formålet tydeligt samt skabe overblik over de forskellige dele i processen. Materialet udleveres og gennemgås, når de studerende introduceres til opgaven. Sammen med uddannelsesansvarlig sygeplejerske udvælges et borgerforløb i samarbejde med den studerende, som den studerende varetager plejen og medicinadministration til. Til denne intervention benyttes før, under og eftervejledning som metode (del ét). Ud fra den fælles introduktion samt den individuelle intervention, bliver den studerende vejledt i at udarbejde en disposition samt dens indhold, og den studerende afleverer derefter det skriftlige oplæg (del to). Del tre fungerer som et refleksionsforum bestående af en mindre gruppe af medstuderende, kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt den tilknyttede underviser fra Københavns Professionshøjskole. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker giver individuel feedback og feedforward til hver enkelt studerende, hvilket ikke er et krav, men ofte noget de studerende ønsker - og det vurderes nødvendigt for at afrunde den studerendes læreproces.

Studieaktivitetsmodellen bruges således, at de studerende selv initierer planlægningen af deres studiedage, studiedage må dog ikke planlægges på dage, hvor de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker har planlagt studieaktiviteter. Gladsaxe Kommune forventer ikke, at den studerende indgår i hverken aften-, natte- eller weekendvagter med mindre, de studerende selv har studierelevante ønsker om det, for eksempel gerne vil følge deres borgere på et andet tidspunkt end om dagen eller have mulighed for at møde deres pårørende.

Vi håndterer de studerendes eventuelle sygdom ud fra gældende regler samt hensyn til den enkelte studerende forløb, historik samt eventuelle individuelle forhold. Det kan dog blive nødvendigt at inddrage studiedage hvis mødepligten ikke kan godkendes.

Udover den evaluering, som Gladsaxe modtager fra Københavns Professionshøjskole, anvender kommunen egne evalueringsskemaer på begge semestre, som de studerende som udgangspunkt bliver bedt om at udfylde inden sidste studiesamtale. Denne evaluering består af et spørgeskema med spørgsmål og mulighed for uddybende prosatekst, som vi mener supplerer evalueringen fra Københavns Professionshøjskole. De studerendes feedback anvendes til løbende at justere tilrettelæggelsen af de studerendes klinik. Besvarelserne anvendes desuden til at kvalificere og nuancere vores indsats for at skabe gode læringsmuligheder for de studerende og udvikle kommunen som klinisk uddannelsessted.

Uddannelseskonsulenten har ansvar for løbende at koble evalueringerne til kommunens kliniske undervisning. Det sker i samarbejde med de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker efter hver semesterevaluering. Her diskuteres de studerendes feedback, så der kan drages konklusioner til at skabe opmærksomhedspunkter med henblik på at kvalitetssikre og udvikle organisationens kliniske undervisning læringsmæssigt og organisatorisk.

Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon

Det er en forudsætning for godkendelse:

• at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
• at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
• at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
• at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
• at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 1/6 diplomuddannelse.
• at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.

Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget skal uddannelsen orienteres.

Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.

Navn på det kliniske undervisningssted: Gladsaxe Kommune

Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje

Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?

Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabilitering
E-mailadresse: sofhek@gladsaxe.dk

Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?

Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: karalb@gladsaxe.dk

Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder

Gladsaxe Kommune har plejeboliger, rehabiliteringsafdelinger, et akutteam og en hjemmesygepleje. I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning.

Sygeplejestuderende på fjerde semester får derfor tildelt klinik i kommunens plejeboliger, fordi de studerendes mål for læringsudbytter vurderes til bedst at blive faciliteret her, og fordi kommunen organisatorisk har sygeplejersker på alle de kliniske uddannelsessteder. Således har de studerende som udgangspunkt en sygeplejerske at følges med, dels for at blive introduceret til deres opgaver samt for at få den daglige sygeplejefaglige sparring.

Alle studerende på 4. semester bliver tilknyttet en daglig klinisk vejleder lokalt ved de respektive plejeboliger samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der fysisk er placeret i en enhed i hjemmesygeplejen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har lokalt en meget tæt kontakt til de sygeplejerskestuderende og deres daglige kliniske vejledere i det daglige.

De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerende læringsmål og forventninger til såvel kommunen som klinisk uddannelsessted og de studerende i alle relevante dele af organisationen.
Kommunens tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle de daglige kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden, og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, når der tilbydes borgeforløb til de studerende. De studerende tilknyttes ét borgeforløb, så de har mulighed for at gå i dybden og holde fokus på læring indenfor semestrets mål for læringsudbytter.

Udover det udvalgte borgerforløb den studerende arbejder med i dybden, får den studerende også mulighed for at deltage i sygeplejefaglige indsatser på klinikstedet. Den studerende introduceres og oplæres til opgaverne af den faggruppe, der varetager dem. Det er enten social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker - afhængig af kompleksiteten i den sygeplejefaglige indsats. De studerende får efterfølgende mulighed for at varetage disse opgaver selvstændigt.

Den studerende får rig mulighed for at opøve klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved anvendelse af de tre vidensformer i både det udvalgte borgerforløb og igennem sygeplejefaglige indsatser. De studerende får desuden gode rammer for at arbejde med god kommunikation samt planlægning og et godt mono- og tværprofessionelt samarbejde, da det bl.a. er nødvendigt i opgaveløsningen af de sygeplejefaglige indsatser.

Gladsaxe Kommune har ansat tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, der udelukkende har fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund.

Udover minimumskravet på én sjettedel diplomuddannelse har de alle tre relevante sygeplejefaglige og
pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:

• En klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse.
• En anden har en fuld diplomuddannelse og en masteruddannelse indenfor læring.
• Den sidste af de tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har halv diplomuddannelse
• Samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et årsværk.

Udover de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker, som har ansvaret for planlægningen samt afholdelse af alle de formelle opgaver, der er planlagt ud fra semesterbeskrivelsen, har hver studerende også en daglig klinisk vejleder. Det er sygeplejersker, der i hverdagen støtter de studerendes læring og introduktion til opgaverne i plejeboligerne.

Alle de daglige kliniske vejledere og andet sundhedsfagligt personale, der får videredelegeret et medlæringsansvar i forhold til de studerendes kliniske uddannelse, er altid i tæt kontakt og samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De daglige kliniske vejledere skal – udover deres sygeplejefaglige kompetencer – også have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik samt viden om, hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. De daglige kliniske vejledere deltager derfor løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten planlægger. Tiltagene planlægges ud fra kontinuerlig vurdering af, hvilke fagområder der er behov for mere viden om til at udvikle yderligere kompetencer og kvalifikationer.

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da det er deres primære funktion og kerneområde. De studerende på fjerde semester deltager hver uge til enten fælles refleksion eller anden relevant fælles videndeling ud fra semestrets aktivitets – og forudsætningskrav.

Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning for de personer i organisationen, der har vejledning af studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra en helhedstænkning og vurdering af den studerendes individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De kliniske uddannelsesansvarlige og de daglige kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.

Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningssted:

Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for, at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe Kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret den konkrete planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, velkomstbreve, introduktion med mere til de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har et meget tæt samarbejde med de daglige kliniske vejledere, som også deltager i studiesamtaler, og står lokalt til rådighed på daglig basis for de studerende i deres kliniske praksis lokalt. Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag. Derudover afholdes der som et minimum kvartalsmøder, hvor også de daglige kliniske vejledere deltager. Hvis der er behov, deltager også andre sundhedsfaglige ressourcepersoner i møderne.

De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen, og medmindre de selv har behov for at rette henvendelse til denne, så er de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt de daglige kliniske vejledere de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgavefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis en studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings – og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.

Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?

Gladsaxe Kommune har fokus på at tilbyde et godt studie – og læringsmiljø. Kommunen har desuden fokus på, at de studerende selv bidrager til det for eksempel i deres evaluering af den kliniske undervisning. Gladsaxe Kommune er blandt andet optaget af at støtte de studerende i at tage kliniske beslutninger og lederskab på baggrund af udvalgte borgerforløb, der passer til de mål for læringsudbytter, der er på fjerde semester. Vi har fokus på at støtte den studerende i at reflektere samt blive del af et praksisfællesskab og læringsmiljø, der tilgodeser den enkelte studerendes læringsbehov. Når de studerende på fjerde semester på ugentlig basis mødes, indgår de ydermere i et lærende fællesskab, og øver sig i at give hinanden peerfeedback i gruppen af studerende.

Vi foreslår de studerende at skrive dagbog eller logbog. Dels for at de får mulighed for at nedskrive deres tanker om, hvad de har lært, hvad de oplevede, hvad der var svært og gik godt. Således får de studerende god mulighed for at huske de episoder, de efterfølgende kan reflektere over - enten sammen med den daglige kliniske vejleder eller i plenum af medstuderende, når de samles til refleksion hos de klinisk uddannelsesansvarlige. Dagbogsnotaterne kan derudover bruges til at give den studerende et indblik i egen formåen og faglig udvikling samt progression i læring gennem den kliniske undervisning. 

For at de studerende i Gladsaxe Kommune skal føle sig ventet og velkommen, fremsendes et velkomstbrev og andet relevant materiale til de studerende i god tid. Det indeholder en ugeplan for forløbet med alle fastlagte studieaktiviteter, refleksioner mm. De daglige kliniske vejledere modtager
samme materiale, så de altid ved, hvornår de studerende møder første dag med mere.

De kliniske uddannelsesansvarlige er i tæt dialog med de daglige kliniske vejledere omkring mødetid, hvem der modtager de studerende første dag o.l., så de studerende kan føler sig ventet og velkomne. Gennem ugeplanen får de daglige kliniske vejledere indblik i, hvad der er planlagt for de studerende i perioden.

De kliniske uddannelsesansvarlige forestår introduktionsdagen for fjerde semester, hvilket er et heldags arrangement, der er planlagt i den første uge af den kliniske undervisning. Uddannelseskonsulenten deltager også, og supplerer med viden om kommunens organisering og de politiske rammer.
I Gladsaxe Kommune tilbydes minimum to studerende klinik ved samme plejeboliger, hvilket giver rig mulighed for, at de studerende kan deltage i hinandens borgerforløb, udføre sygeplejeinterventioner sammen, reflektere og give peer feedback.

Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?

Gladsaxe Kommune er tydelige i forventningerne til de studerende på fjerde semester. Det er det bedste udgangspunkt for den kliniske undervisning og deres læring, fordi det bidrager til tryghed og det nødvendige feed up.

Allerede i vores velkomstbrev til de studerende, som de modtager cirka to uger inden klinikken, beskriver vi vores forventninger til dem, og vedhæfter forslag til relevant litteratur, så de kan forberede sig bedst muligt. Vi forventer af de studerende, at de er studieaktive og læringsparate, tager medansvar for egen læring ved at være opsøgende og nysgerrig samt udnytter deres kliniske undervisning optimalt. Vi forventer også, at de studerende er opsøgende ved fx at tilegne sig viden i vores dokumentationssystem og praksis samt VAR; den evidensdatabase med procedurer alle i Gladsaxe Kommune arbejder ud fra i det daglige. Ydermere forventer vi, at de studerende på 4. semester tilegner sig den – for semestret – relevante teori, og således tager et medansvar for at lære at koble teori og praksis.

I den kliniske undervisning på fjerde semester vil de studerende få indblik i betydningen af det tværprofessionelle samarbejde. Der er ansat både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, og begge faggrupper varetager den personlige og primære pleje samt ukomplicerede sygeplejeindsatser hos borgerne. De ansatte sygeplejersker varetager den komplekse pleje samt vejleder det øvrige plejepersonale. Der er derudover ansat faldkonsulent og ernæringskonsulent, der blandt andet har fokus på at forebygge faldulykker og vægttab samt fysio- og
ergoterapeuter, der varetager træning, vedligeholdelse, mobilisering og hverdagsrehabilitering. Nogle af kommunens plejeboliger har desuden tilknyttet en fast læge, som aflægger ugentlige besøg. De studerende vil få et bredt indblik i det tværsektorielle samarbejde ved indlæggelser og udskrivelser til anden sektor samt samarbejder mellem ambulatorier og speciallæger.

De studerende på fjerde semester får tildelt ét borgerforløb, der er nøje udvalgt, og er relevant for semestrets tema: Klinisk lederskab af patient og borgerforløb. Ved at være tilknyttet ét borgerforløb får den studerende mulighed for at arbejde helhedsorienteret og gå i dybden med semestrets mål for læringsudbytte. Gladsaxe Kommunes borgere/beboere er næsten alle multisyge, hvor også polyfarmaci er en kompleksitet i det fleste borgerforløb. Ældre medicinske borgeres behov og problemstillinger repræsenterer stor kompleksitet og multiple sygeplejefaglige problemstillinger. Derfor imødekommer disse borgerforløb de studerendes mål for læringsudbytterne på fjerde semester, hvor de studerende skal opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient og borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

Den studerende introduceres grundigt til det udvalgte borgerforløb af de daglige kliniske vejleder samt relevante faggrupper, der kender borgeren/beboeren bedst. Den studerende udfører de sygeplejefaglige opgaver i et flow fra under vejledning til selvstændigt, i takt med den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer tilegnes. Den studerende bliver således gradvist i stand til at træffe kliniske beslutninger og udøve klinisk lederskab.

Typiske borgerforløb for en fjerde semester studerende i Gladsaxe Kommune, kan være:

• Et borgerforløb med en borger, som lider af diabetes, og har behov for måling af blodglukose og insulinbehandling.
• Et palliativt forløb, hvor fokus er yde omsorg og palliation i form af smertebehandling, professionelle samtaler og lindring generelt.
• En borger der lider af dårligt kredsløb med sårdannelse til følge, og har behov for behandling af disse samt eventuelt kompressionsindsatser, vejledning med mere

Fælles for disse eksempler på borgerforløb og andre, som de studerende får tildelt, er, at der er mulighed for at arbejde med forebyggelse og rehabilitering samt gøre sig vigtige og nødvendige sygeplejefaglige observationer på baggrund af de tre vidensformer. På denne baggrund kan den studerende få erfaring med at tage kliniske beslutninger og derefter klinisk lederskab ved samarbejdet med pårørende og andre tværfaglige samarbejdspartnere fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, specialenheder, ernærings- og faldkonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, bandagist og praktiserende læge.

En studerende kan få tildelt en borger med diabetes type ét med behov for daglige målinger af blodglukose, injektioner med insulin flere gange dagligt og eventuelle andre sygdomme, der bidrager til stor kompleksitet. Den valgte borger kan fx være overvægtig samt have haft et tidligere alkoholmisbrug. Den valgte borger kan derfor have svært ved at omlægge sin kost og samtidig have kognitive udfordringer forårsaget af tidligere alkoholmisbrug. Den studerende anvender her også sin viden om livsstil og levevilkår relateret sig til denne borgers livssituation til at kunne forklare borgerens kulturelle opfattelse og værdier samt dets betydning for borgeres sygdom. I samarbejde med sygeplejersken observerer og identificerer den studerende sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til diabetes. Den studerende begrunder og anvender kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til vurdering af borgerens blodglukose og insulinbehandling for eksempel dosis, og hvorvidt der skal forebyggeslipodystrofier. Ydermere får den studerende mulighed for at arbejde med borgerens ernæringstilstand og eventuelt vægttab herunder overvejelser om ressourcer, autonomi og etik. I mødet med borgeren arbejder den studerende tværprofessionelt og tværsektorielt med Steno Diabetes Center i forhold til at støtte borgeren og de tværprofessionelle samarbejdspartnere i at kunne reagere hensigtsmæssigt ved hyper- og hypoglykæmi samt forebyggelse af senkomplikationer.

Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb.

Ovenstående er en udførlig beskrivelse af, hvordan en fjerde semester studerende i Gladsaxe Kommune arbejder med et givent borgerforløb.

Med udgangspunkt i eksemplet med borgeren, der lider af diabetes, er den studerende nødt til at inddrage de tre vidensformer i den kliniske beslutningstagen for at kunne tage klinisk lederskab. Det er nødvendigt for den studerende at anvende borgerviden i sine kliniske overvejelser. Det kræver, at den studerende indsamler den nødvendige data ved at kommunikere med borgeren om, hvordan høj eller lav blodglukose opleves. Hvis ikke borgeren selv kan redegøre for dette, for eksempel på grund af hans kognitive funktion, kan den studerende søge samtykke til at spørge de pårørende. De tværfaglige samarbejdspartnere kan også bidrage med viden om borgeren, så det er derfor også nødvendigt, den studerende går i dialog og samarbejder med dem. Måske har den studerende erfaring fra tidligere klinikker, der også kan inddrages som erfaringsbaseret viden til grundlag for de kliniske beslutninger. Udviklings- og forskningsviden er dog særdeles afgørende for, at de rigtige beslutninger træffes, idet det fordrer, den studerende har viden eller tilegner sig viden om for eksempel diabetes, senkomplikationer, misbrug, ernæring, kredsløb, forebyggelse og farmakologi. Borgerforløbet kræver derfor, at den studerende arbejder systematisk med at opnå overblik, planlægger og samarbejder med borgeren, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere lokalt og på tværs af sektorer for eksempel Steno Diabetes Center.

I det førnævnte borgerforløb får den studerende kendskab til egne og tværprofessionelles faglige kompetencer. I Gladsaxe kommune arbejder vi ud fra kvalitetsstandarder, som tydeligt beskriver, hvilke ydelser diverse faggrupper har kompetence til at udføre samt, hvilke ydelser sygeplejerskerne kan videredelegere til andre faggrupper. De studerende introduceres til standarderne, og får dermed indblik i både egne og andre tværprofessionelles faglige kompetencer, opgaveglidning, samarbejder omkring opgaveløsning samt delegering af sygeplejefaglige indsatser og ydelser.

Borgerforløbet giver også anledning til refleksion over teknologiers betydning for mødet med borgeren i samarbejdet med Steno Diabetes Center, når de sender nødvendig dokumentation i den elektronisk patientjournal samt opdaterer de medicinske data og ordinationer i Fælles Medicinkort.

For at den studerende på fjerde semester formår at mestre ovenstående, er engagement en nødvendig forudsætning, da det kræver en stor indsats at skulle tilegne sig meget ny viden samt indgå i mange nye faglige og professionelle relationer. At forholde sig kritisk til data og information er også en vigtig egenskab, hvilket kræver et godt teoretisk fundament af den studerende. Det kræver viden om borgerens medicin, sygdomsforløb, historik og anamnese for at kunne vurdere, om den ordinerede dosis insulin er korrekt.

Slutteligt får de studerende rig mulighed for at arbejde kreativt og innovativt med de forskellige borgerforløb. I ovennævnte eksempel på et borgerforløb kunne det være nødvendigt at minde borger om at smøre sine fødder i fed creme inden sengetid for at forebygge diabetiske fodsår. Et kreativt og innovativt tiltag kunne her være en note eller et piktogram på sengebordet, der husker borgeren på dette.Vi gør meget ud af forklare de studerende, at innovation drejer sig om ideer, der er anvendelige, og kan bidrage til at ændre den måde, som vi gør bestemte ting på i hverdagen.

Herunder beskrives, hvordan der arbejdes med de fastlagte studiesamtaler, og hvordan den studerendes individuelle studieplan inddrages kontinuerligt i den kliniske undervisning.

De fastlagte studiesamtaler planlægges således, at de afholdes i overensstemmelse med studieaktivitetskravene. Inden de studerende kommer i klinik i Gladsaxe Kommune, tilsendes den studerende en opskrift på, hvordan de kan udarbejde en præsentation af dem selv. Den studerende bedes
uploade præsentationen inden første studiesamtale, da præsentationen danner grundlag for samtalen. Derefter får den studerende information om, hvordan rollefordelingen mellem den daglige kliniske vejleder og den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske er.

Studieplanen fungerer som et gennemgående og dynamisk redskab, der løbende evalueres og justeres ved studiesamtalerne. De fokusområder, som den studerende har valgt at arbejde med i klinikken, er tilgængelige for alle sygeplejersker i den kliniske praksis, så andre sygeplejersker kan inddrage de studerende i relevante borgerforløb i det daglige, for eksempel, hvis en sygeplejerske skal tilse eller behandle et sår, og sårbehandling er et af den studerendes fokusområder.

Herunder beskrives hvordan der arbejdes med de øvrige studie- og forudsætningsaktivitetskrav, der er beskrevet i semesterbeskrivelserne for fjerde semester.

Logbog i medicinhåndtering, målrettet fjerde semester

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder de studerende i brug af Logbog i Medicinhåndtering. De læser dokumentationsarkene, og giver herefter feedback. Aktiviteterne er planlagt ud fra gældende retningslinjer i semesterbeskrivelsen, og dato for aflevering af dokumentationsark er planlagt på den udarbejdede ugeplan, så de studerende får et godt overblik, inden de møder i den kliniske undervisning. Der gives mundtlig feedback af den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske på det første dokumentationsark, hvorefter den studerende uploader arket på ny inklusiv feedback, og først her godkendes det. Samme procedure er gældende for det andet dokumentationsark.

Studieaktivitetskrav to: Refleksion

Ud fra den udarbejdede studieaktivitet (5.2.2) planlægger vi plenumrefleksion, hvor de studerendes samles i en stor eller to mindre grupper afhængig af antal. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker planlægger det, når forløbet for de kommende fjerde semesterstuderende planlægges. Således er datoen allerede fastsat, når de studerende møder i klinik, og fremgår på den tilsendte ugeplan over forløbet. Før selve refleksionen har vi ugen før planlagt en introduktion til dette studieaktivitetskrav, hvor de studerende introduceres til opgaven ud fra semesterbeskrivelsen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker læser de studerendes opgaver, der danner udgangspunkt for refleksionen, og deltager selv i refleksionen. Hver studerende har 10 min til refleksionen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker er dog altid opmærksomme på at støtte de studerende i at anvende teori i deres refleksion og overholde den fastsatte tid, da det er en god øvelse til kommende semestres krav. Ydermere er der fokus på, hvordan de studerende formår at skabe transfer mellem en teoretisk studieaktivitet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab.

Herunder beskrives, hvordan der med afsæt i studieaktivitetsmodellen samarbejdes med den studerende om tilrettelæggelse og placering af den i gennemsnit trivide timers ugentlige undervisning.

Når de studerende arbejder med studieaktivitetsmodellen, initierer de selv planlægningen af deres studiedage. De må dog ikke planlægge studiedage, når de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har planlagt andre aktiviteter. Gladsaxe Kommune forventer ikke, at studerende på fjerde semester indgår i hverken aften-, natte- eller weekendvagter med mindre, de studerende selv har ønsker om det. De studerende kan for eksempel ønske at følge deres borgere på et andet tidspunkt af døgnet end om dagen eller have mulighed for at møde de pårørende.

Vi håndterer de studerendes eventuelle sygdom ud fra gældende regler samt hensyn til den individuelle studerendes forløb, læring og studiehistorik. Det kan derfor blive nødvendigt at inddrage studiedage, hvis mødepligten ikke kan godkendes.

Udover den evaluering, som Gladsaxe modtager fra Københavns Professionshøjskole, anvender kommunen egne evalueringsskemaer, der er rettet mod fjerde semester. De studerende bliver bedt om at udfylde skemaet inden afsluttende studiesamtale. Denne evaluering består af et spørgeskema med spørgsmål og muligheder for uddybende prosatekst, der supplerer evalueringen fra Københavns Professionshøjskole. De studerendes feedback anvendes til løbende at justere tilrettelæggelsen af de studerendes klinik. Besvarelserne anvendes desuden til at kvalificere og nuancere vores indsats for at skabe gode læringsmuligheder for de studerende og udvikle kommunen som klinisk uddannelsessted - og måske kommende arbejdssted.

Uddannelseskonsulenten har ansvar for løbende at koble evalueringerne til kommunens kliniske undervisning. Dette sker i samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker efter hver semesterevaluering. Her diskuteres de studerendes feedback, så der kan drages konklusioner til at skabe opmærksomhedspunkter med henblik på at kvalitetssikre og udvikle organisationens kliniske undervisning læringsmæssigt og organisatorisk.

Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon.
Det er en forudsætning for godkendelse:

• at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
• at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
• at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
• at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
• at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum én sjettedel diplomuddannelse.
• at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.

Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, skal uddannelsen orienteres.

Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.

Navn på det kliniske undervisningssted: Gladsaxe Kommune

Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje

Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?

Navn: Herle Klifoth
Stilling: Ældrechef
E-mailadresse: sofhek@gladsaxe.dk

Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?

Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: karalb@gladsaxe.dk

Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder

På femte semester kommer den studerende i det tværkommunale Akutteam for henholdsvis Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal Kommune, som er placeret på Seniorcenter Møllegården. Her er der gode rammer og muligheder for at arbejde med sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med borgere, patienter og deres pårørende.

Akutteamet består af fjorten sygeplejersker og teamet har en klinisk vejleder, som er med til at sikre, at der er fokus på læringsmiljø og læringsmuligheder samt faciliterer de studerendes opfyldelse af studieaktivitetskravene. Uddannelseskonsulent understøtter ved behov denne funktion. De tre kommuners uddannelseskonsulenter samarbejder og evaluerer desuden løbende med den kliniske vejleder.

Akutteamet yder akut og specialiseret sygepleje til borgere i eget hjem, på plejecentre, midlertidige pladser og botilbud. Typiske opgaver er blandt andet observation og vurdering (ABCDE), kapillære blodprøver, podning, urindyrkning, ekspektoratprøver, akutte venøse blodprøver, komplikationer fra og skrift af katetre og sonder samt sparring med andre faggrupper.

Kort beskrivelse af klinisk vejleders ressourcer og kompetencer til at indgå i klinisk undervisning:

Den kliniske vejleder i akutteamet har to trejdedel diplomuddannelse og er aktuelt studerende på en Masteruddannelse i klinisk sygepleje. Hun har desuden en bred erfaring fra det akutte sygeplejespeciale.

Den studerende kan gennemsnitligt forvente at have kontakt med den kliniske vejleder i minimum fire timer ugentligt.

Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningsstedet:

Det er den kliniske vejleder i det tværkommunale Akutteam, der er ansvarlig for at planlægge de studerendes klinik, så de er tilknyttet en sygeplejerske, som de er sammen med ude hos borgerne. Hun udarbejder en plan for dette, som tilsendes den studerende før klinikstarten. Den sygeplejerske, som den studerende tilknyttes, vil fortrinsvis have den daglige vejledning og refleksion med den studerende.

Den kliniske vejleder vil derudover med jævne mellemrum følges med den studerende, men vil fortrinsvis være den, der sørger for introduktion til Akutteamet, og facilitere den formelle vejledning og refleksion i forhold til studieaktivitetskrav i klinikken.

Uddannelseskonsulenterne i Akutteamets tre kommuner deltager efter aftale i studieaktivitetskrav for eksempel refleksionsforum og i samtaler i forløb med lærings- og uddannelsesmæssige udfordringer.

Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?

Den studerende introduceres til klinikken og samarbejdspartnere. Den studerende vil i akutteamet som udgangspunkt altid være sammen med en sygeplejerske ifm. udførelse af sygeplejeinterventioner. I en proces med før-, under- og eftervejledning kommer den studerende til at deltage mere aktivt i prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Der er daglig vejledning og refleksion med en sygeplejerske eller klinisk vejleder.

Der tages udgangspunkt i studiesamtalen, den generelle og individuelle studieplan, når den studerendes læringsforløb planlægges. Det justeres løbende i fælles dialog med den studerende og eventuelt
uddannelseskonsulent.

Der vil typisk være to-tre studerende på femte semester ad gangen i akutteamet, derfor er der gode muligheder for at lave fælles studieaktiviteter i klinikken.

Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?

Det kliniske undervisningssted forbereder sig til at byde de studerende velkommen i klinikken. Der er planlagt introduktion og studieaktiviteter samt taget stilling til, hvilke akutsygeplejersker der tager sig af den enkelte studerende og følges med denne til borgerne i hverdagen.

Den kliniske vejleder kender alle detaljer omkring semestrets studieaktivitetskrav og læringsudbytter, og den studerende kan forvente at øvrige sygeplejersker i teamet har et overordnet kendskab til klinikforløbet og orienteres løbende om eventuelle ændringer.

Der er en forventning om, at den studerende forbereder sig til klinikken blandt andet ved at have læst klinikrelevante dokumenter herunder semesterbeskrivelsen og forberedt sig til første studiesamtale. Der er ligeledes en forventning om, at den studerende tager ansvar for egen læring og løbende forbereder sig til relevante sygeplejeinterventioner samt opdaterer og inddrager sin individuelle studieplan.

Akutteamet yder akut og specialiseret sygepleje til borgere i eget hjem, på plejecentre, midlertidige pladser og botilbud. Akutteamets formål er at forebygge unødvendige indlæggelser af borgerne samt muliggøre behandling i deres eget hjem.

De sygeplejefaglige opgaver er blandt andet observation og vurdering (ABCDE), akutte blodprøver, podning, urindyrkning, ekspektoratprøver, antibiotisk behandling, komplikationer med og skrift af kathetre og sonder samt journalføring og sparring med andre faggrupper.

Der er et mangfoldigt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde idet samarbejdet foregår på tværs internt i de tre kommuner, med hospitaler, 1813 samt praktiserende læger.

Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med borgere, patienter og pårørende og tværprofessionelt samarbejde

Den studerende på femte semester har gode rammer og muligheder for at arbejde med semesterets mål for læringsudbytterne inden for viden, færdigheder og kompetencer.

Der vil i akutteamet fortrinsvis være fokus på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af akut sygepleje og tidlig opsporing af kritisk sygdom. Der er gode muligheder for at arbejde med akutte sygdomme/tilstande, interventioner og prioriteringer, retningslinjer, metoder til tidlig opsporing og
derudover arbejde med kommunikation og tværgående koordinering.

Borger og pårørende er ofte være i sorg eller krise, og der er gode muligheder for, at arbejde med borgerinddragelse, etiske dilemmaer og reflektere over individuelle, sociale, samfundsmæssige og organisatoriske perspektiver.

Derudover vil de studerende få et godt indblik i den rammedelegation, som akutsygeplejerskerne har fået tildelt af praktiserende læge samt indblik i og begyndende øvelse med de specielle og komplekse instrumentelle opgaver, som akutteamet varetager.

Hvordan arbejdes der med de fastlagte studiesamtaler og hvordan inddrages den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt i den kliniske undervisning?

Efter første studiesamtale uploades den individuelle studieplan på Praktikportalen. Den studerende og kliniske vejleder drøfter, hvordan den individuelle studieplan kan inddrages i klinikken og godkendes samt justeres efter behov af den studerende.

Den studerende sørger for at individuelle studieplan inddrages løbende under vejledning og refleksion, så den kan bidrage til at understøtte individuelle behov for læring i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Det er et fælles ansvar, at der arbejdes med både den generelle og individuelle studieplan med henblik på udnyttelse af læringsmuligheder og samarbejdspotentialer.

Hvordan arbejdes der med de øvrige studie- og forudsætningsaktivitetskrav, der er beskrevet i semesterbeskrivelserne for femte semester:

Der arbejdes med dokumentationsark for femte semester fra ”Logbog i Medicinhåndtering” ud fra et borgerforløb.

I Akutteamet administreres medicin efter særlige regler og med en særlig medicinoversigt gældende i Akutteamet. Det vil være med udgangspunkt i denne oversigt, at der gives ordineret medicin i samarbejde med akutsygeplejerske, da denne som udgangspunkt ikke administrer vanlig medicin. Teamet administrerer deres I.V. behandlinger, så den studerende har mulighed for at arbejde med dette i forhold til dokumentationsark fra ”Logbog i Medicinhåndtering”.

Den studerende vil ud fra planlagte eller oplevede borgersituationer med akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samarbejde med klinisk vejleder udvælge forløb til at arbejde sygeplejefagligt med. Der vil være fokus på en situation, hvor der har foregået en systematisk
prioritering i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Der er her vejledning i forhold til valget af sygeplejeinterventioner og kliniske metoder. Der er desuden mulighed for, at den studerende kan drøfte og reflektere med øvrige studerende under udarbejdelse af det skriftlige oplæg. Der gennemføres refleksionsforum med deltagelse af medstuderende, kliniske vejledere, andre sundhedsprofessionelle og uddannelseskonsulenter efter aftale. I refleksionsforum er der blandt andet fokus på at støtte den studerende i at anvende forsknings- og evidensbaseret viden, og der mundtligt feedforward og feedback i relation til denne studieaktivitet.

Det nærmere samarbejde omkring studieaktivitetsmodellen med tilrettelæggelse af den ugentlige studiedag og mødetider sker til første studiesamtale mellem den studerende og kliniske vejleder. Den studerende har som udgangspunkt dagvagter, men der planlægges vagter eller forskudte mødetider i samarbejde med den studerende, når det skønnes at give det bedste læringsmæssige udbytte og vurderes forsvarligt. I planlægningen tages der udgangspunkt i de allerede planlagte aktiviteter, den studerendes ønsker og behov og i de aktuelle muligheder i akutteamet.

Sygdom håndteres på den måde, at den studerende kan blive nødt til, at bruge sine studiedage hvisfraværet er mere end én dag i denne klinikperiode.

Vi drøfter løbende de evalueringer, vi modtager fra henholdvis Københavns Professionshøjskole og studerende fortrinsvis ved den afsluttende studiesamtale. Hvis vi modtager en problematisk evaluering fra studerende, klinisk vejleder eller Københavns Professionshøjskole undersøger vi de problematikker, der fremkommer med henblik på kvalitetsudvikling. Alt efter karakteren af evalueringerne drøftes de med den studerende, relevante vejledere og eventuelt ledere på klinikstedet.

Derudover afholdes netværksmøder for kliniske vejleder fire gange årligt og to gange årligt med deltagelse af underviser fra KP. Her drøftes de både positive og negative evalueringer ved fast dagsorden, og drøftelser medtænkes i den videre uddannelsesstrategi og planlægning af klinikforløbene i kommunen. I relation til klinik i akutteamet har vi i 3K-samarbejdet; Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal minimum to årlige møder, hvor vi evaluerer og justerer den tværgående samarbejdsaftale.

Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon.
Det er en forudsætning for godkendelse:

• at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
• at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
• at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
• at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
• at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum én sjettedel diplomuddannelse.
• at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.

Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, skal uddannelsen orienteres.

Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.

Navn på det kliniske undervisningssted:

Gladsaxe Kommune.
Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje

Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?

Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabilitering
E-mailadresse: sofhek@gladsaxe.dk

Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?

Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: karalb@gladsaxe.dk

Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder

Gladsaxe Kommune har vi pleje – og omsorgsboliger, rehabiliteringsafdelinger og en hjemmesygepleje. Sygeplejerskestuderende i klinik på sjette semester, får tildelt klinik i enten hjemmesygeplejen eller på rehabiliteringsafdelingerne, fordi de studerendes arbejde med deres mål for læringsudbytter vurderes til bedst at bliver faciliteret her.

I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at skabe og fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejerskestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning. Organisatorisk skaber vi det ved, at alle 6. semester studerende bliver tilknyttet én-to daglige kliniske vejledere, som er uddannet sygeplejersker samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der fysisk er placeret samme sted, og derfor har tæt kontakt til de sygeplejerskestuderende.

De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerendes mål for læringsudbytter, og hvad der forventes af såvel kommune som klinisk uddannelsessted og de studerende selv i alle relevante dele af organisationen.

Kommunens tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle de kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra de øvrige semestre samt for de sjette semesterstuderende, når der udvælges borgerforløb. De studerendes tilknyttes komplekse forløb; herunder forløb med palliative eller kroniske sygeplejefaglige problematikker, der giver god mulighed for at arbejde med semestrets mål for læringsudbytter, herunder selvstændig varetagelse af sygeplejeopgaver. I starten, efter individuel og grundig oplæring, varetager hver studerende få borgerforløb for at have god tid til at gå i dybden og holde fokus på læring. Senere i forløbet er der fokus på at øge den selvstændige varetagelse af sygeplejen i udvalgte forløb.

Gladsaxe Kommune har ansat tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, der udelukkende har fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund. Udover minimumskravet på 1/6 del diplomuddannelse, har de alle tre relevante sygeplejefaglige og
pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:

• En af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse.
• En anden af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse samt en masteruddannelse inden for læring.
• Den sidste af de tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har ½ diplomuddannelse samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et års værk.

De fleste af de daglige sygeplejefaglige vejledere, der har et medlæringsansvar i forhold til vores sjette semesterstuderende, har også gennemført et modul i den kliniske vejlederuddannelse. De daglige kliniske
vejledere og kliniske uddannelsesansvarlige samarbejder tæt ift. de studerendes forløb. De daglige kliniske vejledere skal – udover deres sygeplejefaglige kompetencer – have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik og have viden om, hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. Derfor deltager de kliniske vejledere løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som planlægges af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten. Tiltagene planlægges ud fra kontinuerlig vurdering af, hvilke fokusområder, der er behov for at udvikle yderligere kompetencer og kvalifikationer inden for.

De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da dette er deres primære funktion og kerneområde. Hvert hold studerende bliver samlet på ugentlig basis til refleksion, vejledning, introduktion eller anden relevant videndeling ud fra semestrets studieaktivitetskrav og forudsætningskrav.

Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning til de personer i organisationen, der har vejledning af de studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra helhedstænkning og vurdering af det individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De kliniske uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.

Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningsstedet:

Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for, at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe Kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret konkrete opgaver til de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Det drejer sig om planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, udarbejdelse af diverse vejledninger til opgaver jf. semesterbeskrivelsen mm. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.

De kliniske uddannelsesansvarlige har et meget tæt samarbejde med de kliniske vejledere. De deltager også i samtlige studiesamtaler, og står til rådighed på daglig basis for de studerende. Da de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerskers kontor er placeret samme sted, de 6. semesterstuderende afvikler deres kliniske uddannelse, er de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker let tilgængelige for daglig kontakt og er meget synlige for de studerende i det daglige.

Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker forestår videndeling med de kliniske vejledere og øvrige sygeplejersker ved behov i dagligdagen, og hvis der er ny viden på uddannelsesområdet, som de skal introduceres til. To gange årligt afholdes temaeftermiddage med fokus på studerendes læring med enten interne eller eksterne undervisere afhængig af fokus og behov.

De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen samt til deres faglige forum i forbindelse med det tværsektorielle læringsforløb. Med mindre de studerende har behov for at rette henvendelse til denne, så er det de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt de kliniske vejledere, der er de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgave- og rollefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis en studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings – og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.

Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?

I Gladsaxe Kommune har vi meget fokus på, at alle studerende skal føles sig ventet og velkomne. De kliniske uddannelsesansvarlige orienterer samtlige sygeplejersker i afdelingen om, hvornår de studerende kommer, og hvilken sygeplejerske der har ansvaret for hvilke studerende. Der er hængt ugeplaner rundt på samtlige kontorer med den studerendes navn på.

De første to-tre uger af de studerendes forløb, er der lagt en fast og tydelig plan for, hvem den studerende skal følge. I denne introduktionsperiode følger den studerende en daglig vejleder i cirka to uger for at få indblik, hvilke sygeplejefaglige opgaver, der skal løses hos borgerne. Den studerende starter på at varetage besøg eller borgerforløb selvstændigt, når de føler sig klar til det. Dette er individuelt og afhængig af den enkelte studerendes personlige og faglige kompetencer.

Vi opfordrer de studerende til at være nysgerrige overveje og give besked om, hvilke forløb de ønsker at deltage i og på sigt varetage selvstændigt. Der er altid mulighed for tæt sparring med daglig vejleder og andre sygeplejersker. Fordi det er borgeren og dennes behov, pleje og behandling, der er i fokus, sikrer vi altid, at den studerende er tryg og kompetent til at varetage opgaven, som kan udvikle sig over tid. Her anvendes ofte før-, under- og eftervejledning.

Når de kliniske uddannelsesansvarlige er sammen med de studerende i praksis, er det den studerende selv, der introducerer til borgerforløbet, hvorefter de efterfølgende sammen reflekterer over forløb og intervention. Handlinger bliver evalueret ud fra den kliniske beslutningstagning, så de tre videnformer sættes i spil. Den kliniske uddannelsesansvarlige giver afslutningsvis feedback og feedforward til den studerende. Disse besøg giver den kliniske uddannelsesansvarlige god mulighed for at vurdere den studerendes faglige fundament og viden samt identificere faglige behov.

Alle sjette semester studerende mødes på ugentlig basis til fælles refleksioner, fælles introduktion og vejledninger til de planlagte forudsætnings- og studieaktivitetskrav. De studerende udgør en lille studieunit, og samarbejder tæt især i den planlagte aktivitet omkring det tværsektorielle læringsforløb.

For også at skabe indblik i de interne overgange, der er mellem rehabiliteringsafdelingerne og hjemmeplejen, opfordres de til at følges med en medstuderende de respektive steder. Det skaber også sammenhæng i overgangene samt viden om de forskellige måder at arbejde på som sygeplejerske de forskellige steder i en kommunal kontekst. Her har de studerende mulighed for at give hinanden peerfeedback.

Alle studerende bliver undervist/introduceret til hjemmeplejens specialistfunktioner; for eksempel psykiatri, palliation, koordinator, sår, inkontinens og IT-systemer. Særligt for de studerende på vores rehabiliteringsafdelinger får de mulighed for at følge en fysioterapeut og ergoterapeut en dag i løbet af den kliniske undervisning for at få indblik i deres kompetencer og arbejdsområder. Hvis der er en fysio- og ergoterapeutstuderende i samme periode, vil vi forsøge at skabe et tværfagligt fællesskab de studerende imellem.

Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?

På sjette semester modtager de studerende to velkomstbreve. Det første brev sendes, så snart vi modtager klinisklisten fra KP. Her beskrives, hvad de studerende kan forvente; hvilke opgaver vi kan tilbyde dem at arbejde med og hvad der er mulighed for af forløb på både rehabiliteringsafdeling samt i hjemmesygeplejen. De studerende får mulighed for at byde ind med ønsker om placering.

I det første brev vedhæftes link til anbefalet litteratur, som det forventes, de studerende har læst inden deres sidste kliniske uddannelse er slut.

Det andet velkomstbrev udsendes umiddelbart før klinikstart, og indeholder en mere detaljeret plan for de første uger, navne på vejledere, ugeplan og andet relevant informationsmateriale.

Tidligere studerende anerkender vores store indsats for at skabe et velstruktureret klinisk undervisningssted med godt læringsmiljø, synlige, tilgængelige daglige vejledere samt kliniske uddannelsesansvarlige og imødekommende personale.

Vi forventer af vores sjette semester studerende, at de kan reflektere, anvende deres viden ud fra de tre vidensformer, kan tage kliniske beslutninger og arbejder med at videreudvikle deres kliniske lederskab. Vi har især fokus på forskning- og evidensbaseret viden, da det ofte er noget, de studerende har svært ved at inddrage i deres kliniske beslutninger og lederskab. Vi har en forventning om, at de studerende arbejder med at argumentere for deres sygepleje på et højt fagligt niveau, og begrunder den i forsknings- og evidensbaserede viden. Dette fordi de studerende dermed mundtligt arbejder med at udvikle deres brug af denne vidensform, så de både kan udvikle deres sygepleje og være forberedt på kravene til den skriftlige opgave i sjette semester.

Gladsaxe Kommune er organiseret, så kommunen har ansat en stor stab af social- og sundhedsassistenter. De er i tæt samarbejde med sygeplejerskerne, udfører sygepleje til borgere i stabile behandlingsforløb. Hvis et behandlingsforløb er eller bliver ustabilt, varetages det af sygeplejersker.

Da sygeplejersker er afhængige af tæt sparring og viden om borgerne fra vores tværfaglige samarbejdspartnere, afholdes der to tværfaglige møder med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samt andre relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Her
vurderes borgerne ud fra deres habituelle tilstand. sjette semesterstuderende tager naturligvis del i møderne. Her bidrager de med viden om de borgerforløb, de er involveret i eller varetager selvstændigt, og får også indblik i og erfaring med det tværprofessionelle samarbejde.

Hvis en borger vurderes til ikke at være i sin habituelle tilstand, kan den studerende selvstændigt foretage en TOBS-vurdering (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). TOBS er den kliniske metode, Gladsaxe Kommune har valgt at alle arbejder med. Metoden består af scoring af målte vitale værdier, som klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab baseres på. Alle vores afsluttende studerende får udleveret TOBSsæt ved start i den kliniske undervisning.

De studerende har mulighed for at deltage i eller varetage forskellige former for borgerforløb:
Medicinudlevering, medicinhåndtering, sårbehandling, injektioner, parenteralernæring og IV-medicinering, psykisk pleje og støtte, komplekse kompressionsbandager, palliation, akutte besøg med mere. Alle vores sjette semester studerende får udleveret en IPad samt en IPhone. Den er personlig og til eget brug gennem hele den kliniske undervisning. Deres IPad indeholder forskellige kliniske retningslinjer som Apps, og der er adgang til VAR, som Gladsaxe har investeret i for at sikre, at alle faggrupper følger de samme kliniske retningslinjer.

Vores studerende undervises i brugen af den udleverede IPad, da det er deres dokumentationsredskab. Her kan de studerende arbejde med at omorganisere borgerbesøg, tilrettelægge ekstra borgerbesøg samt opdatere handlingsanvisninger. Dette giver dem mulighed for at opfylde mål for læringsudbyttet om selvstændigt at håndtere teknologier i forhold til planlægning, udførelse og udvikling af sygepleje. For uddybning af forløb, metoder og hvordan der arbejdes med de resterende mål for læringsbytter: Se næste punkt, der omhandler eksemplificering af forløb.

Selvstændig sygeplejepraksis, er rettet mod selvstændig varetagelse af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i sygepleje i samspil med patient/borger og pårørende i stabile, akutte og/eller komplekse pleje- og behandlingsforløb.

Semestret retter sig mod selvstændig sygeplejepraksis, herunder selvstændig varetagelse af klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i sygepleje med borger og pårørende i stabile, akutte og/eller komplekse pleje – og behandlingsforløb. Dette er vores udgangspunkt for valg af borgerforløb med fokus på øgning i kompleksitet og progression.

For eksempel kan den studerende starte med et borgerforløb og sætte fokus på sårbehandling og klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ud fra sårets udseende, tilstand og udvikling. Den studerende bruger de tre vidensformer i sin kliniske beslutningstagen. Erfaringsbaseret viden det vil sige, hvilke erfaringer den studerende har med pleje af sår, borgerviden ud fra hvordan borgeren lever med såret, dennes ernæring, mobilitet, smerter med mere., samt forsknings og evidensbaseret viden dvs. nyeste evidens om sårheling, anatomi og fysiologi, og eventuelt dokumentation af ovenstående ud fra den evidensbaserede kliniske metode TIMES (Tissue, Inflammation, Moist, Edge, Surrounding skin). Ud fra dette tager den studerende klinisk lederskab i forhold til vurdering af skiftefrekvens, behandling og bandagevalg og eventuelt behov for tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistent, sårsygeplejersker, fysioterapeut, ernærings- eller faldkonsulent eller praktiserende læge. Ud fra ovenstående eksempel arbejder den studerende med næsten alle mål for læringsudbytter for sjette semester, dog ikke det læringsmål, som omhandler medicinhåndtering (hvis ikke såret behandles med receptpligtig creme) samt læringsmålet om innovative processer.

Disse to mål for læringsudbytter bliver dog mulige at arbejde med i henholdsvis studieaktivitetskravet omkring det tværsektorielle læringsforløb og til intern klinisk prøve (innovation), samt til perioden med fokus på medicin jf. logbogen i medicinhåndterings del to.

I de palliative forløb øges kompleksiteten ofte, da disse forløb inkluderer medicinske, sociale og organisatoriske problematikker. Afhængig af den enkelte studerendes kompetencer samt det enkelte forløb kan palliative forløb enkelte dage varetages selvstændigt af den studerende. Det vil dog altid være i tæt samarbejde med den daglige kliniske vejleder, og der er ofte også tale om ”sambesøg”, hvor studerende og sygeplejersker aflægger besøg sammen.

Dette giver den studerende indblik i hvordan en ”ekspert sygeplejerske” agerer og håndterer disse kompleksiteter. Den studerende kan dog selvstændigt håndtere opgaver under besøget og eventuelt medicinadministration.

I de palliative borgerforløb er der medicinsk fokus på medicin, smertebehandling, anden relevant behandling (fx med laksantiapræparater), og eventuel medicinering i subkutan kanyle samt kontinuerlig vurdering og revurdering af effekt og behandling af borgerens tilstand. Den sociale kompleksitet består af den sorg og krise borgere og pårørende gennemlever, svære samtaler med mere. Organisatorisk repræsenterer de palliative borgerforløb det tværfaglige samarbejde som fx, stamafdeling på hospitalet, hjemmehospice, palliativ udekørende enhed, praktiserende læge, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere samt andet relevant tværfagligt personale.

Komplekse borgerforløb i hjemmeplejen giver den studerende gode mulighed for at arbejde med samtlige mål for semestrets læringsudbytter. De studerende har mulighed for at arbejde med læringsmålet, der omhandler innovation i de komplekse borgerforløb, da disse sjældent har et givent facit eller udvikler sig efter en fast ”faglig drejebog”. Forløbene er meget forskellige fra borger til borger, og de studerende får derfor mulighed for at arbejde med borgersensitiv faglig nytænkning og kreativitet, så borgers behov og svære situation imødekommes.

Der afholdes fire studiesamtaler i løbet af den kliniske undervisning for 6. semesterstuderende med deltagelse af daglige kliniske vejleder og kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Datoerne for studiesamtalerne planlægges løbende, men den første samtale er altid skemalagt, inden den studerende møder i den kliniske undervisning, og datoen er anført i velkomstbrevet. Studieplanen anvendes ved hver samtale for at holde fokus, og den opdateres løbende.

De studerende modtager som tidligere beskrevet en ugeplan over hele forløbet, hvor samtlige studieaktivitetskrav og forudsætningskrav er indskrevet og planlagt på fastlagte dage. Derudover er der udarbejdet en oversigt, som kan skabe et hurtigt overblik over forløbet for både studerende og daglige kliniske vejledere. Denne oversigt er inddelt i fire perioder:

• Introduktionsperioden: Her følges den studerende med daglig klinisk vejleder, og observerer klinisk beslutningstagen og lederskab.
• Fokus på medicin: Her er der fokus på forudsætningskrav i logbogens anden del samt intervention med fokus på medicindispensering sammen med klinisk uddannelsesansvarlig.
• Tværsektoriel udveksling: Her er der fokus på det skriftlige studieaktivitetskrav samt fagligt debatforum. Vi anvender metoden peer-feedback, når der gives tilbagemeldinger til den studerendes skriftlige oplæg. De studerende læser de afleverede opgaver, og øver konkret, konstruktiv og anerkendende feedback og feedforward med fokus på læring.
• Selvstændighedsperioden: Mulighed for at deltage i vagter med vejledning samt sygeplejefaglig intervention med klinisk uddannelsesansvarlig som optakt til det skriftlige oplæg til intern klinisk prøve. Til slut i perioden afleverer de studerende en litteraturliste med relevant litteratur, der er anvendt gennem hele forløbet, og denne godkendes i praktikportalen.
  Vi oplyser ved klinikstart, at de studerende skal tilmelde sig fællesundervisningen i kommunikation via Plan2learn. De studerende får fri til at kunne gennemføre denne aktivitet, som derefter godkendes i praktikportalen.

Studerende i Gladsaxe kommune er selv ansvarlige for at planlægge deres studiedage. Med udgangspunkt i ugeplanen og de studierelevante tiltag eller undervisning, der allerede er skemalagt og planlagt, er det den studerendes ansvar at få planlagt sine studiedage. Hvis en studerende ønsker at deltage i weekendvagt, aften- eller nattevagt, er dette muligt, så længe andet ikke er planlagt på dagen. Vi opfordrer vores studerende til at gå i vagter for at få indblik i de forskellige vagtlags arbejde, men det er ikke noget krav fra vores side. Da der altid kun er sygeplejersker i vagt, sikrer vi den nødvendige sygeplejefaglige sparring og vejledning, og den studerende vil altid være med som observatør, med mindre den studerende ønsker at varetage selvstændige opgaver fx ved besøg hos borgere, som de kender fra deres dagvagter i klinikken.

Sygdom håndteres efter en individuel vurdering, men er generelt ikke en udfordring i den kliniske undervisning i Gladsaxe Kommune. Hvis studerende bliver syge, er vi i tæt kontakt med dem på telefon, sms eller mail. Hvis en studerende har højt syge fravær, vil vi indkalde til en supplerende studiesamtale med daglig klinisk vejleder og klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske for at afdække, om der er behov for støtte, vejledning eller andre handlinger ud fra givne situation.

Da vi har meget fokus på hele tiden at inddrage de studerendes perspektiver og erfaringer i den kliniske undervisning, afholdes en midtvejssamtale, hvor alle studerende deltager ud over de planlagte individuelle studiesamtaler. Med udgangspunkt i de studerendes feedback og feedforward, justeres planlægningen af resten af forløbet.

Derudover har vi selv udarbejdet et evalueringsskema, som de studerende skal besvare, inden de afslutter deres kliniske uddannelse på sjette semester. På den måde udvikles tilrettelæggelsen og kvaliteten af klinikken kontinuerligt.

Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen.

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon.
Det er en forudsætning for godkendelse:

• at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
• at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
• at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
• at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
• at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum én sjettedel diplomuddannelse.
• at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.

Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, skal uddannelsen orienteres.