Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Gladsaxe Byarkiv Din bydelshistorie Gladsaxe Kommune 175 år

Gladsaxe Kommune 175 år

Gladsaxe Kommunes historie går tilbage til december 1841. Dengang var Herlev med i fællesskabet. Læs her, hvordan kommunen udviklede sig over årtierne og i samklang med de politiske visioner.

Da Gladsaxe-Herlev Sognekommune blev oprettet i december 1841, bestod Gladsaxe af fire landsbyer: Mørkhøj, Bagsværd, Buddinge og Gladsaxe.

Vi har ikke referatet fra det stiftende møde i sogneforstanderskabet i december 1841, for først ved møde nummer to i begyndelsen af 1842, havde den nye sogneforstander haft tid til at indkøbe en forhandlingsprotokol.

Sogneforstanderen var datidens borgmester. Men hans ansvarsområde var ikke nær så stort. I 1868 blev sogneforstanderen ændret til sognerådsformand, og sogneforstanderskabet kom til at hedde sognerådet. Næsten alle sogneforstandere og sognerådsformænd fra 1841 til 1900 var gårdejere eller store jordbesiddere. Eneste undtagelse var 1877 til 1879, hvor dyrlæge Frederiksen var formand. Mange af sognerådsmøderne blev fra 1887 holdt i foreningen Sports ejendom i Buddinge. Andre blev holdt på kroer i omegnen. En af de mest bemærkelsesværdige sognerådsformænd i perioden var Nicolaus Damremont Møller fra Marielyst, som bestred posten fra 1880 til 1890.

Hver af Gladsaxes fire landsbyer rummede en smedje, mens Bagsværd var den eneste med en kro. Bagsværd Kro lå godt for hestetrafikken nordpå. Bagsværd adskilte sig fra de andre landsbyer ved at have mange jordløse landarbejdere boende. I jordløse familier måtte både mor og far arbejde for at tjene penge nok. Små børn måtte derfor efterlades alene hjemme. Ofte bundet til en seng eller et træ med en kop vand og måske en humpel rugbrød indenfor rækkevidde. Derfor fik Bagsværd i 1867 et asyl. Det hed datidens svar på en børnehave.

I sogneforstanderskabet var præsten født medlem. Det betød, at præsten uanset om han var vellidt eller ej, havde et meget stort ord i lokalsamfundet. Sådan var det, fordi præsten almindeligvis kendte alle i sit sogn. Rig såvel som fattig. Især de fattige sorterede under præstens vigtigste ansvar. Præsten var født formand for sognekommunernes fattigkommissioner. I Gladsaxe-Herlev var der både en præst i Gladsaxe Kirke og en i Herlev Kirke, men det var altid Gladsaxe Kirkes præst, der sad i sogneforstanderskabet.

Og der var mange fattige i Gladsaxe! Så mange, at det blev nødvendigt at opføre fattighuse, altså boliger, hvor almindeligvis to familier kunne bo under samme stråtag til en meget lav eller ikke-eksisterende husleje. Det første blev bygget i 1852, men efterhånden fik hver landsby et fattighus, og i Buddinge blev der sågar bygget hele to. Det var forbundet med skam og tab af borgerlige rettigheder at få fattighjælp – eller ”være på sognet”, som det også hed. Der var også frie fattigkasser, som folk i arbejde meldte sig ind i som en slags forsikring, og som kunne hjælpe i kriser ved sygdom eller akut arbejdsløshed. Det var ikke pinligt at modtage den slags hjælp. Men at bo i et af sognets fattighuse var til gengæld slemt. Kun én ting var værre, nemlig at ryge på fattiggården. Fra 1873 indgik Gladsaxe-Herlev i den fælleskommunale fattiggård, der hed Stolpegården og som lå i Vangede.

Magten i Gladsaxe var i demokratiets første mange årtier samlet på relativt få familiers hænder. Det handlede til dels om, hvem der måtte og ikke måtte stemme ved valgene. Men det handlede også om, hvem i lokalsamfundet, der nød mest ære og som var naturlige autoriteter. Det var ofte de største jordbesiddere, der derfor sad i sogneforstanderskabet eller sidenhen sognerådet.

En af de magtfulde familier var familien Teglers. Oprindelig hed de egentlig Olsen, men alle i slægten skiftede til Teglers i 1916. Slægterne Teglers, Cadovius og Knudsen var gift ind i hinanden, og til sammen ejede de endog meget betydelige dele af Gladsaxes landbrugsjord og bestred gennem et århundrede ganske mange tillidshverv.

En by i vækst krævede infrastruktur i form af veje, el, gas, skoler og meget mere. Der var en lille, ussel folkeskole i Buddinge, som blev udskiftet med en ny og faktisk fra dag ét for lille skole i Buddinge. Desuden var der Gladsaxe Rytterskole og Prinsesseskolen i Bagsværd. Det var ikke nok, og i 1904 så den første privatskole dagens lys i Søborg. Den kunne lukke igen, da Søborg Skole slog dørene op i 1908. I Bagsværd blev der bygget ny folkeskole allerede i 1906, ligesom Bagsværd Kostskole slog dørene op i 1908. Bagsværd og Søborg var de to absolut hurtigst voksende bydele i kommunen.

Da den alt for lille skole i Buddinge blev afløst af Søborg Skole i 1908, blev skolebygningen i Buddinge lynhurtigt indviet som rådhus og stedet, hvor den voksende administation fik kontorer. Det var især ingeniører og arkitekter, der var behov for på det tidspunkt.

Bagsværd voksede ikke mindst fordi Slangerupbanen åbnede i 1906. Det betød, at Gladsaxe fik to togstationer, nemlig i Buddinge og i Bagsværd. Den i Buddinge blev langt overvejende brugt til godstransport de første mange årtier. Bagsværd Station fragtede derimod flest mennesker. Og mange mennesker valgte at slå sig ned i området omkring stationen, Bagsværd Torv og Bagsværd Sø.

Gladsaxes hovedgader hed stadig Frederiksborgvej. Først i 1920´erne blev Frederiksborgvej splittet op og navngivet Søborg Hovedgade, Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade. Vejen var brolagt og langt smallere end nutidens hovedgader. Langs hovedgaden skød de første kulturelle tiltag også op. I Søborg åbnede en biograf – eller rettere et biografteater, som det hed i datidens sprogbrug – i 1916. Et bibliotek fik Søborg allerede i 1904. Til at forbinde Søborg med omverdenen kom der rutebiler. En af dem blev sat i drift i marts 1915 og kørte mellem Søborg Skole og Bispebjerg Krematorium. Et vandværk kom der også i Søborg. Det blev anlagt i 1909, og bestyrer blev Ejnar Malling Kiær, hvis søn siden skulle blive lokalpolitiker i Gladsaxe.

Udviklingen af et bysamfund koster penge. Herlev ønskede ikke udviklingen fra land til by. Og de ønskede bestemt heller ikke at være med til at finansiere den bekostelige udvikling i Gladsaxe. Herlev meldte sig derfor ud af sognefællesskabet med virkning fra april 1909. Siden da har Gladsaxe og Herlev været to selvstændige kommuner.

Allerede omkring 1904 tog Torben Teglers initiativ til at starte den første socialdemokratiske forening i Buddinge. Den lukkede dog meget hurtigt igen. Søborg og Buddinge fik socialdemokratiske vælgerforeninger i 1905. Socialdemokratisk Vælgerforening for Buddinge og Omegn blev stiftet ved en sammenkomst i Sporten 2. februar 1905. Torben Teglers blev naturligvis aktiv i den nye forening, og han skænkede foreningen to mindre faner.

De mange gårde blev efterhånden udstykket, og den jord, der ikke blev bebygget blev ofte udlagt til gartnerier. Et af de største var Gartneriet Østerlund fra 1912, som blev ejet af Jørgen Jørgensen. Jørgen Jørgensen blev siden valgt til sognerådet/kommunalbestyrelsen for Det konservative Folkeparti, hvor han sad fra 1937 til 1966 og var viceborgmester 1952-1966.

I årene mellem 1. og 2. verdenskrig voksede Gladsaxe Kommune, og især i Søborg voksede antallet af beboere nærmest eksplosivt. Det betød, at der blev kunder nok til at forlænge sporvognslinje 16 fra Emdrup Torv til Søborg Torv. Det skete i 1924.

De mange nye borgere havde også brug for pasning til deres børn. I 1927 åbnede C.V. Rasmussens Minde. Det var på det tidspunkt en døgninstitution, altså nærmest et børnehjem, hvor børn kunne bo midlertidigt, mens deres mor f.eks var på hospitalet eller lå på en fødeklinik. Ingen forventede på den tid, at en far bare overtog den daglige husførelse og ansvaret for husstandens børn. Men trods alt var behovet for en døgninstitution ikke stor, så i 1933 overtog kommunen C.V. Rasmussens Minde og omdannede den til en børnehave.

Også de gamle blev tilgodeset. Gamles Hjem, som siden fik navneforandring til Kildegården, blev opført i 1932 og udvidet flere gange siden. Da Gamles Hjem blev indviet, kunne Gladsaxe Kommune trække sig ud af samarbejdet omkring Stolpegården, som fortsat af de øvrige nabokommuner blev brugt som gammeldags fattiggård, og fra da af var det på ingen måde længere pinligt at være gammel og fattig eller bare gammel og uden pårørende, som kunne tage sig af en og hjælpe. Altså i Gladsaxe.

Depressionen i 1930´erne gjorde, at mange mennesker mistede deres arbejde. Også i Gladsaxe led mange nød, og børnene var de mest udsatte. Spædbørnedødeligheden i 1930´erne var over 7,5 %. Derfor ansatte Gladsaxe Kommune pr 1. januar 1939 en sundhedsplejerske, som tilbød sin hjælp til alle hjem, hvor der blev født børn. Hendes arbejde var gratis for borgeren og udelukkende af rådgivende art. Besøgene fandt sted i løbet af barnets første leveår, hvor hun rådgav om ernæring og pleje. Et sygt barn skulle fortsat til lægen.

De ældre børn havde det heller ikke for godt. Hvis der ingen penge var, fik børnene ikke mad med i skole. Derfor indførte Gladsaxe gratis skolebespisning for 55 udvalgte elever på Marielyst Skole i vintermånederne i 1936. Fra vinteren 1940 blev skolebespisningen permanent og gradvist udvidet til at omfatte alle kommunes skoler og elever. Børnene fik fire halve stykker rugbrød med pålæg, 1/4 liter sødmælk og et stykke frugt. Meget sultne børn kunne få en ekstra mad med enten fedt eller marmelade.

Kommunens administration voksede støt med alle de nye tiltag, så der blev behov for et rigtigt rådhus. Det fik Gladsaxe i 1937. Det var tegnet af Vilhelm Lauritzen. Derefter behøvede sognerådet ikke længere holde møder hverken i private hjem, Sporten eller områdets kroer.

Arkitekt Vilhelm Lauritzen var Gladsaxes foretrukne arkitekt i 1930´erne og 40´erne. Han tegnede også Marielyst Skole, der blev bygget i 1938, og det første kommunebibliotek, der blev bygget i 1940. Biblioteket lå på Gladsaxevej 111, og bygningen ligger der endnu.

Søborg Hovedgade var et sted med stor vækst. Det sås også i gadebilledet, hvor flere og flere biler kørte på vejen. Da gården Marielyst blev udstykket, havde kommunen købt en del af dens jord. Her blev Marielyst Skole bygget og Gladsaxe Idrætspark anlagt. De første udendørs tennisbaner kunne tages i brug i 1934, men først i 1940 blev Gladsaxe Idrætspark officielt indviet.

I Bagsværd voksede befolkningen også. Så meget, at der i november 1924 var basis for at åbne en biograf. Bagsværd Bio lå på Til Jernbanen 1 indtil 1958.

I 1940´erne kom de store årgange. Der blev født rigtig mange børn under 2. verdenskrig. Børn blev født enten hjemme eller på fødeklinikker dengang. Hospitalsfødsler var relativt sjældne, med mindre der var tale om komplikationer. Gladsaxe havde en række privatpraktiserende jordemødre, flere af dem havde også egne, små klinikker med plads til to-fire fødende. Men i 1951 åbnede Astrid á Rogvi en fødeklinik på Søborg Torv. I det nye kollektivhus, der var tegnet af arkitekterne Hoff & Windinge og indgik i bebyggelsen Høje Søborg. Her var plads til 34 barslende kvinder på én gang. Gladsaxe Kommune tegnede kontrakt med fru Rogvi om brug af hendes klinik indtil amterne overtog samarbejdet med de private klinikker i 1965. Sidste fødsel på Astrid á Rogvis klinik fandt sted i august 1970.

De mange børn voksede op og havde behov for skolegang. Der blev bygget seks nye folkeskoler i perioden. Skulle et ungt menneske fortsætte i gymnasiet, var der kun to muligheder: enten Bagsværd Kostskole og Gymnasium eller Lyngby Statsskole. Bagsværd Kostskole fik lov til at dimittere studenter i 1954, men var jo for betalende elever. I 1953 blev sagen om et lokalt gymnasium taget op i byrådet, og i 1956 fik kommunen tilladelse til at oprette et kommunalt gymnasium. Gladsaxe Gymnasium kunne derfor indvies i 1957. De første elever var dog allerede begyndt i 1956, kort efter den officielle tilladelse var givet. De første studenter dansede rundt om træet i rådhushaven, men siden har de oftest danset omkring Gladsaxepigen, der blev opsat i 1956.

I årene inden krigen havde det været småt med penge til mad til børnene ude i de små hjem. Derfor var der indført skolebespisning. Efter krigen fulgte kommunen op på børnenes sundhed og sikrede skoletandpleje. I 1951 blev den første skoletandlæge ansat, og fra 1955 var der så mange skoletandlæger ansat i kommunen, at det ikke længere var nødvendigt at sende børn ud til almindeligt praktiserende tandlæger.

Med alle de kommunale tiltag, voksede også behovet for administrativt personale på rådhuset. Det første rådhus fra 1937 blev for småt. En tilbygning blev derfor bygget i 1953. Fløj to ligger ud mod Søborg Hovedgade. Og lige da den nye fløj var opført, stod der fortsat private boliger og små forretninger foran det. Der, hvor rådhushaven med Gladsaxepigen, siden blev anlagt.

Det nye rådhus blev, ligesom de mange skoler og gymnasiet, opført under borgmester Aage Baaring Hansens otte-årige embedsperiode. Næste borgmester i rækken blev den nu legendariske Erhard Jacobsen. Hans plan var at gøre Gladsaxe til en mønsterkommune for den fremvoksende velfærdsstat. Erhard Jacobsen vandt kommunalvalget i 1958, og blev i Gladsaxe indtil 1974.

De mange nye borgere i kommunen krævede et udbygget forsyningsnet af gas, vand og el. Gastårnet på Sydmarken blev opført i 1950, og revet ned igen i 1986. Udenpå tårnet var der et elevatortårn med indvendig elevator og udvendige trapper. Det tog 2½ minut at køre med elevatoren de 75 minutter op til toppen af tårnet. Der var også et vandværk af ældre dato. Her blev Andreas Gottholdt Malling Kiær driftsbestyrer i 1944. Han sad desuden i Gladsaxe Byråd for De Konservative fra 1954 til 1981.

Gastårnet kunne ses fra Gladsaxe Trafikplads. Trafikpladsen blev også anlagt i 1950. Området nær Gladsaxe Trafikplads fik den officielle betegnelse ”stationsnært” område. I praksis betød det, at Gladsaxe Industrikvarter kunne udvides med et ditto kvarter i Mørkhøj. Der var krav om, at industrikvartererne skulle være nemme at komme til med offentlig transport, og det krav kunne opfyldes da trafikpladsen blev knudepunkt for en lang række busruter.  Nogenlunde samtidig med Gladsaxe Trafikplads blev Ringvej B 3 og Buddinge Rundkørsel anlagt.

De nye borgere i Gladsaxe ønskede også et blomstrende kulturliv. Der fandtes allerede biblioteker, men der var ikke noget teater. Det første teater var Bagsværd Amatør Scene, der blev stiftet i 1954. I 1960 blev der også oprettet en juniorafdeling, der dog lukkede ret hurtigt igen. Interessen var der dog blandt de unge, og kommunen tog siden teatertanken op igen, da Gawenda blev oprettet i 1969. Bagsværd Amatør Scene fik sit første faste domicil på Telefonvej 7, men flyttede siden over gaden til Telefonvej 8 = Telefonfabrikken.

Perioden fra 1961 til begyndelsen af 1970´erne var præget af stigende velstand og optimisme. Især smittede det af på kommunens kulturliv, der sprudlede. Gladsaxe Teaters historie går tilbage til 1962, hvor lokalaviserne d. 20. december 1962 kunne fortælle, at "Omegnsteatret i Gladsaxe åbner om kort tid". Fra 1964 fik teatret til huse i Gladsaxe Gymnasium og daværende Buddinge Skoles aula. Teatret finansierede forestillingerne med tilskud blandt andet fra Gladsaxe Kommune og diverse sponsorer, blandt andet Ferrosan, der i 1970 købte abonnementer for 10.000 kroner.

For de unge var der også masser af initiativer. Teen Club Gladsaxe blev oprettet omkring 1963 og var centreret omkring popkulturen. Det sidste nummer af Teen Club-nyt blev udsendt i foråret 1971, men reelt var ballerne ophørt i 1969. Musikstilen skiftede og Teen Club efterfulgtes af Beat Forum., der havde sit første arrangement i Høje Gladsaxe Skolernes festsal i 1970. I 1973 fik arrangørerne store problemer med mini-rockerne, og i 1974 måtte Beat Forum lukke. Noget af det, de fleste, der var unge i 1970´erne kan huske var Iwans Smørrebrød, som leverede toasts til festerne. Stefan Iwan fik så stor succes med de parisertoasts, som han begyndte at producere i 1971, at han året efter lukkede sin smørrebrødsforretning og udelukkende producerede frosne parisertoasts.

Men der var andre tiltag for de unge. I kølvandet på Bagsværd Amatørscenes kuldsejlede ungdomsafdeling, oprettede Gladsaxe Ungdomsskole i 1969 Gawenda. Gawenda i Gladsaxe har udklækket mange store stjerner både indenfor musik og teater. Her kan børn og unge udfolde deres talenter, samtidig med at de er i et socialt og kreativt miljø. Ideen til Gawenda fik stedets første leder, Johnnie Smidth. Han fik på trods af jerntæppet inviteret den polske instruktør fra Gaweda i Warszawa til Gladsaxe sammen med en musiker og en tolk. De kom 15. september 1969 og 31. oktober blev Gawenda indviet. I 1973 blev Gawenda omdannet til en kommunal klub, for siden i 1991 at genopstå som forening, stadig støttet af Gladsaxe Kommune økonomisk.

Gladsaxe Kommune voksede og nåede sit befolkningsmæssige højdepunkt i 1974. Ikke mindste de mange højhusbyggerier trak nye borgere til. I Bagsværd blev punkthusene ved torvet bygget omkring 1969-70, Værebro Park stod indflytningsklart etapevis fra 1966 til 1968 og i Søborg blev de første lejligheder i Høje Gladsaxe taget i brug i 1965. Desuden blev jernbanen omsider elektrisk. At få sat strøm til togene, var en ide, som tog 62 år fra tanke til handling. Men 24. september 1977 lykkedes det. I den anledning var der bygget nye stationer langs det, der nu blev en S-bane. Bagsværds gamle station, som lå på Til Jernbanen, blev erstattet af den nye ved torvet. Og da der skulle være plads til parkering ved den nye station, havde Gladsaxe Kommune allerede i 1975 købt Bagsværd Kro og isenkræmmeren med nedrivning for øje.

De mange nye borgere nødvendiggjorde også nye skoler og ikke mindst endnu  et gymnasium. Søborg Gymnasium blev oprettet i 1961. Det lå ganske vist i et lånt lokale i en almen bebyggelse i Bagsværd, men i 1963 fik gymnasiet lov at overtage den første Mørkhøj Skole, den som siden blev til Lundevang Skole og nu er revet ned til fordel for rækkehuse. Her boede Søborg Gymnasium indtil 1966, hvor det fik lokaler i det nybyggede Høje Gladsaxe. Gymnasiet blev overtaget af Københavns Amt i 1977 og nedlagt i 1990. I praksis blev gymnasiet dog allerede nedlagt ved skoleåret 1987/88.

Der kom også flere ældre beboere til kommunen. Og der blev bygget plejehjem i Bagsværd, hvor både Møllegården og Bakkegården blev opført i perioden. Bakkegården blev taget i brug i september 1969 og indviet i 1970.

På idrættens område skete der ting og sager i 1960´erne og 70´erne. Blandt andet fik vi Akademisk Boldklub (AB) til Gladsaxe i 1962. Viceborgmester Jørgen Jørgensen fik ideen til at det nye stadion, som kunne huse de fleste af Bagsværd Idræts Forenings aktiviteter og AB, ikke burde lægges centralt i Bagsværd, hvor pladsen var for trang, men ude ved Skovdiget. ABs nye hal ved skovdiget kunne tages i brug i januar 1966, mens de første udendørs baner allerede var indviet i juli 1964. Den nye hal havde plads til tre håndboldbaner med internationale mål side om side. Og banerne kunne ændres til tre tennisbaner eller fodboldbane efter behov. Banerne i Bagsværd skulle bruges som træningsbaner, mens fodboldkampene skulle foregå i Gladsaxe Idrætspark på Gladsaxevej, der derfor også blev moderniseret i 1970´erne.

Kommunen styrkede i det hele taget idræts- og kulturlivet. I december 1978 var der rejsegilde på det nye hovedbibliotek. Første spadestik var taget i februar samme år. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Omkring byggepladsen blev opført et plankeværk, som kommunalbestyrelsen lod dekorere af studerende fra Kunstakademiet. Det blev kaldt ”Forargelsens plankeværk”, fordi mange borgere blev stødt over, at kommunalbestyrelsen brugte hele 22.500 kroner incl. løn til de unge arbejdsløse, som var med til at løse opgaven. Mange mente, at det var noget pjat. Ved rejsegildet kunne folk møde borgmester Tove Smidth, formanden for biblioteksudvalget Gottholdt Malling Kiær og stadsbibliotekar Svend Stilling.

1978 blev tillige året, hvor Gladsaxe Kommune overtog Bagsværd Bio. Biografen var tidligere privatejet, men overalt i landet var der biografdød, og også den i Bagsværd var lukningstruet. Kommunen overtog og omdøbte den til Gladsaxe Bio.

Ole Andersen blev borgmester i 1983 og var borgmester til sin død i 2002. Det var en årrække, hvor der skete meget på mange fronter. Også selvom især slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne var præget af kriser og økonomisk uro ude i verden, der smittede af lokalt her i Gladsaxe.

Vi fik flere ældre borgere, og derfor blev Omsorgscentret Egegården med 112 boliger bygget i 1985. Det var ikke nok, så i 1993 kunne Ældrecentret Gyngemosegård indvies. Ældrecentret er et dagcenter, som tilbyder kommunens ældre medborgere ergo- og fysioterapi, banko, fitness, sundhedscenter med mere. Omkring ældrecentret blev bygget ældrevenlige boliger og børneinstitutionen Birkehaven. I år 2000 blev desuden taget første spadestik til endnu et omsorgscenter, nemlig Rosenlund. Også i Mørkhøj.

Gladsaxe Kommunes vejnet har ikke ændret sig synderligt siden 1970´erne, men det har antallet af cykelstier. Cykelstier var en mærkesag for Ole Andersen, og er det fortsat hos hans efterfølger, Karin Søjberg Holst. Bedre cykelstier, bedre kollektive trafikforbindelser og modernisering af erhvervskvartererne er tiltag, der har kørt sideløbende siden begyndelsen af 1990´erne, hvor den gamle betegnelse ”industrikvarter” blev erstattet af ”erhvervskvarter” som naturlig følge af udviklingen med færre fabrikker, men flere kontorvirksomheder. Som et led i overgangen fra industri til erhverv, blev en større oprensning og fjernelse af forurenet jord i kommunens ældste industrikvarter i Gladsaxe påbegyndt i 1996.

Noget af det, mange kan huske fra 1990´erne er betonrenoveringen i Høje Gladsaxe i 1991-92. Byggeskader på betonen krævede en indsats på tværs af ejerforholdene. Der er fem boligselskaber i Høje Gladsaxe. Undervejs blev lavhusenes havefacader og højhusenes sydfacader lukket med glasskydedøre, som udover at give beboerne bedre mulighed for at udnytte altanerne, der blev til udestuer, også beskytter betonen og forlænger dens levetid. På højhusenes nordfacader blev trappeopgange og indgangspartier også renoveret.

De mange nye, kommunale tiltag krævede større administration og Gladsaxe Rådhus var atter for småt. Fløj tre med den nuværende byrådssal blev opført i 1986. Den lille Buddinge Skole, som tidligt var blevet hjemsæde for Teknisk Forvaltning, blev revet ned i 1995 til fordel for parkeringspladser og et grønt areal. Den nye, runde byrådssal fik 12 søjler, der er dekoreret af kunstneren Jens Birkemose. Den gamle trappe til rådhuset blev erstattet med den nuværende, brede indgang og foyer, der forbinder den nye bygning med den oprindelige Vilhelm Lauritzen bygning fra 1937.

1980´erne bød på noget så eksotisk som computere. I 1986 iværksatte borgmester Ole Andersen et kontorautomatiseringsprojekt. Det kom dog ikke i gang før 1988/89, hvor de første DOS-baserede maskiner af mærket Norsk Data holdt deres indtog på kontorerne hos de mest progressive og moderne indstillede medarbejdere. I foråret 1993 tog Gladsaxe Bibliotekerne springet over i den digitale verden. Biblioteket lukkede i over en måned, og da det genåbnede, var kartoteksskufferne erstattet af computere. Computere og tekstbehandlingssystemet Word Perfect 5.1 indtog de fleste kommunale kontorer i 1990´erne. Gennemslagspapir, fjumrelak, hulkort og kortkartoteker blev fortid.

Kommunen støttede til stadighed idrætslivet. I 1992 blev arbejdet på et nyt klubhus til Nybro-Furå Kano- og Kajakklub påbegyndt. Etape et med klubhus og bådebro kunne indvies i 1993. Etape 2 omfattede bådhuse. Alt blev tegnet af arkitekt Kim Utzon, og både Gladsaxe Kommune, A.P. Møllerfonden, tipsmidlerne med flere donerede penge eller kautionerede for lån til de nye bygninger. Byggeriet blev i vid udstrækning udført af klubbens egne medlemmer. På den rent kommunale front fik Gladsaxe Stadion et løft med ny træningshal i 1997 og nye opvisningsbaner i 1999.

I 1998 tilsluttede Gladsaxe Kommune sig Agenda 21. Agenda 21 er en plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, som blev vedtaget i FN i 1992. Planen skulle udmøntes lokalt i landene, og i Danmark har flere kommuner tilsluttet sig agendaen. En grøn guide blev ansat, og siden blev Grønt Idécenter oprettet. Den grønne guide holdt først til på Gyngemoseværkets grund i Mørkhøj, men i 2005 blev Grønt Idécenter genindviet i nye lokaler på Gladsaxe Hovedbibliotek. Agenda 21 har i Gladsaxe betydet nedbringelse af affaldsmængden, øget genanvendelse og miljøstyring både i de kommunale institutioner, i virksomhederne og i private hjem.

Omkring år 2000 blev først Bagsværd Torv med År 2000 Pladsen og siden Søborg Torv renoveret. Søborg Torv fik bygget trappe og bassiner, hvor der tidligere havde været parkeringspladser. En fin park med slyngede stier blev anlagt foran kollektivhuset. Det stod færdigt i 2001, men torvet manglede stadig liv. Derfor blev det vedtaget i byrådet i 2008, at der skulle bygges en café. Café Engelhardt slog dørene op i sommeren 2013. Bagsværd Torv blev i sommeren 2016 forskønnet med store plante- og blomsterkummer.

15. december 2002 stod Bagsværd Svømmehal klar til indvielse. Hallen var påbegyndt under borgmester Ole Andersen, som ikke nåede at se bygningen færdig inden sin alt for tidlige død i 2002. Karin Søjberg Holst overtog embedet og åbnede hallen. Bagsværd Svømmehal er tegnet af Niels Sigsgaard fra arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard. Tanken om en svømmehal i Bagsværd var dog ikke ny. Den var faktisk hele 30 år gammel. Den nye hal fik blandt andet udspringsbassin med klatrevæg, rutsjebane og modstrømsanlæg. Plus saunaer i forbindelse med omklædningsrummene og mange andre raffinementer.

Også Mørkhøj har nu fået egen idrætshal. Gyngemosehallen er en multihal med både springgrave, stortrampoliner, fasttrack og en pomfritgrav. Desuden rummer hallen fitness og motionsrum, hvor der kan dyrkes zumba, pilates, yoga mv. Gyngemosehallen har også et stort rytmeområde. Hallen med fem tilhørende bygninger, er forbundet med gangbroer og blev indviet i 2012.

Et af de projekter, som borgmester Karin Søjberg Holst har videreført fra sine forgængere, er erhvervskvarterernes fornyelse og Agenda 21. I Buddinge er der et ofte overset erhvervsområde, der strækker sig fra rundkørslen langs Buddingevej til Buddinge Station. Området fik et stort løft, da den gamle trælasthandel ved siden af stationen blev revet ned og erstattet med den nuværende bygning, hvor Kvickly flyttede ind i stueetagen i 2014. På Turbinevej i Mørkhøj Erhvervskvarter ligger kommunens genbrugsstation. Den blev oprettet allerede i 1986, to år før de fleste andre kommuner fik lignende steder til sortering og genbrug af borgernes affald. Genbrugsstationen drives i samarbejde med Vestforbrænding. I 1986 var der 16 containere på pladsen. Det antal er mangedoblet i dag.

Agenda 21 er miljøsikring. Men også klimatilpasning er nødvendig i vore dage med de voldsomme skybrud. Gladsaxe Kommune, Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen har klimasikret et meget stort område omkring Marielystbebyggelsen, Gladsaxe Idrætspark og Høje Gladsaxe. Overordnet hedder det VANDPLUS. For eksempel er en tidligere bowlinghal omdannet til kombineret regnvandsbassin og legeplads. Langs Marielystbebyggelsen er der lavet en række åer/vandløb og etableret en hel lille sø. I projektet indgik også regnvandsbedene langs Vandledningsstien og forskellige tiltag i Høje Gladsaxe. Projektet blev afsluttet i 2015.

I 2006 spillede Gladsaxe Teater sin sidste forestilling. Men i 2008 lykkedes det at genåbne teatret som et egnsteater. Nu med navnet Gladsaxe Ny Teater og Kaspar Rostrup som leder. Teatret kunne desværre fortsat ikke tiltrække nok tilskuere, så i maj 2010 lukkede det for alvor, og de mange kælderrum med kulisser og meget andet blev tømt. Noget blev solgt. Andet foræret væk. Teatersalen med scene og stole blev demonteret, ligesom Svend Wiig-Hansens markante skulpturer på teaterbygningen blev taget ned.

Næsten samtidig med at Gladsaxe Teater spillede sidste forestilling, begyndte en helt ny forestilling i Gyngemosen. I juni 2005 var borgmester Karin Søjberg Holst ude ved TV-byen og tage første spadestik til det byggeri, der samlet betegnes som Gyngemoseparken. I 2008 flyttede ledelsen af privathospitalet Hamlet en del af hospitalets aktiviteter ud i den gamle TV-by i Mørkhøj. I første omgang lå hospitalet i TV-byens forhenværende hovedbygning, og der var stadig også hospitalsfaciliteter på Frederiksberg. Omkring 2010 blev det nuværende hospital bygget, hvor der tidligere havde været filmstudier. Hamlet blev i 2011 en del af Aleris, som var og er Nordens største private hospitalsaktør. Hospitalet hedder i dag Aleris/Hamlet. Der bygges fortsat nye boliger i Gyngemoseparken.

Også på børne- og ældreområderne er der sket en masse. Omsorgscentret Egegården, som blev bygget i 1985, stod i 2008 færdigudvidet med i alt 129 plejeboliger, et stort dagcenter, et demensdaghjem, et centralkøkken samt en café. Ved siden af Egegården ligger Egegårdsvænge, som består af 256 ældrevenlige boliger. I Mørkhøj blev Omsorgscentret Rosenlund indviet i 2001.

I Bagsværd blev den første nybyggede skole i Gladsaxe i 33 år taget i brug i 2013. Bagsværd Skole ligger, hvor førhen Søndergård Skole lå. Den nye skole opfylder nutidens krav om grupperum, mødelokaler, lys, luft og farver. Skolens indearealer er lyddæmpede, så også gangarealerne kan bruges til at arbejde i. Som et led i at forny og forbedre kommunens skoler er flere skoler slået sammen og ombygget. Ved skoleåret 2011/12 blev den gamle Egegård Skole omdøbt til Gladsaxe Skole. Den gamle Gladsaxe Skole blev taget ud af brug og sat til salg. Grønnemose Skolen er også et nyt tiltag. Den blev til ved sammenlægning af Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole i 2012 og er en helhedsskole med en idræts- og bevægelsesprofil. At der er tale om en helhedsskole betyder i praksis, at den lokale fritids- og ungdomsklub samt et værested blev lagt sammen med skolen allerede i 2011. I 2012 blev Værebro Skole omdøbt til Skovbrynet Skole. Skovbrynet Skole har siden 2015 kørt en international profil, kaldt Go Global, som et led i projektet ”Verden i børnehøjde” under Globale Skolepartnerskaber.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback