Glimt af Mørkhøj Bys historie

Mørkhøjgård ligger i dag på Mørkhøj Bygade 19. Bygningen blev fredet i 1950 og omfatter hovedbygningen og de med den sammenbyggede sidefløje mod gården. Mørkhøjgård var en af kommunens største gårde med det bedste landbrug. Desuden ejede ejerne af Mørkhøjgård i en periode også nabogårdene Pilegård og Gyngemosegård.

Mørkhøjgård kan følges tilbage til år 1180, hvor Valdemar den Store skænkede gården til biskop Absalon.

Gården er brændt mindst tre gange. Forstået på den måde, at arkivet ikke aner, hvor ofte den er brændt før ca. 1800, for før da blev det ikke registeret nogle steder. Men Mørkhøjgårds hovedbygning og de to fløje ser udefra nogenlunde ud, som da de blev opført i 1836.

To af Mørkhøjgårds ejere var aktive i lokal politik. Den første var cand. jur. Hermann Anthon Eylardi, der var kommunens første formand for sogneforstanderskabet fra 1842-1851. Det var en post, der svarer til nutidens borgmester. En senere ejer, Karl Christensen, var medlem af Gladsaxe Sogneråd (nu Gladsaxe Byråd) fra 1913 til 1921 og igen fra 1925 til 1929.

Den Karl Christensen, der ejede Mørkhøjgård fra 1916 til 1931, ejede også Gyngemosegård. Gården lå ved nuværende Hjortestien, mens jorden bredte sig langt omkring. En stor del af Gyngemosegårds jord indgår i dag i Høje Gladsaxe Parken. Også Pilegård hørte en overgang med til Mørkhøjgård, men Pilegårds jorder blev meget tidligt udstykket, og i 1928 lå der ikke færre end otte gartnerier på gårdens jord.

En anden stor gård var Toftegård. Denne gårds jord købte arkitekt J.L. Meulengracht i 1930, udstykkede og omdannede til et nyt, stort beboelseskvarter. Selve gården blev dog liggende i den gamle Mørkhøj By, på hjørnet af nuværende Mørkhøj Bygade og Hjortestien. Gladsaxe Kommune købte selve gården og den jord, der hørte til i landsbyen. Gården blev revet ned i 1980, og Arbejdernes Boligselskab købte efterfølgende gården og resten af jorden og byggede rækkehusene på Hjortestien.

En anden stor gård, hvis ejere satte deres præg på Gladsaxe Kommune, var Enghavegård. Gården var i Cadovius-slægtens eje i fem generationer. En blev sognefoged, hvilket var den lokale politimyndighed, en anden blev formand for sogneforstanderskabet, altså svarende til borgmester, mens en tredje sad i Sognerådet. Også en senere ejer, der ikke hørte til slægten Cadovius, blev medlem af Sognerådet.

Endnu en gård var efter udskiftningen i 1772 blevet liggende inde i den gamle by ved gadekæret. Det var Annexgård. Gårdens jorder lå ved nuværende Maj Alle og Aprilvej, og blev udstykket af arkitekt J.L. Meulengracht i 1938, men selve gårdens bygninger og nærmeste jord lå ved gadekæret. Gården brændte i 1953, og A/S Mørkhøjhuse købte jorden og byggede rækkehusene på Bykrogen i slutningen af 1950’erne.

Den sidste gård, der er noget at sige om, er Torvegård, men den får sit eget afsnit.

Lillegårdens Villaby var den første egentlige bydannelse i det område af Mørkhøj, som man i gamle dage kaldte Stavnsbjerg. Her opstod blandt andet vejen Stavnsbjerg Alle i 1929. Området blev næsten udelukkende befolket af selvbyggere, og de fleste af dem var arbejdere, der kom fra København. Billedet her er fra 1935 og den lille dreng, som hedder Vagn Nielsen, står foran huset på Stavnsbjerg Alle 31. I baggrunden står hans far, Elias Steffen Nielsen. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at Stavnsbjerg Alle stadig er en grusvej. I baggrunden kan man skimte Torvegård - eller Rødegård, som den også kaldtes. Mørkhøj Kirke blev bygget, hvor Torvegård lå, og de tre søskende, som stadig boede på Torvegård, fik i stedet et hus på Stavnsbjerg Alle 28.

Lillegård var oprindeligt en trelænget arvefæstegård, som hørte under Enghavegård. Omkring år 1900 var gården så nedslidt, at den ikke længere kunne bruges til mennesker, og alle tre længer blev brugt til lader. Lillegårds jorder lå langt væk fra Mørkhøj By, syntes folk dengang. Markerne lå, hvor Lillegårds Alle, Onsbjerg Alle, Ilbjerg Alle og Stavnsbjerg Alle ligger i dag.

I 1929 fik arkitekten J.L. Meulengracht skøde på en del af Lillegårdens jord, den anden del gik til en grosserer, der hed Henrik J. Hansen.

Hansen og Meulengracht udstykkede hele Lillegårdens jord til villaparceller, og området blev døbt Lillegårdens Villaby. Stort set alle villaer i den nye villaby var selvbyggerhuse, som J.L. Meulengracht tegnede.

Det indgik simpelthen i grundhandlen, at man som en slags bonus kunne vælge mellem mindst 19 af Meulengrachts typehuse. De fleste af typehusene var skåret over nøjagtigt samme læst, hvor størrelsen var den væsentligste forskel fra hus til hus.

Arkitekt Meulengracht var en idealist og filantrop. Han blev født i 1883 og døde i 1966. I sine unge år tog han til Kina og byggede havne og skoler. I 1930’erne og 40’erne havde han tegnestue i Gothersgade i København, men var også aktiv i Søborg Forskønnelsesforening.

Både i Søborg og andre steder i Københavns omegn arbejdede han for, at arbejderne skulle få mulighed for at få eget hus og have. I Søborg tegnede han og en anden engageret arkitekt ved navn Gothenborg typehusene på Vandtårnsvej og Marienborg Alle, kaldt Indianerlandsbyen. Indianerlandsbyen var en betinget succes, så i Mørkhøj brugte han en anden strategi.

I Mørkhøj var der flere forskellige typehuse at vælge imellem. Og de kunne enten opføres af håndværkere eller af selvbyggere. Alle husene var enkle, funktionelle og spartanske. De kunne opføres af folk uden store indkomster, og arkitektens tegnehjælp var naturligvis ikke gratis, men den var meget billig, hvis man havde købt sin grund af Meulengracht, og hvis man ville nøjes med et af de tilbudte standardhuse. Læs mere om Lillegårdens Villaby og Toftegårdens Haveby.

Billede: Selvbyggerhuse på Augustvej fotograferet omkring 1948-50. Foto: Agnes Sonne.

Det tog temmelig lang tid at få Lillegårdens Villaby bygget færdig. Meget længere tid end arkitekt Meulengracht havde forudset. Dét, han havde overset, var blandt andet, at for selvbyggerne var en af de største udfordringer at bygge en kælder.

Men af skade bliver man klog. Allerede året efter købet af Lillegårds jorder, nemlig i 1930, købte Meulengracht også Toftegårds jorder. Den blev også udstykket, men i første omgang bare udlejet til kolonihaver. Men i slutningen af 1930’erne fik kolonihavelejerne et tilbud af Meulengracht, som 258 af dem endte med at takke ja til. De fik lov at købe deres kolonihavegrund mod at bygge et hus efter Meulengrachts anvisninger. Og fordi husene i Lillegårdens Villaby havde vist sig at være for forskellige og for komplicerede, fik Toftegårdens Havebys nye indbyggere kun valget mellem cirka syv hustyper, hvoraf de to blev absolutte topscorere, da næsten 3/4 af de nye selvbyggere valgte ét af dem.

Toftegårdens Haveby svarer til området ved Juli-, August- og Septembervej samt en lille bid af Oktobervej.

På Oktobervej er der både meulengrachtske selvbyggerhuse og moderne ditto. Husene indtil nummer 18 og 19 er de gamle meulengrachtske huse fra udstykningen af Toftegård, mens husene på Oktobervej 25-129 er moderne selvbyggerhuse bygget efter et lidt andet koncept, end dét Meulengracht lancerede i 1930’erne.

Hvor Meulengracht hjalp folk til at blive almindelige grund- og husejere, vedtog kommunalbestyrelsen i Gladsaxe i 1965 at udleje jord til selvbyggere. Folk, der lejede jord på Oktobervej, forpligtede sig til at opføre et af kommunen godkendt typehus.

Selvbyggerhuset på Oktobervej 14 blev påbegyndt i 1939 og godkendt i 1941.

Husene på Oktobervej kunne bygges for godt 93.000 kroner inklusiv hårde hvidevarer og garage. Det var billigt - også set med datidens øjne. Til gengæld forblev ejeren af huset lejer af grunden. Hensigten fra kommunens side var at undgå, at folk skulle anbringe penge i byggeriet som en grundspekulation. Siden 2005 har grundlejerne og andre interesserede kunnet byde på grundene, når kommunen har afholdt udbudsrunder, hvilket en del af husejerne på blandt andet Oktobervej har benyttet sig af.

Mørkhøj Kirke blev bygget, hvor Torvegård havde ligget indtil midten af 1950’erne. Torvegård blev også kaldt Rødegård efter dens bygningers farve. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772, og som kom til at danne kernen i det nuværende Mørkhøjs centrum. Både Mørkhøj Skole og Mørkhøj Kirke samt alle husene på Ilbjerg Alle, Rybjerg Alle, Nissumvej, Ottingvej, Åstedvej, Debelvej og Breumvej ligger på det, der tidligere var Torvegårds jord.

Mørkhøj Kirkes historie ligner ingen anden i landet. Kampen for at få en kirke begyndte allerede i 1946. Dengang var reglerne, at før end der blev givet tilladelse til et kirkebyggeri, skulle alle pengene til byggeriet være skaffet på forhånd. Men inflationen i de år gjorde, at priserne på byggematerialer steg hurtigere, end indsamlingen af penge kunne følge med til.

Pastor Mathiesen fra Gladsaxe Kirke tog derfor ind og talte med kirkeminister Bodil Koch. Hun så det vanvittige i situationen, lovede at tale med finansminister Jens Kampmann, og kort tid efter bevilgede Kirkefondet 200.000 kroner til kirkebyggeriet, og resten kunne beboerne i Mørkhøj få lov at låne. Ministrene havde simpelthen fundet et smuthul i loven. Et smuthul, der blev lukket umiddelbart efter byggeriet af Mørkhøj Kirke, så at andre ikke også skulle bruge det.

Gladsaxe Kommune var på det tidspunkt ejer af Torvegård, og den forærede grunden til kirkebyggeriet. Gårdens beboere fik i stedet et hus på Stavnsbjerg Alle, og gården blev revet ned. Mørkhøj Kirke blev indviet i 1961 og var ikke nær så stor som den kirke, vi har i Mørkhøj i dag. Allerede i 1971 blev kirken genindviet efter en større tilbygning, og atter i 1999 blev kirken udvidet.

Billede: Mørkhøj Skole set fra luften omkring 1955. Der er muligvis tale om et Sylvest Jensen foto.

Selvom Meulengracht udstykkede, og en masse nye beboere flyttede til Mørkhøj i 1930’erne og 1940’erne, skete der ikke rigtig noget på skolefronten. Børnene måtte gå de godt 2,5 kilometer til Gladsaxe Skole, og det var både forældre og elever naturligvis meget utilfredse med. Da Marielyst Skole stod færdig i 1938, kunne børnene fra Mørkhøj også vælge at gå dér. Derved sparede de cirka 100 meter at gå eller cykle hver dag.

Først i 1948 fik beboerne i Mørkhøj en skole. Det er den, der i dag hedder Lundevang Skole. Her kunne kvarterets cirka 135 børn gå i skole. Dét, planlæggerne havde glemt at tage højde for, var, at Mørkhøj stadig voksede med raketfart, og det samme gjorde antallet af skolesøgende børn naturligvis.

For at undgå at skulle bygge om og bygge til i én uendelighed, besluttede politikerne at bygge en ny Mørkhøj Skole. Den blev tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og var en supermoderne aulaskole. Den nye Mørkhøj Skole på Ilbjerg Alle blev indviet i 1954, men allerede udvidet få år senere, da der stadig blev flere og flere børn i Mørkhøj.

Luftfoto taget af fotograf Kaj Bonne i 2008.

I slutningen af 1950’erne manglede Blaagaard Seminarium plads. Seminariet lå på Kapelvej i København, og der var bare ikke flere muligheder for at udvide. Det endte med, at seminariet i 1958 købte en stor, attraktiv og rimeligt billig grund af Gladsaxe Kommune. Kommunen lovede at anlægge en øvelsesskole i forbindelse med seminariet, og det blev Enghavegård Skole.

Første spadestik til Enghavegård Skole blev taget i 1961, og allerede ved skoleårets start i 1963 blev skolen taget i brug. På det tidspunkt var skolen dog hverken halvt eller helt færdig, og de lokaler, der stod klar, skulle skolens elever desuden dele med seminaristerne, for Blaagaard Seminarium rykkede ind samtidig. Til dette byggerod flyttede man nu 12 klasser fra Mørkhøj Skole.

I 1967 blev Enghavegård Skole indviet, men først i 1969 var den faktisk færdigbygget. Til gengæld er Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium nok det mest mondæne og flotte skolebyggeri, kommunen kan byde på. Ikke færre end tre medaljebehængte arkitekter, nemlig Jørgen Bo samt Karen og Ebbe Clemmensen, stod for at tegne skolen og seminariet.

Blaagaard Seminarium blev fusioneret med Zahles Seminarium i 2016, hvorefter ejendommen blev sat til salg og købt af Gladsaxe Kommune. Ifølge Økonomiudvalgsreferat af 22. maj 2018 skal Blaagaard blandt andet anvendes til udvidelse af Enghavegård Skole til en firesporet skole og til etablering af et nyt børnehus med otte grupper.

Ville Mørkhøjs borgere låne bøger, foregik det på Gladsaxe Hovedbibliotek, der fra 1940 til 1979 lå på Gladsaxevej 111. Det betød, at bibliotekslånerne måtte gå endnu længere end skolebørnene, nemlig omkring tre kilometer hver vej.

Det var ikke holdbart, men kommunen havde ikke penge til at følge med Mørkhøjs eksplosive vækst, så indtil 1949 måtte bibliotekets lånere vandre langt. Derefter fik Mørkhøj sin egen biblioteksfilial. På en balkon på det der i dag hedder Lundevang Skolen. Her blev der sat hylder op og plads til 500 bøger. Når børnene fik frikvarter, kunne lånerne se lige ned i hovedet på børnene, der myldrede ud i skolens hal. Det var selvsagt meget støjende og ikke særlig praktisk. Men det holdt dog i otte år.

I 1957 fik biblioteket rådighed over hele to sammenbyggede rækkehuse i Torveparken. Det gav 120 kvadratmeter, og det var jo luksus i forhold til balkonen på skolen, men der var rift om de 7.000 bøger, der maksimalt kunne stuves ind i det nye bibliotek, og det blev et tilbagevendende problem de næste 20 år.

Endelig 1. december 1977 kunne biblioteket flytte ind i den nuværende bygning på Ilbjerg Alle. Her blev plads til 20.000 bøger og et lille pladeudlån.

Billede: 27/6-2005 var daværende borgmester Karin Søjberg Holst ude ved TV-byen og tage første spadestik til det byggeri, der samlet betegnes som Gyngemoseparken. Den boligblok, som borgmesteren her tager første spadestik til, blev døbt Søterrasserne. Foto: Kaj Bonne.

Billede: Ældrecentret Gyngemosegård tilbyder ældre medborgere ergo- og fysioterapi, banko med mere. Ældrecentret Gyngemosegård er kommunalt og blev indviet 15. oktober 1993. Gyngemosegård er opkaldt efter den gård, der lå ved nuværende Mørkhøj Bygade og Hjortestien. Foto: Ole Wildt, 1993.

Mellem Mørkhøj Parkalle og TV-byen lå længe et stort stykke åbent land. Arealet hørte med til TV-byens jorder, og her blev dyrket korn helt op til omkring 1980. Der var mange planer for bebyggelse af jorden, men de strandede alle, fordi der var en gammel aftale med Københavns Kommune om, at Bystævnet i Husum skulle forlænges via Tingbjerg og munde ud i Mørkhøjvej. Den forlængelse skulle på Gladsaxe-siden netop lægges der, hvor nu Seniorcentret Rosenlund og Ældrecentret Gyngemosegård ligger.

I 1989 stod det klart, at vejforlængelsen fra Husum aldrig ville blive til noget, og da Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB) foreslog at lægge blandt andet et ældrecenter og ældreboliger på området, slog kommunen til. I 1993 kunne ældrecentret Gyngemosegård indvies, og i august 2001 kunne Omsorgscentret Rosenlund tages i brug. Siden 2010 har alle omsorgscentre i kommunen skiftet navn til seniorcentre.

I forbindelse med Gyngemosegårdbyggeriet opførte FSB også en børneinstitution, som har plads til både vuggestue- og børnehavebørn. Den hedder Hyldegården og kunne tages i brug i august 1994.