Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Voksne med handicap Bolig og botræning Gladsaxe Handicaptilbud Botilbud Kellersvej 13-15 Døgndækkede botilbuds borger- og pårørenderåd Ofte stillede spørgsmål om botilbud Mad og drikke

Mad og drikke

Generelt lægger vi vægt på, at maden er appetitligt anrettet, dufter og smager godt, er genkendeligt og understøtter madkultur og traditioner.

For de borgere, der nyder godt af det, har vi fokus på, at måltidet er en samlende og hyggelig hverdagsaktivitet. Der er dog stor forskel på, hvad borgerne kan deltage i og hvilken grad af støtte, de har behov for og glæde af. Nogle borgere har stor glæde af fællesmåltider, andre ønsker fx at spise i egen bolig. 

Udover at de daglige medarbejdere bruger deres faglige viden og erfaring, kan vi også trække på andre fagligheder i forbindelse med for eksempel dysfagi, at sikre den rette sidestilling eller konsistens af maden ved at få foretaget en spisevurdering.

Kostpolitik

Vores kostpolitik er med til at sikre, at borgerne får en sund, varieret og lækker mad med mulighed for medindflydelse på menuen.  For de fleste borger tager kosten udgangspunkt i de officielle kostråd, og til de øvrige borgere følger vi de kostformer og diæter, som passer til deres behov og fysiologiske evner.

Som udgangspunkt er maden en del af botilbuddet, så du er tilmeldt morgenmad, frokost og aftensmad (fuldpension), når du flytter ind. 

Vi tager hensyn til særlig kost på baggrund af religion eller anden overbevisning – for eksempel vegetar eller veganer. 

Vores kostpolitik er med til at sikre, at borgerne får en sund, varieret og lækker mad med mulighed for medindflydelse på menuen. Kosten tager for de fleste borger udgangspunkt i de officielle kostråd, og til de øvrige borgere følger vi de kostformer og diæter, som passer til deres behov og fysiologiske evner.

Som udgangspunkt er maden en del af botilbuddet, så du er tilmeldt morgenmad, frokost og aftensmad (fuldpension), når du flytter ind. 

Vi tager hensyn til særlig kost på baggrund af religion eller anden overbevisning – for eksempel vegetar eller veganer. 

Dine gæster kan senest dagen før - inden kl. 13 - tilmelde sig et måltid mad. Måltidet indtager I som udgangspunkt i din egen bolig. Tilmelding sker via mail til botilbuddet.

Betaling

Prisen for morgenmad og frokost er pr. 1. januar 2024 41 kr. og for aftensmad 58 kr. Når gæster betaler for et måltid, opfordres de til at betale med MobilePay til nummer 30 31 15 57 og herefter vise kvitteringen til en medarbejder. I emnefeltet skal de skrive navn på botilbud + borgers navn.

Det er også muligt at spise sammen i Slotscaféen på Kellersvej. 

Priser pr. 1. januar 2024

Cathrinegården

2.800 kr. pr. måned

Morgenmad: 728 kr.
Frokost: 616 kr. 
Aftensmad: 1.456 kr. 

Ellekilde

2.000 kr. pr. måned

Kellersvej 6

2.400 kr. pr. måned

Morgenmad: 744 kr. 
Frokost: 552 kr. 
Aftensmad: 1.104 kr. 

Kellersvej 9-11, 13-15 og 17-19

2.800 kr. pr. måned

Morgenmad: 868 kr.
Frokost: 644 kr.
Aftensmad: 1.288 kr. 

Du betaler hver måned den fastsatte pris for maden.

Beløbet prisfastsættes en gang om året på baggrund af kostregnskabet to år tidligere. Det betyder, at resultatet for 2022 fastlægger taksten for kost i 2024.

I prisen indgår for eksempel ikke mad udefra, fødselsdagsarrangementer, slik og sodavand.

Hvis du er på ferie eller af anden grund er væk fra botilbuddet i mindst to sammenhængende dage (mindst seks måltider), kan du afbestille måltider. Det skal du gøre via mail til botilbuddet mindst to dage før og inden kl. 12. Kun hele døgn kan fravælges - det vil sige seks, ni eller tolv måltider. Der kan dog godt være tale om forskudte måltider, så første fravalgte måltid er middags- eller aftensmad. 

Hvis du er på ferie med botilbuddet eller bliver indlagt på hospitalet, bliver du automatisk frameldt kosten i perioden.

Som udgangspunkt er maden en del af botilbuddet, så du er tilmeldt morgenmad, frokost og aftensmad (fuldpension), når du flytter ind. 

Du kan vælge en varig framelding af alle eller enkelte måltider (morgen-, middags-, eller aftensmad) og ”frokostmadpakken”, hvis du for eksempel ønsker at købe frokost på dit arbejde eller aktivitets- og samværstilbud. I så fald skal du senest 14 dage før sende en mail til botilbuddet.

Hvis du afbestiller kosten, skal du selv varetage indkøb, tilberedning mm. Ved afbestilling bortfalder den praktiske og socialpædagogiske hjælp, som er forbundet med kostservice.

Hvis du kun får ernæring via sonde og heller ikke får kaffe, te, saft, juice, is, suppe, timbale produkter eller andet - skal du ikke betale til kostordningen. Du skal i stedet selv betale for sondemaden, som botilbuddet hjælper med at bestille.

Hvis der skiftes til en anden type sondeernæring, dækker vi ikke udgiften for evt. ubrugte sondepræparater.

For at opnå tilskud skal lægen give en lægeordineret recept. Der kan opnås en besparelse på op til 60 procent.

Hvis du får almindelig mad og drikke, køber botilbuddet sondepræparater over kostordningen. Du betaler til kostordningen, på lige fod med de øvrige borgere.

Hvis der skiftes til en anden type sondeernæring, dækker botilbuddet alle udgifter for eventuelt ubrugte sondepræparater.

For at opnå tilskud skal lægen give en lægeordineret recept. Der kan opnås en besparelse på op til 60 procent.

Vi har erfaring med og tilbyder hjælp til særlige former for kost. Vi kan dog kun hjælpe dig med at få specialkost/kosttilskud, hvis det er lægeligt ordineret. 

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback