Skip til hoved indholdet

Individuel planlagt job med støtte - IPS

Drømmer du om at få et job eller begynde på en uddannelse?

At få et endnu mere meningsfuldt og rigt liv, hvor du udvikler dig og mærker, at du har en masse at byde på? Så er Individuelt Planlagt job med Støtte måske noget for dig.

Forløbet er specielt udviklet til mennesker med psykisk sårbarhed og/eller psykiatriske diagnoser, der er motiveret for eller drømmer om job eller uddannelse

Fakta om Individuel planlagt job med støtte (IPS)

Forløbet er specielt udviklet til mennesker med psykisk sårbarhed og/eller psykiatriske diagnoser, der er motiveret for eller drømmer om job eller uddannelse.

IPS er evidensbaseret og indsatsen er evalueret både i Danmark og internationalt. Evalueringerne viser, at deltagerne i IPS-forløb har en succesrate på cirka 60 procent på at komme i beskæftigelse efter et endt IPS-forløb – det er væsentligt højere end ved traditionel indsats for denne målgruppe.

Alle kandidater får tilknyttet en fast IPS-konsulent, der er særligt uddannet til at hjælpe kandidater med psykiske lidelser i job eller uddannelse.

Målsætningen er, at kandidaten inden for 30 dage efter de er tilknyttet IPS-team har fået afklaret hvad deres ønsker for job er og at de opnår kontakt til en virksomhed eller uddannelsesinstitution. Et IPS-forløb er på 26 uger, med mulighed for forlængelse.

Der søges job på ordinære vilkår (fuldtid eller deltid), hybridpraktik (lønnede timer og praktik) og praktikforløb.

Støtten i IPS er individuel og vi tager udgangspunkt i dine valg, ønsker og behov med fokus på dine styrker og ressourcer.

Vores fælles mål er, at du får et arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller en uddannelse i det almindelige uddannelsessystem. Det arbejder vi på uden forudgående træning, men

ved hjælp af en intensiv sideløbende støtte til dig og evt. din arbejdsgiver eller dit uddannelsessted.

Symptomer er ingen hindring – det handler om at give den rette støtte og finde det helt rigtige job-match eller den helt rigtige uddannelse.

Vi tager altid udgangspunkt i de konkrete arbejdsbehov virksomheden har og de forventninger, der er til dig. Vi gør et grundigt forarbejde, så vi sikrer et godt match mellem dig og den arbejdsplads, du selv har været med til at vælge. Det gode match er forudsætningen for succes.

Personlig støtte til dig er et grundvilkår i IPS. IPS-konsulenten støtter både dig og din arbejdsgiver i opstarten og det videre forløb. Støtten fortsætter, så længe du og virksomheden har behov for det.

Du modtager tilbud om karriererådgivning, der er målrettet mennesker med psykiske diagnoser eller udfordringer, fx støtte til udarbejdelse af karriereprofil, jobsøgningsplan, støtteplan, sparring på CV og ansøgninger samt forberedelse af vigtige samtaler.

  • Du får en IPS-konsulent som følger dig igennem hele forløbet. Du beholder din sagsbehandler.
  • IPS-konsulenten har et tæt tværfagligt samarbejde med din sagsbehandler og andre relevante kontaktpersoner på jobcenteret.

Hvis du er i behandling, samarbejder IPS-konsulenten med det psykiatriske center eller privat praktiserende læge, hvor det er muligt.

  • Så snart dit IPS-forløb er bevilget og der er tilknyttet en konsulent vil IPS-konsulenten kontakte dig og sammen aftaler I nærmere.
  • Dit forløb varer indtil du er kommet godt i gang med job eller uddannelse, og vi sammen vurderer, at du ikke har brug for støtte længere. Forløbet kan også afsluttes før, hvis det ikke giver mening for dig at fortsætte.

  1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
  2. Alle kan deltage – ingen bliver ekskluderet
  3. Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet
  4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  5. Indsatsen er baseret på IPS-kandidatens egne præferencer og valg
  6. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
  7. Vejledning om sociale ydelser og arbejde
  8. IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på deltagernes ønsker om beskæftigelse.

Vil du hører mere, kan du kontakte

Teamleder David Krogh på telefon 24 79 45 38 eller faglig koordinator Sofie Munksgaard Olsen på telefon 30 59 71 26

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback