Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Kravspev. helhedspleje - Elektronisk omsorgsjournal

Elektronisk omsorgsjournal

Gladsaxe Kommune anvender KMD - Nexus som elektronisk omsorgsjournalsystem (EOJ-system). Leverandøren er forpligtet til at anvende det præcise EOJ-system, der til enhver tid er gældende i Gladsaxe Kommune, herunder at følge gældende vejledninger og arbejdsgange.

Information om krav til IT-sikkerhed og support

Leverandøren skal have en eller flere IT-ansvarlige, der kan sikre løsning af ad hoc-opgaver og have den faglige kontakt til den kommunale IT- administrator ved for eksempel opdateringer og lignende.

Ved behov for kontakt til den kommunale IT-administrator skal kontakten mellem leverandøren og IT-administratorerne foregå igennem leverandørens IT-ansvarlige. Den IT-ansvarlige står for fejlmeldinger og dokumentation til den kommunale IT-administrator.

Krav om en sikker e-mail (sikkert postcertifikat)

Leverandøren skal kunne håndtere elektronisk post med personfølsomme oplysninger, så kommunikationen med kommunen udenfor EOJ-systemet sker på sikker vis.

Gladsaxe Kommune opretter brugerne hos leverandøren i kommunens EOJ-system. Dette gælder ikke underleverandører til leverandøren. Her må leverandøren selv forestå sikker kommunikation. Underleverandører vil ikke kunne tilgå kommunens EOJ-system.

Ved brug for support i tilfælde af problemer, som knytter sig til brugerprofiler, problemer i opsætningen af systemet og driftsproblemer, som knytter sig til brug af systemet, så kontakter den IT ansvarlige hos leverandøren de kommunale IT-administratorer.

Oprettelse og nedlæggelse af brugere sker via sikker mail til kommunens IT- administratorer fra medarbejderens nærmeste leder.

Kontakt til de kommunale IT-administratorer

E-mail til sikker postkasse: ssfnexus@gladsaxe.dk

Telefon, dagligt mellem kl. 09.00 til 14.00: 39 57 57 03

Hvis fejlen skyldes problemer i leverandørens egen hardware, software eller internetforbindelse står leverandøren selv for at løse problemet.

Alle medarbejdere, der leverer indsatser i borgerens hjem, skal kunne tilgå omsorgsjournalen.

Leverandøren får stillet et værktøj til rådighed, så de selv kan administrere adgang til omsorgsjournalen for deres eksterne vikarer. Til brug af vikarkoder skal leverandøren tilkøbe sim kort af Gladsaxe Kommune til de mobileenheder, der skal bruges af vikarer. Af mobile enheder kan bruges IPhone og IPads.

Leverandørerne skal tilgå Gladsaxe Kommunes elektroniske systemer under de betingelser, der er gældende på tidspunktet for kontraktens indgåelse.

Adgang til kommunes EOJ- system sker via en webbrowser og app på telefonen. Autentificering foretages med to-faktor autentificering. De udgifter, der er knyttet til en standardmedarbejders adgang til fagsystemet afholdes af Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune forbeholder sig retten til at ændre opsætning af den tekniske løsning for adgang til elektroniske systemer, herunder ændringer i loginmetoder og sikkerhedskrav.

Kommunen har licens til VAR Healthcare, som er evidensbaserede elektroniske procedurer og instrukser til sundhedsvæsenet. Kommunen vil i rigt omfang henvise til VAR procedurer via EOJ -systemet for eksempel i handlingsanvisninger. Derfor er leverandøren forpligtet til at have mindst én VAR Healthcare licens for at kunne tilgå og følge en aftalt plan. Udgifter hertil påhviler leverandøren.

Leverandøren skal stille relevant hardware til rådighed med online-adgang, og skal afholde alle udgifter for oprettelse og drift af hard- og software, som medarbejdere skal anvende i forbindelse med indsatserne. Undtaget for dette er software gældende for EOJ-systemet og nøglesystem.

Det påhviler leverandøren til enhver tid at sørge for, at hardware og software er opdateret i forhold til kommunens krav. Leverandøren er selv ansvarlig for at installere og opdatere relevant software eksempelvis sikkerhedsopdateringer.

Leverandøren skal anvende mobileenheder for at tilgå omsorgsjournalen i borgerens hjem. Det kræves, at leverandørerne selv stiller mobile enheder til rådighed for medarbejderne. Alle mobile enheder skal være IOS.

Leverandøren forpligtes til løbende at tilpasse sin IT-platform i nødvendigt omfang. Nuværende krav til understøttelse af KMD Nexus på iOS enheder og pc, kan efter ønske rekvireres på mail ssfnexus@gladsaxe.dk.

Hvis leverandørerne skal have adgang til andre specifikke applikationer eller systemer, kan det blive nødvendigt at anskaffe yderligere licenser til en eller flere af leverandørens medarbejdere. Udgifter til dette påhviler altid leverandøren.

Gladsaxe Kommune forbeholder sig ret til at, ændre specifikationer, enhedsmodeller eller krav til hardware. Ændringer vil ikke udgøre et brud på kontrakten, medmindre de væsentligt hindrer leverandøren i at opfylde de specifikke krav og indsatser i kontrakten.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback