Skolerne omtalt i bydelsbeskrivelserne

Billede: Søborg Skole voksede hurtigt, og flere og flere pavilloner blev bygget til skolen. Men børnetallet voksede endnu hurtigere, og pladsmangel var et kronisk problem til op i 1970’erne! Den tre-etages bygning ud mod Søborg Hovedgade stod færdig i 1927. Figurerne af en dreng og en pige ud mod Søborg Hovedgade blev først opsat nogle år senere.

Allerede inden befolkningseksplosionen i Søborg, var lokalpolitikerne blevet enige om, at den gamle Buddinge Skolehytte var for lille og for ussel. I 1901 stod den nye Buddinge Skole færdig (det var den, der lå ved det nuværende rådhus, siden rummede teknisk forvaltning og blev revet ned i 1999).

Men Buddinge Skole var bygget til at kunne rumme de børn, der allerede befandt sig i skoledistriktet, og det blev hurtigt klart, at man måtte bygge endnu en skole og denne gang midt i Søborg.

Fra tanke til handling var der dog et årelangt spring. Det kostede mange penge at bygge en skole. I mellemtiden blev der åbnet to private skoler. Søborg Privatskole på Lauggårds Alle blev åbnet i 1904 af Hermine Vilhelmine Andersen-Høyer. I skolekommissionens forhandlingsprotokol d. 29. august 1904 kan man læse, at Søborggårds jorder blev befolket med et stadigt og hastigt stigende antal børn, som nødvendiggjorde en kommuneskole i området, fordi Buddinge Skole ellers ville blive overfyldt. Indtil det kunne ske, vedtog kommissionen at "anbefale, at Frøken Andersen, som er ved at bygge en Skole derude, som hun bedes at faa færdig til midt i Oktober, faar Understøttelse af Kommunen for da at kunne optage en Del af de mindre Børn". Anbefalingen gik videre opad i systemet til skoledirektionen, der godkendte den i januar 1905.

Fra 1905 kom Hermine derfor på kommunens budget, og fik et årligt tilskud på 600 kroner for at undervise cirka 60 børn fra Søborg i tre timer dagligt.

I skolen blev Hermine kaldt for frøken Andersen-Høyer. Og sognerådet var særdeles tilfreds med det arbejde, hun udførte. Så tilfredse var herrerne i sognerådet, at de bakkede op om skolekommissionens forslag om at ansætte frøken Andersen-Høyer på den nyopførte Søborg Skole i den ligeledes nyoprettede stilling som forskolelærerinde. Alle var enige om, at hun var den bedste blandt mange ansøgere. Eneste ulempe var, at Hermine faktisk aldrig nogensinde havde gået på et seminarium, og derfor ifølge skoleloven af 1899 §17 var ukvalificeret til at arbejde på en offentlig skole. Så selvom alle lokale autoriteter sagde god for Hermine, måtte hendes sag helt op at vende skoledirektionen for Smørum og Sokkelund herreder. Men heldigvis blev der også herfra nikket godkendende.

Hermine blev derefter ansat til at undervise i forskolen på henholdsvis Buddinge Skole og på Søborg Skole. Læs mere om Hermine.

På Frødings Alle startede frk. Esther Lund en privatskole i 1915, men så vidt vides overlevede skolen ikke hendes død i 1942. Esther Lunds Privatskole fungerede sideløbende med den kommunale Søborg Skole, men gjorde mere ud af systematisk at forberede eleverne til at gå videre på mellem- og realskolen i Lyngby.

Søborg Skole blev indviet i 1908, og var bygget efter det såkaldte pavillonsystem, som var meget moderne i begyndelsen af 1900-tallet. Den store, røde bygning ud mod Søborg Hovedgade, som vi i dag forbinder med Søborg Skole stod klar til brug i 1927.

Trods udvidelsen i 1927 stod det klart, at Søborg Skole ikke alene kunne sørge for undervisning af alle børn i Søborg. I april 1938 begyndte de første elever på Marielyst Skole, til trods for at skolen endnu ikke stod helt færdig. Marielyst Skole var en meget flot og moderne aulaskole. Endnu senere, da man var færdige med at bygge Høje Gladsaxe og alt var blevet lejet ud, byggede man nok to skoler, nemlig: Kennedy Skolen i 1965 og Dag Hammerskjöld Skolen i 1967, de skoler, der siden indgik i hhv. Høje Gladsaxe Skolerne og 10. Klasse-Centret.

I 2012 blev Marielyst og Høje Gladsaxe Skolerne lagt sammen og fysisk placeret på Høje Gladsaxe Skolernes område, mens Ungdomsskolen og 10. Klasse-Centret blev samlet på Marielyst Skole.

Skrevet af Eva Molin

Billede: Pension Viktoria lå på Aldershvilevej 109. Bygningen var gammel og oprindeligt bygget som kommuneskole. Skolen blev taget i brug omkring 1855 og fungerede indtil den nye Bagsværd Skole blev taget i brug i 1906.

I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men kilderne siger, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, d.v.s. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for undervisning. Det var prinsesse Sophie Hedevig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal Gods og altså Bagsværd. Prinsessens bror var kong Frederik den Fjerde. Både kongen og prinsessen havde læst og lært af de franske oplysningsfilosoffer og var svorne tilhængere af uddannelse. Prinsessen indførte undervisning for bønders og husmænds børn på sine godser, mens kongen gjorde det samme i sine rytterdistrikter.

Prinsesseskolen var knapt 16 meter lang og 8 meter bred. Når man trådte ind i forstuen, lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre. Skolestuen var godt 40 kvadratmeter stor og lærerboligen godt 60 kvadratmeter, hvis man regner forstuen med til lærerboligen. Vinduerne var udstyret med blyindfattede ruder, hvilket tog en del lys. Gulvet var lerstampet, og borde og stole var fastgjort til pæle, der var nedrammet i lergulvet. En bilæggerovn skulle opvarme både skolestuen og lærerens bolig.

Prinsesseskolen blev revet ned i maj 1817, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand i slutningen af 1817. Prinsesesseskolen var i brug indtil 1906, hvor den nyopførte Bagsværd skole erstattede den forældede Prinsesseskole. Prinsesseskolen lå fysisk på Aldershvilevej, men er for længst revet ned. I bevarede erindringer omtales Prinsesseskolen ofte som Viktoria.

Skrevet af: Eva Molin

Billede: Håndkoloreret postkort fra Rytterskolen i Gladsaxe med eleverne omkring 1899. Vi kender kun få af børnenes navne. Fra venstre ses Nilsine Henriksen. Nummer fire hed Helen Thygesen og ved siden af hende står Magda Hansen (søster til Baaring Hansen, derefter kommer Johanne, og så er der atter to ukendte børn. Efter de to uden navne står Jens Andersen, så er der tre, vi ikke kender, hvorefter kommer Johanne Svendsen og Oskar Hansen fra Tornehøjgård. Den sidste dreng i rækken var søn af Larsen Christoffersen. Læreren hed Westergaard Nielsen.

I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men man ved, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, dvs. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for undervisning. Det var prinsesse Sophie Hedevig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd.

Gladsaxe Rytterskole blev oprettet i 1722 af hendes bror, Frederik den Fjerde, og omkring 1760 fik Gladsaxe endnu en skole, nemlig: Skolehytten i Buddinge.

Prinsesseskolen i Bagsværd og Gladsaxe Rytterskole var næsten ens bygningsmæssigt, om end Rytterskolen var noget større. Når man trådte ind i forstuen, lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre.

Skolen bestod af to klasser, der igen var opdelt i to afdelinger. Børnene startede naturligt nok i 1. klasse, men de rykkede ikke automatisk op, for de kunne ikke rykke op uden først at have bestået eksamen i de forskellige fag på deres gamle klassetrin.

De fag, der undervistes i, var skrivning, stavning, læsning, regning, bibelhistorie, Luthers katekismus og salmesang. Siden kom andre fag såsom gymnastik, historie og geografi til.

Gladsaxe Rytterskole var en af amtets bedste skoler. Eleverne kom fra Gladsaxe og Mørkhøj Byers gårde og huse, dog gik børnene fra Christianslyst og Stengård på Prinsesseskolen. Antallet af elever i Rytterskolen lå på ca. 70. Rytterskolen blev underkastet en større reparation i 1819, og i 1862 blev bygningen udvidet, så både skolestue og lærerbolig blev større. Men ellers var Rytterskolen i brug i stort set uændret stand indtil 1921, hvor den nye Gladsaxe Skole kunne indvies. Rytterskolen blev herefter brugt som forsamlingshus i en årrække. Den brændte i 1939, men blev genopført, kun for at blive revet ned i 1954, hvor Gladsaxe Møllevej skulle udvides. Fra den gamle rytterskole blev kun bevaret det fine skilt, der havde siddet over døren til skolen. Skiltet blev ikke anbragt på den nye Gladsaxe Skole, men over døren til Egegård Skoles inspektørkontor.

I 2011 blev Gladsaxe Skole på Tobaksvejen nedlagt og elever og lærere flyttet over på Egegård Skole. Egegård Skole skiftede fra skoleåret 2011/12 navn til Gladsaxe Skole.

Gladsaxe Skole blev bygget i 1921 og erstattede den gamle rytterskole. Da havde beboerne i Gladsaxe og Mørkhøj klaget i årevis over de utidssvarende lokaler. Skolen havde dog lejet sig ind i præstegården, hvor den havde rådet over et større lokale gennem nogle år, men præstegården brændte i 1919, og dermed måtte man leje et hus i Gladsaxe By i stedet. Kreative nødløsninger var nødvendige, for Gladsaxe Sogneråd manglede penge, og skoler var særdeles dyre at bygge.

Endelig 16. august 1921 blev skolen indviet. Der var seks klasseværelser, plads til skole- og folkebade, gymnastiksal, samt lærer- og pedelbolig. Skolen blev, ligesom Bagsværd Skole fra 1906 og Søborg Skole fra 1908, udvidet jævnligt. Især i slutningen af 1920’erne og starten af 30’erne udvidede kommunen alle skolerne.

Gladsaxe Skole på Tobaksvej blev slået sammen med Egegård Skole henover skoleåret 2011/12. 0.-5. klasserne fra Gladsaxe Skole flyttede til Egegård Skole allerede i efteråret 2011, mens de store klasser fulgte trop i februar 2012. Egegård Skole fik ved sammenlægningen navneforandring til Gladsaxe Skole. Så nu hænger skiltet fra den gamle rytterskole, der flyttede med til Egegård Skole, atter der, hvor det logisk hører hjemme, nemlig på den skole, der hedder Gladsaxe Skole.

Postkort med Bagsværd Kostskole, som åbnede sine døre d. 1. september 1908 for i alt 28 elever. Skolen hed først Bagsværd Kostskole, men kort tid efter kom den til at hedde Lawaetz Kostskole efter grundlæggeren. Da Herman Lawaetz forlod skolen i 1912 for at gå nye veje, skiftede skolen atter navn til Bagsværd Kostskole.

Som følge af Slangerupbanens åbning kom der en del nyt liv i Bagsværd. En del fra det bedre københavnske borgerskab søgte ud langs søen, de medbragte en skolekultur, som Gladsaxe på daværende tidspunkt slet ikke kunne leve op til, da Gladsaxe stadig i århundredets begyndelse kun havde tre skoler, nemlig: Prinsesseskolen, Rytterskolen og Skolehytten i Buddinge. Det var ikke skoler med et niveau, der kunne føre eleverne helt frem til en eksamen, der gav adgang til universitetet og andre højere læreanstalter.

Bagsværd Kostskole, som blev åbnet 1/9-1908 under navnet Lawaetz Kostskole, udfyldte et tomrum. Før havde alle, der ønskede at afslutte deres skolegang med mellemskole-, real- eller studentereksamen, skullet tage til Lyngby. Det første år var der 28 elever på skolen, der alle var dagelever, men i skoleåret 1909/10 kom de første tre kostelever.

En af drivkræfterne bag den nye kostskole hed Nissen, og han var ejer af Højgård. Brødrene Nissen fra Højgård var meget aktive i perioden umiddelbart efter Slangerupbanens anlæggelse i 1906. Foruden skolen var de med i anlæggelsen af restaurant Søpavillonen og Hareskov Kuranstalt. Yderligere information om brødrene Nissens aktiviteter.

Den nye kostskole fik hurtigt flere elever, men økonomien var stram i en tid, hvor statstilskud ikke eksisterede. Alligevel byggede kostskolen løbende til indtil 1912. Efter 1912 blev der i flere omgange bygget om indvendigt i skolen, men først i 1961-63 blev skolen udvidet med nye bygninger. Skolen havde da også efterhånden i omegnen af 800 elever, og de nye bygninger blev snart for trange. I dag breder Bagsværd Kostskole sig over et stort område og råder over mange forskellige bygninger, bl.a.: Stenhuset, Haraldsgave og Birkehuset. Læs meget mere om kostskolen på Bagsværd Kostskoles egen hjemmeside.

Prinsesseskolen fra 1721 var aldeles forældet i 1906 trods ombygninger undervejs. Desuden var børnetallet eksploderet med jernbanen og de nye boligkvarterer langs søen. Derfor enedes sognerådet om at sælge Prinsesseskolen og i stedet købe en ny skolegrund ud til Bagsværd Hovedgade, og her byggede kommunen i 1906 Bagsværd Skole.

Den oprindelige bygning, som af udseende fik et traditionelt købstadspræg, skulle både huse lærere og elever. Bygningen var tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen. Der blev ansat en førstelærer, en lærer og en lærerinde ved skolens start.

Lærernes boliger fyldte så forholdsvis meget af den nybyggede skole, at nogle af børnene måtte undervises i interimistiske lokaler oppe under kvisten. Skolens eneste baderum brugtes også til omklædningsrum, garderobe og rum for skolebetjentens redskaber. Skolegården blev først langt senere brolagt, så i regn, sne eller slud forvandledes gården til et pløre.

Omkring 1930 gik der knapt 300 børn i skolen. Det krævede udvidelser i større stil. Den første tilbygning kom i årene 1931-32 og den næste allerede i 1939-40, men også i 1945 og 1957 blev skolen udvidet.

Som kuriosum kan nævnes, at Bagsværd Bibliotek blev startet i 1923 i et lille bitte lokale på Bagsværd Skole. Først i 1937 rykkede biblioteket ind i sin egen bygning, og skolen fik sit lokale retur.

Søndergård Skole blev opført i 1969 efter stærkt pres fra en forældrekreds fra Stengård Skole. På Stengård Skole gik der alt for mange elever. Så mange, at de mindste elever blev undervist om eftermiddagen, når de formiddagsklasserne var gået hjem. Formanden for forældrekredsen var så vidt vides Bent Clausen fra Gammelmosevej. I 2011 havde elevgrundlaget i kommunen atter ændret sig, og da Søndergård Skole var nedslidt, valgte kommunen at Søndergård Skole og Bagsværd Skole skulle sammenlægges. Byggeriet af en ny Bagsværd Skole på Søndergård Skoles grund gik i gang i 2012. Der var rejsegilde på den nye Bagsværd Skole 24. september 2012 og allerede 3. juni 2013 skete første indflytning. Det var de kommende 0. klasser, der startede inden sommerferien. 12. august 2013 blev skolen officielt indviet, mens den tidligere Bagsværd Skole blev lukket ned og sat til salg. Skolen blev solgt i efteråret 2015 og nedrevet inden jul samme år.

Buddinge Skole omkring 1895. Det er det eneste billede, vi har fra den ældste Buddinge Skole. Og det er godt nok ikke meget af skolen, man faktisk ser i baggrunden. Her med lærer K. Vedsmann og elever.

Talrige skolevisitatser gennem 1800-tallet vidnede om skolehyttens elendige stand, og ikke mindst de forhold børnene undervistes under. Indtil langt op i 1800-tallet var skoleholderen i Buddinge normalt uudannet. Da skoleholderen i Buddinge tjente væsentlig mindre end sognets øvrige skoleholdere/lærere, kan man måske ikke undre sig over, at hans arbejde, uddannelse og flid svarede dertil. At skolehytten desuden var lummer og stinkende, har ikke forbedret arbejdsklimaet for hverken elever eller lærer.

I marts 1805 skrev præsten om Buddinge skole: "Jeg maatte skynde mig bort fra denne Skole formedelst utaalelig Stank af Børnene, som kommer i Skolen fyldte indtil det øverste og desuden, endskønt jeg har forbudt det, have Mad med sig i Skolen for bestandig at holdes fyldte til Ulejlighed for enhver, der elsker ren Luft". I februar 1806 skrev præsten: "Svineriet i denne Skole vedbliver og kan høres snart fra det ene, snart fra det andet Hjørne af Skolen". I 1855 bad læreren i skolehytten om ventiler til udluftning, men han fik afslag, fordi man mente, børnetallet var for lavt. Prinsesseskolen i Bagsværd fik ventiler det år. De to skoler havde normalt næsten lige mange elever.

Omkring 1900 ramte en stor difteriepidemi Buddinge Skoles elever. Selv Sundhedskommissionen måtte indrømme, at den formentlig skyldtes den elendige hygiejne på skolen, de alt for trange lokaler og de ca. 70 elever. Da udstykningen af gårdene i Søborg tillige så småt var startet, kunne man forudsige endnu flere elever i løbet af få år. Skolekommissionen foreslog derfor, at man byggede en ny skole i Buddinge, og den stod færdig i 1901. Skolehytten blev solgt på auktion til mælkekusk Carl Hansen og brændte få år senere ned til grunden. Skolen lå på matrikel 69 Buddinge By.

Billede: Buddinge Skole kort efter opførelsen i 1902 som håndkoloreret postkort. Lærer Vedsmand, den senere inspektør ved Søborg Skole, ses på billedet.

Den anden Buddinge Skole blev indviet i 1902, men allerede i 1908 besluttede sognerådet at fordele skolens relativt få børn på henholdsvis Søborg og Gladsaxe Skoler og indviede i stedet den gamle skole til brug for den eskalerende, kommunale administration.

Indtil 1908 havde Gladsaxe ikke et egentligt kommunekontor. Den siddende formand for sognerådet styrede Gladsaxe fra sin bopæl, møder blev holdt rundt om på byens kroer og andre velegnede steder. Men i 1908 overtog kommunens administration den gamle Buddinge Skole, og da Gladsaxe Rådhus stod færdigt i 1937 fik Teknisk Forvaltning lov at blive i den gamle skolebygning.

Billede: Buddinge Skole. Der er tale om den tredie Buddinge Skole, og den blev siden inddraget til brug for Gladsaxe Gymnasium, som den lå bygget sammen med.

Gladsaxe Kommune udskrev i 1952 en arkitektkonkurrence om et bygningskompleks, der skulle indeholde en kommuneskole, en teknisk skole, et kulturcenter, et bibliotek og en biograf på den grund, kommunen havde købt ved Buddinge Rundkørsel. Men grunden viste sig hurtigt at være alt for lille til alle de planlagte aktiviteter, så planen blev skrinlagt, men i 1955 kunne Buddinge Skole tages i brug. Skolen blev tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, og Buddinge Skole kom til at indgå i treenighed med Gladsaxe Gymnasium og Gladsaxe Teater, der rykkede ind og brugte aulaen til teatersal fra 1964.

Førhen dækkede Lyngby Statsskole Gladsaxes behov for et gymnasium, men efter 2. verdenskrig voksede indbyggerantallet i Gladsaxe eksplosivt, og behovet for et lokalt gymnasium blev mere akut. I 1953 blev sagen taget op i byrådet. Staten ville ikke gå ind og bygge en statsskole, altså satsede man på at oprette et kommunalt gymnasium. I 1956 fik kommunen den officielle tilladelse, og 4. november 1957 blev Gladsaxe Gymnasium indviet. De første elever var dog allerede begyndt 13. august 1956.

Men pladsen var alt for trang til både folkeskole, gymnasium og teater. I 1979 begyndte arbejdet på den fjerde Buddinge Skole derfor.

Den officielle indvielse af den nye Buddinge Skole fandt sted den 20. september 1980, men allerede den 13. august gik elever og lærere i procession fra den gamle skole på Buddinge Hovedgade, via rådhuset, hvor der var stop og borgmestertale, til den nye skole på Kildebakkegårds Alle. Arkitekterne bag skolen hed Hougaard Nielsen & Nørgaard Pedersens Tegnestue. Billedet er så vidt vi kan se et modelfoto.

Billede: Mørkhøj Skole set fra luften omkring 1955. Der er muligvis tale om et Sylvest Jensen foto.

Selvom Meulengracht udstykkede, og en masse nye beboere flyttede til Mørkhøj i 1930’erne og 1940’erne, skete der ikke rigtig noget på skolefronten. Børnene måtte gå de godt 2,5 kilometer til Gladsaxe Skole, og det var både forældre og elever naturligvis meget utilfredse med. Da Marielyst Skole stod færdig i 1938, kunne børnene fra Mørkhøj også vælge at gå dér. Derved sparede de cirka 100 meter at gå eller cykle hver dag.

Først i 1948 fik beboerne i Mørkhøj en skole. Det er den, der i dag hedder Lundevang Skole. Her kunne kvarterets cirka 135 børn gå i skole. Dét, planlæggerne havde glemt at tage højde for, var, at Mørkhøj stadig voksede med raketfart, og det samme gjorde antallet af skolesøgende børn naturligvis.

For at undgå at skulle bygge om og bygge til i én uendelighed, besluttede politikerne at bygge en ny Mørkhøj Skole. Den blev tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og var en supermoderne aulaskole. Den nye Mørkhøj Skole på Ilbjerg Alle blev indviet i 1954, men allerede udvidet få år senere, da der stadig blev flere og flere børn i Mørkhøj.

Luftfoto taget af fotograf Kaj Bonne i 2008.

I slutningen af 1950’erne manglede Blaagaard Seminarium plads. Seminariet lå på Kapelvej i København, og der var bare ikke flere muligheder for at udvide. Det endte med, at seminariet i 1958 købte en stor, attraktiv og rimeligt billig grund af Gladsaxe Kommune. Kommunen lovede at anlægge en øvelsesskole i forbindelse med seminariet, og det blev Enghavegård Skole.

Første spadestik til Enghavegård Skole blev taget i 1961, og allerede ved skoleårets start i 1963 blev skolen taget i brug. På det tidspunkt var skolen dog hverken halvt eller helt færdig, og de lokaler, der stod klar, skulle skolens elever desuden dele med seminaristerne, for Blaagaard Seminarium rykkede ind samtidig. Til dette byggerod flyttede man nu 12 klasser fra Mørkhøj Skole.

I 1967 blev Enghavegård Skole indviet, men først i 1969 var den faktisk færdigbygget. Til gengæld er Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium nok det mest mondæne og flotte skolebyggeri, kommunen kan byde på. Ikke færre end tre medaljebehængte arkitekter, nemlig Jørgen Bo samt Karen og Ebbe Clemmensen, stod for at tegne skolen og seminariet.

Blaagaard Seminarium blev fusioneret med Zahles Seminarium i 2016, hvorefter ejendommen blev sat til salg og købt af Gladsaxe Kommune. Ifølge Økonomiudvalgsreferat af 22. maj 2018 skal Blaagaard blandt andet anvendes til udvidelse af Enghavegård Skole til en firesporet skole og til etablering af et nyt børnehus med otte grupper.