Glimt af Gladsaxe Bys historie

Gladsaxe Kirke har eksisteret siden slutningen af 1100-tallet. Fra 1505 til 1934 var kirken ejet af Københavns Universitet, men siden 1934 har den været selvejende.

Da reformationen kom til Danmark i 1536, overgik Gladsaxe Kirke fra at være katolsk til at være luthersk, og det gik uden større problemer, for den katolske præst gik over til den nye lære og forblev i sit embede.

Gladsaxe Kirkes nuværende prædikestol er fra begyndelsen af 1600-tallet. Og fordi Gladsaxe Kirke var ejet af universitetet, blev universitetets våbenskjold skåret ind i prædikestolens ryg. Stolerækkerne er også fra begyndelsen af 1600-tallet. På de forreste bænkerader er der udskårne englehoveder. Det var her, de fine sad. Fine folk havde nemlig faste pladser i kirken.

Døbefonten er kirkens ældste stykke inventar og kan være lige så gammel som kirken selv. Tinfadet i døbefonten er til gengæld af noget nyere dato, da vi ved, det blev købt i 1799.

I kirkens våbenhus står nogle store gravsten.

Billede: Her ses frontispicen på Gladsaxe Præstegård tydeligt. Foto: Eva Molin, 2003.

Gladsaxe Kirkes præstegård er fra engang i 1600-tallet, men brændte tre gange. Først i 1750, dernæst i 1849 og til sidst i 1919. Det var Gottlieb Bindesbøll, der stod for genopførelsen i 1849. Efter branden i 1919 blev præstegården genopbygget efter Bindesbølls tegninger. Da præstegården stod færdig, var den forsynet med to entreer, ti værelser, køkken, folkestue og to pigeværelser, foruden to værelser i hver af de takkede spidsgavle.

I 1977 blev præstegården gennemgribende renoveret, og bagefter rummede den otte værelser, foruden køkken og badeværelser. I 2010 måtte præstegården endnu engang totalrenoveres. Der var kommet råd og svamp i den gamle bygning, men efter nøje overvejelser blev den istandsat, og ikke bare erstattet af en ny, moderne embedsbolig.

På frontispicen over indgangspartiet til præstegården står der: Ps. 127 v. 1. Det er en henvisning til Salmernes Bog, kapitel 127, vers et, hvor der står: Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom Herren ikke vogter byen, våger vægteren forgæves.

For mere viden om Gladsaxe Kirke, Kirkegård og Præstegård se kirkeguiden.

Billede: Stik vest, lige udfor klokketårnet, ligger Kristian Vedsmand begravet. Kristian Vedsmand var den første overlærer/inspektør på Søborg Skole og en karismatisk mand. Han var således skolens leder fra 1908 til 1927. Vedsmand og Johannes Schlanbush havde et nært samarbejde omkring hygiejne og idræt i Søborg Skole. Vedsmand var også leder af Søborg Folkebogsamling, der blev oprettet af foredragsforeningen i 1910 og indgik i det første kommunale bibliotek i 1923. Desuden var Vedsmand aktiv i forbindelse med byggeriet af den nye Søborg Kirke, der stod færdig i 1914.

Allerede i 1000-tallet gik der inflation i begravelser. Forstået på den måde, at nogle steder var ”finere” at ligge end andre. Du behøver ikke at gå længere end til Gladsaxe Kirke og Kirkegård for at se fænomenet. Det fineste sted var i kirkens kor oppe ved alteret, men i det hele taget var det fint at få en plads inde i selve kirkerummet.

På kirkegården gjaldt samme hierarki. Det var finest at ligge tæt på kirken, og kunne man komme til at ligge øst for kirken, var det bedst. Man blev også begravet med ansigtet mod øst, sådan at man straks kunne se Vor Herre, når han kom på Dommens dag, for han skulle komme fra øst. Traditionen om Messias' komme fra øst er jødisk. Og man bliver i øvrigt stadig så vidt muligt begravet med ansigtet mod øst i dag, altså forudsat at man ikke er blevet til aske forinden.

Oprindeligt var gravpladser i selve kirken forbeholdt bisper, stormænd og konger, men i 1600- og 1700-tallet blev den form for begravelse også almindelig blandt præster og store dele af borgerskabet. I Gladsaxe Kirke er der ti gravsten indenfor, som man regner med har været dæksten for begravelser i selve kirken. De fleste af gravstenene står nu i våbenhuset, men foran alteret ligger stenen for præsten Samuel Thomassøn, hans hustru og datter. Samuel Thomassøn var præst i Gladsaxe Kirke fra 1611 til sin død i 1619.

I løbet af 1800-tallet opførtes flere kirkegårde og ligkapeller, såkaldte lighuse. Gladsaxe Kirkegård har eksisteret i mange hundrede år, måske lige så længe som kirken. På arkivets ældste kort fra 1771 er den tydeligt markeret. Kirkegårdens vedligeholdelse var de lokale beboeres ansvar, og i den forbindelse kunne sognepræsten indskrive alle bønder, der ejede mere end en tønde land, til at køre jord og sten m.m. til kirkegården. Hvis bønderne blev vrede over, at de skulle udføre arbejdet, kunne de klage til amtmanden, men det fik de som regel ikke noget ud af.

Fra 1892 blev ligbrænding, såkaldt kremering med efterfølgende urnenedsættelse, tilladt i Danmark. På det tidspunkt begyndte de gamle begravelsesskikke for alvor at forsvinde. Bisættelser var et udtryk for en mere rationel-hygiejnisk holdning til døden, i stedet for den traditionelt kristne, hvor folk blev begravet i hel stand, fordi de troede på såvel sjælens som kødets opstandelse.

I 1964 fik Gladsaxe Kirkegård sit første krematorium, og ved den lejlighed blev kapellerne også bygget. Egentlig er der et modtagelseskapel og en stor sal, men de kaldes hhv. lille og store kapel. Ca. 90% af de døde bliver i dag bisat, men hvor en del i 1970´erne og 80´erne valgte at blive bisat i de ukendtes grav, har man igennem 1990´erne og frem til i dag set flere og flere vælge at blive bisat i fællesgrav, hvor der kan lægges en navneplade i jorden over den døde. På Gladsaxe Kirkegård har kirkegårdskontoret i mange år valgt at inddele både fællesgrave og de ukendtes grav i kvadrater. Det betyder, at selvom en person er bisat i de ukendtes grav, så ved man på kirkegårdskontoret præcist, hvor urnen står. Det har betydning, da flere hvert år henvender sig og fortæller, at de har fortrudt, at de ikke kan lægge plade eller sten på graven, og derfor anmoder om at få flyttet urnen til en anden gravplads. Fra Gladsaxe Kirkegård bisættes og begraves ca. 1000 mennesker pr. år.

Flere af de kolonihaveforeninger, der i dag ligger på en del af Gladsaxe Bys jorder, lå oprindeligt inde i København. I takt med at storbyen voksede, flyttede kolonihaverne længere ud "på landet". Og Gladsaxe By var faktisk "på landet", dengang de første kolonihaver kom. Det skete i begyndelsen af 1940’erne, hvor Gladsaxe By stadig havde kirken som midtpunkt, men ellers primært bestod af småhuse, gartnerier, Gladsaxe Mejeri og Gladsaxe Rytterskole.

Arbejdet med at anlægge Gladsaxe Trafikplads gik først i gang i 1952, og Trafikpladsen blev indviet 2. december samme år. Vejnettet i Gladsaxe så bestemt ikke ud, som det gør i dag.

Haveforeningen Voldly har indgang fra Østmarken. Det er Hillerødmotorvejen til venstre i billedet.

I dag er der tolv forskellige haveforeninger i Gladsaxe Kommune, heraf de otte på jord, der hører til Gladsaxe Bys markjorder. Tre er foreningsejede, en er privat og resten ligger på kommunalt ejet jord, der er udlejet til Kolonihaveforbundet.

De fleste kolonihavehuse ligger på en grund, der er cirka 400 kvadratmeter stor. Der er 925 grunde i Gladsaxe med den størrelse, og husene er op til 50 kvadratmeter store. I kolonihaverne må folk bo fast fra 1. april til 1. oktober hvert år, men reelt flytter mange ud ved påsketid, uanset hvornår påsken falder, og flytter hjem igen omkring efterårsferien.

På Signalvej, som også hører til Gladsaxe Bys markjorder, ligger en helt speciel haveforening, der hedder Signalhaverne. Her er 22 nyttehaver, hver med 200 kvadratmeter jord. Signalhaverne er såkaldte minihaver, hvor der kun må bygges et skur på højst fire kvadratmeter og hvor det er forbudt at overnatte.

Billede: Gladsaxe Mejeri var et af landets forholdsvis få private mejerier. Det blev bygget i gule mursten, der var meget billigere end de røde. De gule mursten kom på markedet omkring 1850 og blev hurtigt populære. Man kan iøvrigt se, at Gladsaxe Mejeri er bygget efter cirka 1895, fordi skorstenen er rund. Før den tid var alle skorstene firkantede. Foto: Erik Parbst, 1960.

Gladsaxe Mejeri blev oprettet i 1916 af mejerist Hans Christian Nielsen. Det lå der, hvor Ved Branddammen ligger i dag, altså lige overfor Gladsaxe Kirke. Efter Hans Christian Nielsens død i 1954 overtog hans enke, Eugenie Nielsen, driften. Hendes sønner, Svend og Niels, hjalp, og efter hendes død overtog de mejeriet helt. Sidenhen købte Svend Nielsen sin bror ud og fortsatte som eneejer indtil lukningen i 1972. I mejeriets storhedstid beskæftigede det omkring 45 mennesker.

I 1940 kom Gladsaxe Mejeri ind i den storkøbenhavnske mælkeordning. Det betød, at Gladsaxe Mejeri fik lov til at afsætte et bestemt kvantum af deres produkter til København. I starten var der økonomiske fordele ved fællesskabet, men efterhånden som københavnerne flyttede længere ud, overtog de københavnske mejerier mere og mere af salget - også helt ude i Gladsaxe - for at overleve.

Ved lukningen i 1972 var der 30 ansatte tilbage, og de fik alle nyt job på et af de seks øvrige mejerier i Storkøbenhavn, der endnu eksisterede på det tidspunkt. Gladsaxe Mejeri blev revet ned i 1982.

Billede: Ved Kirken dækker et større område ved Gladsaxe Møllevej, Tinghøjvej og Tobaksvejen. De 108 lejligheder og forretninger stod færdige i 1949 og ligger lige overfor Gladsaxe Kirke. Byggeriet fik Gladsaxe Kommunes præmie for godt og smukt boligbyggeri i 1950. Foto: Eva Molin, 2008.

I 1948 købte Gladsaxe almennyttige Boligselskab en stor del af det tidligere Gladsaxe Mejeris grund. Her blev de tæt-lave etageboliger Ved Kirken opført. De 108 boliger og enkelte forretninger kunne tages i brug året efter, altså i 1949.

På den anden side af Tinghøjvej lå den ældste del af Gladsaxe By fortsat som en landsby med stråtækte huse omkring et gadekær. Gik man forbi gadekæret og over Stengårds Allé, kom man til den gamle rytterskole.

Vejene i Gladsaxe By er helt anderledes i dag end i 1950. Ja, såmænd også helt anderledes end i 1982. Mange små veje og stræder blev fjernet, da den gamle landsby blev revet ned. Stengårds Alle munder i dag ud i Ærtemarken, men førhen mundede Stengårds Allé ud i Gladsaxe Møllevej skråt overfor indgangen til haveforeningen Carl Nielsens Minde. Den nuværende Branddamsvej har en helt anden vejføring end den gamle Branddamsvej, og den vej, der engang hed Gladsaxe Skolevej, er forlængst væk.

Gladsaxe Rytterskole blev allerede revet ned i 1954 til fordel for en udvidelse af Gladsaxe Møllevej, men det var først i 1982, at resten af den gamle landsby med de stråtækte huse blev revet ned. Her opførte Gladsaxe almennyttige Boligselskab i stedet Ved Branddammen, som oprindelig bestod af 87 boliger med branddammen som centrum. Branddammen er ikke helt det samme som Gladsaxe Gadekær. Gadekæret blev flyttet en anelse i forbindelse med byggeriet, så det fik en mere central placering. Og har siden da været benævnt branddammen.

I 1989 var det gartneriet overfor branddammen, der måtte rives ned til fordel for Ved Branddammens næste etape. Ved Branddammen er bygget over tre perioder i alt, og spreder sig i dag over adresser på Branddamsvej, Gladsaxe Møllevej og Provst Bentzons Vej. I dag rummer Ved Branddammen 205 boliger plus to forretninger og et erhvervslejemål.

Provst Bentzons Vej er i øvrigt en af Gladsaxe Kommunes nyere vej. Den blev anlagt og taget i brug i 1977, og er opkaldt efter en af de mest farverige præster, der nogensinde har været ansat ved Gladsaxe Kirke.

Gladsaxe Fort ligger på Gladsaxe Bys markjorder, altså i udkanten af Gladsaxe By. Fortet stod færdigt i 1893 og var en del af et større forsvarsanlæg med både forter og batterier. Fortet var kun rigtigt i brug én gang, nemlig under 1. verdenskrig, hvor det var fuldt bemandet.

At det var fuldt bemandet betød, at der var to officerer, 14-15 underofficerer og et sted mellem 78 og 98 menige. I fredstid var der ikke nær så mange, og kun når der var øvelser. I dagligdagen i fredstid var det gardehusarer fra Jægersborg Kaserne, der afpatruljerede ved Gladsaxe Fort.

Da 1. verdenskrig var slut, besluttede politikerne i folketinget, at alle forterne og batterierne skulle nedlægges. Det vil sige, at de ikke længere skulle bemandes og ikke kunne bruges til krig. Det blev de så i 1920. Og så stod de store militæranlæg tomme.

Men forter har tykke mure og er godt isoleret, så de kan bruges til lidt af hvert. Gladsaxe Fort blev i 1927 købt af Fort Bryggeriet A/S. Og så blev der ellers brygget øl på og ved fortet. Senere blev fortet købt af en skrothandler og brugt til gammelt jern.

Men i 1971 blev Gladsaxe Fort købt af Gladsaxe Kommune, og siden 1983 har det været lejet ud til Hjemmeværnskompagni 6904-Bagsværd. I starten lejede Hjemmeværnet dog kun halvdelen af fortet.

Fortet har givet navn til mange af de omkringliggende veje. Nordfrontvej, Kanonvej, Batterivej og Forsvarsvej er nogle af de ældste veje i området fra 1926. Omkring 20 år senere kom veje som Lavetten, Patronvej og Karabinvej, mens en vej som Sydfrontvej er kommet til så sent som i 1992. Før var den en del af Præstebrovej.

Billede: Håndkoloreret postkort fra Rytterskolen i Gladsaxe med eleverne omkring 1899. Vi kender kun få af børnenes navne. Fra venstre ses Nilsine Henriksen. Nummer fire hed Helen Thygesen og ved siden af hende står Magda Hansen (søster til Baaring Hansen, derefter kommer Johanne, og så er der atter to ukendte børn. Efter de to uden navne står Jens Andersen, så er der tre, vi ikke kender, hvorefter kommer Johanne Svendsen og Oskar Hansen fra Tornehøjgård. Den sidste dreng i rækken var søn af Larsen Christoffersen. Læreren hed Westergaard Nielsen.

I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men man ved, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, dvs. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for undervisning. Det var prinsesse Sophie Hedevig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd.

Gladsaxe Rytterskole blev oprettet i 1722 af hendes bror, Frederik den Fjerde, og omkring 1760 fik Gladsaxe endnu en skole, nemlig: Skolehytten i Buddinge.

Prinsesseskolen i Bagsværd og Gladsaxe Rytterskole var næsten ens bygningsmæssigt, om end Rytterskolen var noget større. Når man trådte ind i forstuen, lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre.

Skolen bestod af to klasser, der igen var opdelt i to afdelinger. Børnene startede naturligt nok i 1. klasse, men de rykkede ikke automatisk op, for de kunne ikke rykke op uden først at have bestået eksamen i de forskellige fag på deres gamle klassetrin.

De fag, der undervistes i, var skrivning, stavning, læsning, regning, bibelhistorie, Luthers katekismus og salmesang. Siden kom andre fag såsom gymnastik, historie og geografi til.

Gladsaxe Rytterskole var en af amtets bedste skoler. Eleverne kom fra Gladsaxe og Mørkhøj Byers gårde og huse, dog gik børnene fra Christianslyst og Stengård på Prinsesseskolen. Antallet af elever i Rytterskolen lå på ca. 70. Rytterskolen blev underkastet en større reparation i 1819, og i 1862 blev bygningen udvidet, så både skolestue og lærerbolig blev større. Men ellers var Rytterskolen i brug i stort set uændret stand indtil 1921, hvor den nye Gladsaxe Skole kunne indvies. Rytterskolen blev herefter brugt som forsamlingshus i en årrække. Den brændte i 1939, men blev genopført, kun for at blive revet ned i 1954, hvor Gladsaxe Møllevej skulle udvides. Fra den gamle rytterskole blev kun bevaret det fine skilt, der havde siddet over døren til skolen. Skiltet blev ikke anbragt på den nye Gladsaxe Skole, men over døren til Egegård Skoles inspektørkontor.

I 2011 blev Gladsaxe Skole på Tobaksvejen nedlagt og elever og lærere flyttet over på Egegård Skole. Egegård Skole skiftede fra skoleåret 2011/12 navn til Gladsaxe Skole.

Gladsaxe Skole blev bygget i 1921 og erstattede den gamle rytterskole. Da havde beboerne i Gladsaxe og Mørkhøj klaget i årevis over de utidssvarende lokaler. Skolen havde dog lejet sig ind i præstegården, hvor den havde rådet over et større lokale gennem nogle år, men præstegården brændte i 1919, og dermed måtte man leje et hus i Gladsaxe By i stedet. Kreative nødløsninger var nødvendige, for Gladsaxe Sogneråd manglede penge, og skoler var særdeles dyre at bygge.

Endelig 16. august 1921 blev skolen indviet. Der var seks klasseværelser, plads til skole- og folkebade, gymnastiksal, samt lærer- og pedelbolig. Skolen blev, ligesom Bagsværd Skole fra 1906 og Søborg Skole fra 1908, udvidet jævnligt. Især i slutningen af 1920’erne og starten af 30’erne udvidede kommunen alle skolerne.

Gladsaxe Skole på Tobaksvej blev slået sammen med Egegård Skole henover skoleåret 2011/12. 0.-5. klasserne fra Gladsaxe Skole flyttede til Egegård Skole allerede i efteråret 2011, mens de store klasser fulgte trop i februar 2012. Egegård Skole fik ved sammenlægningen navneforandring til Gladsaxe Skole. Så nu hænger skiltet fra den gamle rytterskole, der flyttede med til Egegård Skole, atter der, hvor det logisk hører hjemme, nemlig på den skole, der hedder Gladsaxe Skole.

Gladsaxe Industrikvarter er et af landets ældste industrikvarterer. Det blev udlagt allerede i 1936 af et fremsynet sogneråd. I 1940´erne og især i anden halvdel af årtiet flyttede mange virksomheder til det nye kvarter. Det nye kvarter lå godt for lastbiltrafik, men det var svært at få arbejderne transporteret derud. For at styrke bustrafikken i området, blev Gladsaxe Trafikplads anlagt i 1952. Indvielsen af den nye plads skete 2. december samme år. Derefter blev Gladsaxe Ringvej anlagt. Det skete i løbet af 1953. Gladsaxe Ringvej fik sin afslutning ved Buddinge Rundkørsel, som blev anlagt i 1953/54. Med den nye trafikplads og ringvej blev det muligt at få ordentlige busforbindelser til København, og endnu flere firmaer flyttede til Gladsaxe.

Det gamle Gladsaxe Industrikvarter var efterhånden fyldt, så i 1961 blev Gladsaxe Industrikvarter suppleret med Mørkhøj Industrikvarter. Gladsaxe Trafikplads fungerede til gengæld stort set uændret frem til 1996, hvor den blev omfattende renoveret. Når letbanen kommer, skal Gladsaxe Trafikplads være et trafikalt knudepunkt. Derfor bliver vejene gjort bredere, og krydset mellem Gladsaxe Ringvej og Gladsaxe Møllevej ombygges.

Umiddelbart sydvest for Gladsaxe Trafikplads ligger et fredet dyssekammer i Haveforeningen Voldly. Dyssekammeret er lukket inde mellem kolonihaver, Mørkhøj Erhvervskvarter (industrikvartererne ændrede navn og karakter i 1990´erne og blev erhvervskvarterer med overvejende kontorbygninger) og en benzintank. Adgang til dyssen sker fra Gladsaxe Møllevej ved Haveforeningen Voldly, og der er anlagt et lille parkanlæg omkring dyssen. I 1970 blev der fundet en urne i dyssen, som dog stadig ikke er dateret nærmere end bronzealderen, der strakte sig fra 3000 til 2400 før Kristus. Dyssen blev fredet i 1954, og ved samme lejlighed blev der lagt en beskyttelseslinje omkring dyssen i en diameter på 100 meter. Beskyttelseslinjen blev dog delvist reduceret i år 2000. Uanset hvad, skal man vide dyssen er der, for at se den. Den kan ikke ses fra Gladsaxe Trafikplads.

Nær grænsen til Lyngby ligger et kvarter med fortrinsvis royale navne. Knuds Allé, Svends Allé, Kong Hans Allé og så videre. Mange af kvarterets huse har matrikler, hvor tallene 14, 15, 18 og 28 indgår. Tallene henviser til de gårde, som jorden er udstykket fra. 14 var Lyngbakkegård i Buddinge. 15 var Vadgård - også i Buddinge. 18 og 28 var Stengården, tidligere kaldt Lynggården, i Gladsaxe.

De fleste veje i kvarteret fik deres navne mellem 1924 og 1934. Og der har faktisk været en konge i området! Han boede der ikke selv, men kong Christian den 7., ham der ikke var helt tilregnelig, købte Lynggården i 1781. Christan den 7. havde fået den ide, at der kunne tjenes penge på får i Danmark, og Lynggården blev indrettet til fårefarm. Jorden var dog ikke god nok til fårene. Der groede ikke ret meget græs. Så fårefarmen blev efter få år flyttet til Esrom og kongen solgte gården videre i 1791.

Jorden i området var en blanding af lyng- og muldjord og egnede sig fortrinligt til dyrkning af gulerødder. Det betød, at de første, der slog sig ned i kvarteret med de royale navne og den royale fortid, var gartnere og håndværkere. Mange havde et sommerhus på deres grund, inden de fik råd til helårsbolig.

I 1930 flyttede en stor virksomhed, der hed Dano, til kvarteret. Dano solgte rensningsanlæg, komposteringsanlæg og meget andet, og ved Danos hjælp blev jorden i hele kvarteret stærkt forbedret, så i dag kan man dyrke sin have, som man vil. I 1949 solgte Dano halvdelen af deres jord til Gladsaxe Kommune. Her blev Vadgård Skole bygget og kunne tages i brug i 1954 og indvies i 1957. Dano skrumpede gradvist, og i 1980 købte Gladsaxe Kommune resten af firmaets jord. Her ligger Vadgårdsparken i dag.

Foto: Vadgård Skole blev bygget i 1953/54 og taget i brug i august 1954. Skolen blev indviet i juni 1957. Husene i trekanten bag skolen ligger på Valdemarskrogen. Til venstre ses udgravningen Motorring 3. Nederst i billedet fra venstre til højre side løber Kong Hans Alle. Billedet er taget af Sylvest Jensen i 1960.

Kvarteret med de royale navne består i dag primært af villaer med store haver, så kvarteret virker grønt og indbydende. Tidligere løb en å gennem kvarteret. Den blev kaldt Buddinge Å. I dag kaldes den for Vadrenden og er forlængst rørlagt undtagen ved Buddinge Station, hvor man fra perronen kan se ned på Vadrendens Bassin. Åen forbinder Bagsværd Sø og Utterslev Mose.

I 1970 startede de indledende forhandlinger mellem GAB og Gladsaxes kommunalbestyrelse. Man ønskede at opføre en ny bebyggelse, der skulle hedde Ved Branddammen. De første 227 boliger blev opført mellem 1983 og 1985, mens det sidste område ud mod Gladsaxe Møllevej blev bebygget noget senere.

I forbindelse med byggeriet blev det oprindelige Gladsaxe Gadekær så vidt vides midlertidigt sløjfet, men genopstod samme sted som det, vi i dag kender som Branddammen, som fik adresse på Branddamsvej. Deraf bebyggelsens navn.

Langt op i 1900-tallet var Gladsaxe Gadekær samlingsstedet, når en brandalarm lød. Det var brandfogden, som blæste i sit horn, når han fik melding om en brand. Omegnens bønder skulle møde med vogn og to tønder med tragt og en let bøtte til brandslukningsarbejdet, ligesom der ved siden af gadekæret stod et sprøjtehus med mere professionelt brandslukningsudstyr. Sprøjtehuset var blot en træbygning og forsvandt længe inden gadekæret blev flyttet og omdøbt til branddammen.

Blandt de mange bygninger, der måtte rives ned til fordel for Ved Branddammen, var Købmand Thorups gamle købmandsbutik på Gladsaxe Møllevej 66. Her havde været købmand siden 1856, men i 1982 var det altså slut. Ved samme lejlighed blev også frøken Sindings hus på Gladsaxe Møllevej 64 revet ned. Frøken Sindings hus lå mellem Gladsaxe Mejeri og købmand Thorup.

Også husene på Gladsaxe Skolevej blev revet ned i 1982/83. Blandt andre Marthas Hus på Gladsaxe Skolevej 7 og Anton ”Post”s Hus i nummer 12. På den vej, der hed Branddamsvej røg også en stribe huse. Blandt andet Milles Hus, som blev revet ned i april 1982. Milles Hus ejedes på et tidspunkt af ejeren af Gladsaxe Mejeri, Nielsen, men blev brugt af familien Christiansen. Christiansen var i øvrigt arbejdsmand på mejeriet. Siden brugte en søn af mejeriejeren huset til beboelse.