Glimt af Buddinge Bys historie

Buddinge By var, ligesom Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe, en landsby omkring 1850. Frederiksborgvej, som senere blev døbt Søborg Hovedgade, mundede ud i Buddinge Hovedgade, og her var et lille torv. Hvor Buddinge Kirke ligger i dag, lå et gadekær. Der var elleve gårde i Buddinge By, og cirka det samme antal gårde på Buddinge Bys markjorder, som fra 1900 blev kaldt Søborg.

Børnene fra Buddinge kunne gå i skole enten i Gladsaxe Rytterskole eller i Skolehytten i Buddinge . De mest velhavende og ambitiøse bønder sendte dog deres børn i Lyngby Statsskole eller hyrede privatlærere til dem.

Gladsaxe blev først en selvstændig kommune i 1909. Før 1909 udgjorde Gladsaxe og Herlev tilsammen en sognekommune, hvor lederen hed en sogneforstander.

Gladsaxe-Herlev Sognekommune blev oprettet i 1841. Både Gladsaxe og Herlev var landkommuner, og sogneforstanderskabet, der senere skiftede navn til sognerådet, skulle mest tage sig af opgaver i forbindelse med skole- og vejvæsen plus fattigforsorg. Møderne i sogneforstanderskabet foregik hjemme hos et af medlemmerne, eller på én af byens kroer eller i Sporten på Tinghøjvej. Først i 1908 fik sogneforstanderskabet faste lokaler i Buddinge Skole.

I 1913 fik Gladsaxe sin første socialdemokratiske sognerådsformand, nemlig: socialdemokraten Carl Valdemar Rasmussen. Gladsaxe Kommune har haft en socialdemokratisk leder i spidsen lige siden da.

I 1952 fik Gladsaxe såkaldt Gentoftestatus. Det betød, at vi fik nogle nye rettigheder især i forhold til skatteligning, budgetbehandling og skoletilsyn. Det betød også, at i stedet for at have et sogneråd og en sognerådsformand, fik vi nu en kommunalbestyrelse og en borgmester. I 1981 blev ordet kommunalbestyrelse ændret til det mere mundrette ord, byråd. Så siden valget i 1981 har vi haft et byråd.

Buddinge Skole omkring 1895. Det er det eneste billede, vi har fra den ældste Buddinge Skole. Og det er godt nok ikke meget af skolen, man faktisk ser i baggrunden. Her med lærer K. Vedsmann og elever.

Talrige skolevisitatser gennem 1800-tallet vidnede om skolehyttens elendige stand, og ikke mindst de forhold børnene undervistes under. Indtil langt op i 1800-tallet var skoleholderen i Buddinge normalt uudannet. Da skoleholderen i Buddinge tjente væsentlig mindre end sognets øvrige skoleholdere/lærere, kan man måske ikke undre sig over, at hans arbejde, uddannelse og flid svarede dertil. At skolehytten desuden var lummer og stinkende, har ikke forbedret arbejdsklimaet for hverken elever eller lærer.

I marts 1805 skrev præsten om Buddinge skole: "Jeg maatte skynde mig bort fra denne Skole formedelst utaalelig Stank af Børnene, som kommer i Skolen fyldte indtil det øverste og desuden, endskønt jeg har forbudt det, have Mad med sig i Skolen for bestandig at holdes fyldte til Ulejlighed for enhver, der elsker ren Luft". I februar 1806 skrev præsten: "Svineriet i denne Skole vedbliver og kan høres snart fra det ene, snart fra det andet Hjørne af Skolen". I 1855 bad læreren i skolehytten om ventiler til udluftning, men han fik afslag, fordi man mente, børnetallet var for lavt. Prinsesseskolen i Bagsværd fik ventiler det år. De to skoler havde normalt næsten lige mange elever.

Omkring 1900 ramte en stor difteriepidemi Buddinge Skoles elever. Selv Sundhedskommissionen måtte indrømme, at den formentlig skyldtes den elendige hygiejne på skolen, de alt for trange lokaler og de ca. 70 elever. Da udstykningen af gårdene i Søborg tillige så småt var startet, kunne man forudsige endnu flere elever i løbet af få år. Skolekommissionen foreslog derfor, at man byggede en ny skole i Buddinge, og den stod færdig i 1901. Skolehytten blev solgt på auktion til mælkekusk Carl Hansen og brændte få år senere ned til grunden. Skolen lå på matrikel 69 Buddinge By.

Billede: Buddinge Skole kort efter opførelsen i 1902 som håndkoloreret postkort. Lærer Vedsmand, den senere inspektør ved Søborg Skole, ses på billedet.

Den anden Buddinge Skole blev indviet i 1902, men allerede i 1908 besluttede sognerådet at fordele skolens relativt få børn på henholdsvis Søborg og Gladsaxe Skoler og indviede i stedet den gamle skole til brug for den eskalerende, kommunale administration.

Indtil 1908 havde Gladsaxe ikke et egentligt kommunekontor. Den siddende formand for sognerådet styrede Gladsaxe fra sin bopæl, møder blev holdt rundt om på byens kroer og andre velegnede steder. Men i 1908 overtog kommunens administration den gamle Buddinge Skole, og da Gladsaxe Rådhus stod færdigt i 1937 fik Teknisk Forvaltning lov at blive i den gamle skolebygning.

Billede: Buddinge Skole. Der er tale om den tredie Buddinge Skole, og den blev siden inddraget til brug for Gladsaxe Gymnasium, som den lå bygget sammen med.

Gladsaxe Kommune udskrev i 1952 en arkitektkonkurrence om et bygningskompleks, der skulle indeholde en kommuneskole, en teknisk skole, et kulturcenter, et bibliotek og en biograf på den grund, kommunen havde købt ved Buddinge Rundkørsel. Men grunden viste sig hurtigt at være alt for lille til alle de planlagte aktiviteter, så planen blev skrinlagt, men i 1955 kunne Buddinge Skole tages i brug. Skolen blev tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, og Buddinge Skole kom til at indgå i treenighed med Gladsaxe Gymnasium og Gladsaxe Teater, der rykkede ind og brugte aulaen til teatersal fra 1964.

Førhen dækkede Lyngby Statsskole Gladsaxes behov for et gymnasium, men efter 2. verdenskrig voksede indbyggerantallet i Gladsaxe eksplosivt, og behovet for et lokalt gymnasium blev mere akut. I 1953 blev sagen taget op i byrådet. Staten ville ikke gå ind og bygge en statsskole, altså satsede man på at oprette et kommunalt gymnasium. I 1956 fik kommunen den officielle tilladelse, og 4. november 1957 blev Gladsaxe Gymnasium indviet. De første elever var dog allerede begyndt 13. august 1956.

Men pladsen var alt for trang til både folkeskole, gymnasium og teater. I 1979 begyndte arbejdet på den fjerde Buddinge Skole derfor.

Den officielle indvielse af den nye Buddinge Skole fandt sted den 20. september 1980, men allerede den 13. august gik elever og lærere i procession fra den gamle skole på Buddinge Hovedgade, via rådhuset, hvor der var stop og borgmestertale, til den nye skole på Kildebakkegårds Allé. Arkitekterne bag skolen hed Hougaard Nielsen & Nørgaard Pedersens Tegnestue. Billedet er så vidt vi kan se et modelfoto.

Gladsaxe Teaters historie går tilbage til 1962, hvor lokalaviserne d. 20. december 1962 kunne fortælle, at "Omegnsteatret i Gladsaxe åbner om kort tid". Fra 1964 fik teatret til huse i Gladsaxe Gymnasium og daværende Buddinge Skoles aula. I 1996 blev en der lavet en tilbygning, som blev kaldt Væksthuset. Væksthuset var en intim teatersal med plads til 90 tilskuere, plads til produktudvikling, workshops, seminarer med mere.

Gladsaxe Gymnasiums aula var indrettet, så gulvet kunne vippes i flere niveauer og bruges til teater og koncerter. Hertil tegnede arkitekterne Eva og Niels Koppel stole, som lignede sofaer. Stolene kunne fjernes, så salen også kunne bruges til gymnastik og til at afholde eksamen i.

Gladsaxe Teater har haft store, visionære chefer. Først Bent Mejding, dernæst Preben Harris, Knud Poulsen, Christoffer Bro, Kaspar Rostrup og til sidst Flemming Enevold.

Gladsaxe Teater blev lukket på grund af økonomiske problemer med udgangen af sæsonen 2005/06, men genopstod i 2007 som Gladsaxe ny Teater med Kaspar Rostrup ved roret og en fantastisk Hamlet som premiereforestilling. Men økonomien kunne stadig ikke bære et teater i Gladsaxe, så i 2010 lukkede teatret endegyldigt.

Johannes Schlanbusch blev født 18. november 1873 som søn af en godsforvalter. Johannes Schlanbusch fik sin medicinske embedseksamen i 1894 og blev yderligere uddannet cand. pharm i 1895. I december 1905 kom den 32-årige Johannes Ludvig Schlanbusch til Gladsaxe.

Da Johannes Schlanbusch kom til Buddinge, var Buddinge en del af Gladsaxe-Herlev Sognekommune. Det var første gang, der bosatte sig en privatpraktiserende læge i Gladsaxe-delen af den store kommune. Før var folk taget til Nørrebro eller Lyngby for at gå til læge, og det blev de også ved med et stykke tid, efter at Schlanbusch var kommet.

Det var der flere gode grunde til. Gammel vane og ikke mindst at en læge skulle godkendes af sygekassen, førend folk kunne få tilskud, når de gik til lægen. Schlanbusch blev først godkendt af Gladsaxe Sogns Sygekasse tre måneder senere, 1. marts 1906. Men derfra gik det stærkt. Johannes giftede sig med Karentine, kaldet Karen, som også var læge. Hun passede klinikken, der optog en del af hjemmet. Han tog ud på sygebesøg.

Fra oktober 1906 blev Johannes Schlanbusch også udnævnt til fattig- og skolelæge for Gladsaxe-delen af kommunen. Det var usædvanligt. Først i 1946 blev det lovpligtigt at have skolelæger i kommunerne. I 1906 anede hverken sogneråd eller læge, hvad arbejdet indebar. I 1914 blev Johannes også valgt til formand for Gladsaxe Kommunes Sundhedskommission. Sundhedskommissionen skulle sørge for, at kloakker blev anlagt og vedligeholdt, og sikre at drikkevandet i brønde og haner var rent. Kommissionen skulle også give tilladelse til grisehold og give ibrugtagningstilladelse til nye boliger. 

Johannes Schlanbusch døde i 1944. Hans hustru startede egen praksis i 1921, og den fortsatte hun med at passe flere år efter ægtemandens død. Deres søn overtog faderens praksis i Buddinge, og indtil 2010 praktiserede fortsat en læge Schlanbusch i Buddinge, nemlig Johannes' barnebarn, Finn. 

Leonarda Jeanette Pauline Lundqvist blev født 7. april 1884. Hun blev gift med en lagerforvalter Hansen, der døde fem dage før deres yngste barns fødsel i 1915. Han efterlod dermed Leonarda som enke og enlig mor til to små børn, kun 30 år gammel. Leonarda valgte at forblive i sin enkestand og tog 18. september 1916 jordemodereksamen, så hun fremover kunne forsørge sig selv og børnene. Allerede 24. november 1916 assisterede den nybagte jordemoder ved sin første fødsel i Søborg. Klinik/bopæl var dengang på Buddinge Alle 33 (siden omdøbt til Selma Lagerløfs Alle). Siden fik hun klinik på Carl Blochs Alle. Reelt stoppede hun i 1950, men over de følgende fire år fortsatte hun dog med at fungere som jordemor for nogle ganske få udvalgte. Den sidste fødsel fandt sted 6. marts 1955. Da var Leonarda Hansen næsten 71 år gammel. Leonarda Hansen døde 28. juli 1959 på Plejehjemmet Kildegården på Søborg Hovedgade 188, hvor hun boede det sidste år af sit liv.

Siden 1862 har danske jordemødre skullet føre protokol over de børn, de hjalp til verden – levende såvel som døde. Derfor ved vi en del om de jordemødre, der har arbejdet i Gladsaxe siden da. Der var privatpraktiserende jordemødre, og så var der en distriktsjordemor. Distriktsjordemoderen boede i Buddinge. Hun havde fri bolig og en lille, men fast løn. Til gengæld for den luksus skulle hun til gengæld principielt tage sig af alle fødsler i hele distriktet.

Gladsaxe og Herlev udgjorde tilsammen ét distrikt! Så det var meget stort! Og derfor var der også privatpraktiserende jordemødre, som folk med penge kunne benytte sig af. Jobbet som distriktsjordemor i Gladsaxe blev nedlagt i 1965. På den tid benyttede næsten alle fødende kvinder i miles omkreds sig af Astrid á Rogvis klinik, og Gladsaxe Kommune lavede en aftale med fru Rogvi om, at de ville betale for hjælp til de kvinder, der ikke selv havde råd. For det var bestemt ikke gratis at føde og få hjælp af en jordemoder. Til gengæld fik de nybagte mødre god mad, masser af søvn, og når de forlod klinikken efter cirka otte dage, fik de oven i købet en gave med hjem – et askebæger med klinikkens logo!

Billede: Gladsaxe Sogns Sygekasse på Kontorvej 8, hvor den havde til huse fra 1927-1954. Sygekassen var en af landets ældste.

Gladsaxe Sogns Sygekasse blev stiftet 21. februar 1869. Det var en for den tid ret typisk "arbejderforening", stiftet af velvillige og velmenende gårdejere som en hjælpe- og støtteforening efter princippet om hjælp til selvhjælp. Gladsaxe Sogns Sygekasse lå på det, der i dag er Rådhus Alle, men som dengang hed Kontorvej, altså midt i Buddinge By.

Forsikringsprincippet var det vigtigste i sygekassen, og hver enkelt ansøger blev nøje vurderet, inden han eller hun fik lov at blive medlem. I referatet fra bestyrelsesmødet 12. januar 1873 kan vi for eksempel læse, at bestyrelsen "nægter at optage hjulmand Lars Hansens hustru, da hun er svagelig".

I 1875 aftalte sygekassen og de lokale læger, hvordan der skulle være fast tilsyn med medlemmerne. De medlemmer, der boede for langt fra de lokale læger, der ikke var så lokale endda, fordi de boede i Herlev, Lyngby og på Nørrebro, blev slettet af medlemslisterne. Først i 1906 blev en privatpraktiserende læge i Buddinge anerkendt af Gladsaxe Sogns Sygekasse. Sygekassemedlemmerne fik også rabat på medicin, når de hentede den på Lyngby Apotek.

1. januar 1901 blev Gladsaxe Sogns Sygekasse statsanerkendt. Det betød statstilskud og mere ensartede ydelser for medlemmerne. Men det betød også, at den begravelseshjælp, kassen tidligere havde givet, måtte stoppes. Det var heller ikke længere muligt at optage gratis medlemmer, og hele den selskabelige del af sygekassens virksomhed faldt bort. Ikke flere skovture og fester.

I 1952 ændrede Gladsaxe Sogns Sygekasse navn til Gladsaxe Sygekasse. I 1961 blev kommunens to sygekasser, den i Søborg og den i Gladsaxe, lagt sammen. Ved loven af 9. juni 1971 om indførelse af offentlig sygesikring blev sygekasserne ophævet og deres arbejdsopgaver overtaget af kommunerne.

I 1937 stod Gladsaxe Rådhus færdigt. Det var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, og det var et enigt sogneråd, der i 1936 havde ment, at den gamle Buddinge Skole var blevet for lille til de mange aktiviteter i en moderne bys forvaltninger. I 1908 da skolen var blevet omdannet til rådhus, var der cirka 3.000 borgere i kommunen. I 1937 var der over 17.000 borgere, og flere end 100 kommunalt ansatte på rådhuset. Den L-formede bygning var lavet med tanken om udvidelse for øje. Vilhelm Lauritzen forestillede sig, at der med tiden skulle bygges et spejlvendt L til at fuldende byggeriet.

I 1952 skete der det, at Gladsaxe fik "Gentofte-status". Det betød, at vi fik købstadsrettigheder og blev omdøbt til en kommune i stedet for en sognekommune, og den nye kommune fik en kommunalbestyrelse med en borgmester i spidsen, i stedet for, som tidligere, et sogneråd med en sognerådsformand i spidsen. Det var naturligvis de samme mennesker, der fik nye titler, men det betød noget i forhold til skat, skoler, budgetter med mere.

Med kommunens nye status var der også dømt vækst i antallet af ansatte på Gladsaxe Rådhus. Det var forudset, så tilladelsen til at bygge kom allerede i 1950. Men på grund af 2. verdenskrig, var der stadig mange restriktioner på byggeri, så fløj 2 stod først færdig i 1953, og den nye fløj blev bygget i sin tids stil og ikke som en spejling af bygningen fra 1937. Der var 827 ansatte på rådhuset i 1953. Før udvidelsen var selv gangene blevet brugt til kontorplads.

I 1986 blev den foreløbig sidste del af Gladsaxe Rådhus indviet. Arkitekten bag de nye fløje var Knud Munk. De nye fløje gav ikke bare plads til at samle en stor del af forvaltningerne og personalet under ét tag, den gav også byrådet en ny, unik, rund byrådssal, udsmykket af kunstneren Jens Birkemose. På det tidspunkt havde byrådet holdt møder i en barak i rådhushaven i tyve år.

Billede: Buddinge Station set fra Buddingevej 14. marts 1955. Foto: Eugen Amding.

Det var ikke en drømmeplacering, den nye Buddinge Station fik i 1906. Den lå ikke midt i Buddinge, som ønsket, men cirka en kilometer fra bykernen omkring det lille torv, der forlængst er erstattet af Buddinge Rundkørsel. Beboerne i Søborg havde også håbet på en anderledes placering. Og en station i Søborg, der på det tidspunkt voksede meget hurtigt.

Men den nye jernbane var ikke kun tiltænkt persontransport. Der lå en lang række store virksomheder, såsom kalkbrud, teglværker, grusgrave og gartnerier i både Gentofte, Buddinge, Bagsværd og Farum, som havde alvorligt brug for godstransport. Og fordi godstransport var den sikreste måde at tjene penge på, blev det hensynet til virksomhederne, der vejede tungest, da banens linjeføring blev besluttet.

Allerede året inden jernbanens åbning, var der en prøvetur for journalister. Det blev en stor succes. Journalisterne fik masser af god mad og øl, så humøret var højt. Det fik dog stadig ikke journalisterne til at synes om Buddinge. De skrev efterfølgende, at Buddinge Station aldrig nogensinde ville kunne lokke turister til, for stationen lå i 1905 stadig midt i ingenting. Der var en landevej og marker, småhuse og et par gårde. Buddinge Kro blev først åbnet i 1911. Hvis man gik en kilometer cirka hen til Buddinge By, lå der to købmænd og en større samling huse, men journalisterne havde ret i, at der ikke var noget, der kunne lokke en turist til stedet.

I 1956 begyndte arbejdet på viadukten under Buddinge Station. Inden da havde der været et utal af trafikulykker, fordi toget kørte lige over Buddingevej. I 1958 var viadukten færdig og klar til brug. Først i 1977 blev Buddinge S-station.

Billedet her er taget af Eugen Amding i 1953. Før rækken af småhuse foran den nybyggede rådhusfløj var revet ned. Og førend Buddinge Centret blev bygget.

Stadig i 1950 var Buddinge lidt landsbyagtig. Men i 1953 begyndte udviklingen at gå stærkt. Først blev Ringvej B3 ført igennem til Buddinge Torv i 1953. Samme år blev fløj 2 af rådhuset blev bygget , og så blev byens rundkørsel anlagt til erstatning af det gamle torv. Foran fløj 2 af rådhuset hvor der i dag er rådhushave og statuen af en ung kvinde, stod der små huse og villaer. Rækken af småhuse blev først revet ned i anden halvdel af 1960’erne, mens rækken af småhuse på modsatte side af hovedgaden blev revet ned i 1960 for at give plads til Buddinge Centret. Buddinge Centret blev bygget som forretningsstrøg i forbindelse med det nye Tinghøjhus, og stod indflytningsklart i begyndelsen af 1964. I 1956 stod den tredje Buddinge Skole klar til indvielse, og det var den skole, der også rummede Gladsaxe Gymnasium. I 1968 kunne Buddinge Kirke indvies. Buddinge Sogn blev udskilt fra Søborggård Sogn, beboerne fra Buddinge hørte med andre ord førhen til i Søborg Kirke.

Schlanbuschs villa blev først revet ned i 1984 til fordel for parkeringspladser til både Kvickly og rådhus.

Buddinge Rundkørsel blev anlagt i 1953. Træet i midten havde tidligere stået ved gården, Lyngbakkegård. Træet fik elmesyge og måtte fældes i 1996.

Allerede i 1940 fik Gladsaxe sit første hovedbibliotek. Det lå på Gladsaxevej og var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Den samme arkitekt, som få år tidligere havde tegnet Gladsaxe Rådhus fløj 1.

Politisk var der et ønske om at gøre Buddinge til kommunens centrum. Det var derfor, det var her, der blev opført rådhus, gymnasium og hovedbibliotek. Første spadestik til det nye, store Gladsaxe Hovedbibliotek blev taget d. 20. februar 1978. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Det nye hovedbibliotek, som ligger ved siden af Gladsaxe Rådhus, er tegnet af arkitekt Erik Korshagen, og blev indviet i 1979. Kunstneren Bjørn Nørgaard stod for udsmykningen af bygningen. I forbindelse med åbningen 1. november 1979 blev også Robert Jacobsens vandkunst foran rådhuset afsløret. Den, der i folkemunde blandt andet kaldes cigarklipperen. Og som ikke er et springvand.

Billedet er taget af fotograf Kaj Bonne 21. april 2019.

Gladsaxe Kommune arbejder efter såkaldte kommuneplanstrategier. Typisk bliver en ny kommuneplan skabt hver 4. år. Planen sikrer en overordnet helhed i det politiske og forvaltningsmæssige arbejde. Den sidste kommuneplan blev vedtaget i 2017 og tillempet FNs 17 verdensmål i 2018 og kaldes nu Gladsaxestrategien. Her er fokus på i alt seks af de 17 verdensmål. 

Gladsaxe Kommune skal være en grøn, levende og klimavenlig by med lige muligheder mellem kønnene, muligheder for de unge, sundhed og trivsel i alle aldre og for alle og en attraktiv erhvervsby med jobvækst. 

Ideerne til at omsætte fine ord og strategier til den jordnære dagligdag kommer ofte nedefra. Fra almindelige mennesker med gode ideer. Og her kommer Verdensmålshuset ind i billedet som ramme omkring en række aktiviteter, sat i værk og drevet af både kommunen og frivillige, engagerede borgere, foreninger, erhvervsfolk og mennesker i alle aldre. 

Verdensmålshuset bor i den politibygning, der blev indviet tilbage i 1975. I 2007 blev Gladsaxe Politikreds sammenlagt med tre andre politikredse til Københavns Vestegns Politi. Lokalt forblev Gladsaxe Politistation dog i brug indtil foråret 2017. Politi- og retsbygninger blev derefter sat til salg, og Gladsaxe Kommune fik skøde på hele herligheden i maj 2018. Bygningerne skal i fremtiden være Byens Port til Buddinge, og kommer til at ændre ganske dramatisk udseende i forhold til i dag (2020). Men i mellemtiden, indtil kommunen får de fornødne ressourcer til at iværksætte ombygningen af både politistationen og alle de gamle retsbygninger på Fremtidsvej, får verdensmålene liv i de mange og rummelige lokaler. Og ved aftentide stråler verdensmålenes klare farver fra de 84 vinduer på næstøverste etage.

Søborg Møbelfabrik A/S ved J. Jacobsen & Sønner blev startet i 1920 af J. Jacobsen og sønnerne Arne og Orla. J. Jacobsen trådte ud af firmaet i 1930, der derefter blev kørt videre af sønnerne alene. I 1938 købte brødrene Jacobsen en grund i Gladsaxe Industrikvarter, og 1. september 1939 blev første afdeling af den nye fabrik taget i brug. Fabrikken blev siden udvidet mange gange og indgik tidligt i et samarbejde med nogle af landets førende møbelarkitekter.

Søborg Møbelfabriks hovedbygning mod Gladsaxevej er kendt bevaringsværdig, og heldigvis har arkitekterne bag ejendomskomplekset Møbelfabrikken fint formået at renovere og modernisere den gamle hovedbygning, så den i dag fortsat rummer erhverv og samtidig forener fortiden og nutiden.

Bag fabrikkens hovedbygning lå til gengæld forskellige lagre, værksteder og lignende. Byggeriet blev påbegyndt i 2017, og de første lejligheder stod indflytningsklare i vinteren 2019. 1. april 2020 var alle 184 nye lejligheder klar til brug. Lejlighedskomplekset er tegnet af Sweco/Triarc for selskabet Dades, der allerede opkøbte den nedlagte fabrik i 2016.

Gladsaxe Ringvej fik sin afslutning ved Buddinge Rundkørsel, som blev anlagt i 1953/54. Med den nye trafikplads og ringvej blev det muligt at få ordentlige busforbindelser til København, og endnu flere firmaer flyttede til Gladsaxe. Buddinge fik også et løft ved anlæggelsen af Gladsaxe Ringvej og Buddinge Rundkørsel. Selvom Gladsaxe Rådhus (etape 1) var blevet opført i 1937, bestod Buddinge indtil anlæggelsen af rundkørslen mest af boliger fra cirka 1880 til 1910, som med deres manglende kloakering og dermed bad og toiletforhold og  gammeldags køkkener nærmest kaldte på byfornyelse. Den nye rådhustilbygning stod færdig i 1953, umiddelbart inden Rundkørslen. Og med den nye rådhustilbygning begyndte saneringen i den gamle boligmasse i Buddinge. I 1960 blev Buddinge Centret bygget, og året efter blev Tinghøjhuset opført.

På Gladsaxedagen 27. august 2016 blev Gladsaxe Kommunes mest spektakulære legeplads åbnet i tilknytning til Gladsaxe Hovedbibliotek. I bibliotekets åbningstid er der direkte udgang til den parklignende legeplads og bibliotekshave, som i dag er en integreret del af kommunens byliv. Legepladsen er tegnet af virksomheden UNO, og dens særkende er en stor boghylde, hvor børnene kan boltre sig i gynger, rutsjebane og klatrenet. De kan også besøge Mustafas Kiosk, klatre på Cirkelines prikker og hilse på Mummi og Antboy. Ideen er nemlig at lade børn og voksne gå på opdagelse og lege i børnelitteraturen, både de ældre og de nye klassikere.

Foran biblioteket er der en scene til arrangementer og et område med vipper og trampoliner, som er inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker. Ved siden af er der indrettet et særligt sted til de mindre børn, som kan lege i butikkerne fra Palle Alene i Verden.

Men området ved bibliotekshaven har set meget anderledes ud. Da Gladsaxe Hovedbibliotek stod færdigt i 1979, lå der stadig en husrække med to gulstens- og en rødstensejendom, indtil vejen Kildebakken kom. Efter Kildebakken fulgte Søborg Hovedgade 200, altså nuværende Forebyggelsescenter.

Mellem 1980 og 1982 blev de små ejendomme og villaer i området mellem daværende Kildebakken og Gladsaxe Hovedbibliotek revet ned. Kildebakken blev nedlagt, for der var behov for, at trafikken kunne køre direkte fra Tinghøjvej, over Søborg Hovedgade og videre i retning mod Gentofte. Derfor fik Kildebakkegårds Allé, som indtil da havde haft sin udmunding i Buddingevej, ændret vejføring og har siden 1983, hvor projektet var færdigt, set ud som den gør i dag.

Og da nu Kildebakkegårds Allé havde fået ny vejføring, blev navnet Kildebakken genbrugt og overført til den gamle Kildebakkegårds Allé, altså den, der mundede ud i Buddingevej. Præcis som det er den dag i dag. Dette skete med virkning fra 1. februar 1982.

Omlægningen af Kildebakkegårds Allé ændrede områdets udseende markant. Da vejarbejdet var færdigt, var der opstået et lille grønt anlæg ud for Gladsaxe Hovedbibliotek. Anlægget var og blev dog mest til pynt. Forskellige slags hegn og buske blev forsøgt anlagt omkring græsplænen, men indtil 2016 var den lille have reelt død kapital for både borgere og ansatte på hovedbiblioteket.

Kildebakkegårds Allé var i øvrigt en rigtig allé med vejtræer i begge sider indtil de strenge vintre under 2. verdenskrig nødvendiggjorde ophugning af de kommunale vejtræer for at bruge dem til opvarmning.

Hele 19 veje i Gladsaxe ender på –marken! De fleste blev anlagt i tiden mellem 1924 og 1937, hvor Gladsaxegård og Lyngbakkegård blev udstykket. Selve Gladsaxegård lå på hjørnet af nuværende Stengårds Allé og Ærtemarken, og den sidste rest af gården ligger i dag på Stengårds Allé 278. Lyngbakkegård ville have ligget midt i Rundkørslen i dag. Den blev revet ned i 1952.

Vejene med marknavnene ligger omkring Buddinge Hovedgade, der blev færdiganlagt i 1924, og alle vejene ligger i gåafstand fra enten Buddinge eller Stengården Station.

Kvarteret rummer en bronzealderhøj, som i dag hedder Kirsebærhøj, men som tidligere blev kaldt Bøgehøj. I 1955 blev højen udgravet af Nationalmuseet, men bortset fra visne blade indeholdt den ingenting. Resterne af højen befinder sig nu i en baghave til et dobbelthus på Ærtemarken.

På hjørnet af Klintemarken og Kvikmarken ligger Kvikmarken Privatskole. Den blev oprettet i 1966 og flyttede til Kvikmarken i 1968. I 1981 udvidede skolen ved at købe en del af KH Betons jord. Betonfabrikken lå før så at sige i skolens baghave, nemlig på Klintemarken. Her blev bygget en ekstra skolebygning og anlagt fodboldbane. Kvikmarken Privatskole er en af kommunens største privatskoler.

Grunden til, at industrien førhen kunne trives i den ende af ”marken-kvarteret”, som ligger ved Buddinge Station er, at stationen, der åbnede i 1906, de første mange år primært blev brugt til godstransport. Først efter udstykningen af Gladsaxegård og Lyngbakkegård overhalede persontogene fra Buddinge Station antallet af godstog. Godstrafikken ophørte i 1976. Stengården fik et trinbræt i 1929 og en rigtig  station i 1969. Stengården Station stod dog først helt færdig i 1977.

Københavns Vestvold blev anlagt mellem 1886 og 1892 og er sammenlagt over 60 kilometer lang. Batterierne skulle bistå forterne, men var af forskellig størrelse. Tinghøj Batteri var stort, mens Buddinge Batteri var et lille batteri med bare 6 jernkanoner á 12 cm.

Vestvolden blev kun anvendt én gang, nemlig under 1. verdenskrig, hvor den blev fuldt bemandet.

Buddinge Batteri havde kostet 46.000 kroner at opføre i 1889.

1. august 1914 blev batteriet taget i brug. De to ledende officerer mente nok, det var lidt vel usselt, og da den ene var arkitekt, tegnede han en udgravet kommandostation af beton i en af de korte tværvolde. De to officerer bekostede selv tilbygningen, der kom til at være en glimrende kommandostation med både telefon, lys og varme samt bordplads til ledelsen. Mandskabet på stedet udførte arbejdet. De to officerer mente jo nok, de burde have deres penge retur af staten, så de indsendte fotos og beskrivelser til Krigsministeriet. Som reagerede aldeles negativt! For de havde forbrudt sig mod alle regler. De måtte ikke udbygge batteriet uden tilladelse. Og de måtte slet ikke fotografere det! Tænk nu, hvis det var faldet i fjendens hænder? De to officerer havde udlæg på 168 kroner, hvilket svarede til to månedslønninger for hver, og dem fik de aldrig retur.

Mellem batterierne var der skyttegrave med pigtråd. De gik på kryds og tværs af  veje og folks baghaver.