Socialpædagogisk støtte og træning
Hvis vi vurderer, at du behov for socialpædagogisk støtte i en længere periode, kan du få det bevilget efter Serviceloven § 85.
Socialpædagogisk støtte er et tilbud til dig, som har behov for at udvikle eller vedligeholde personlige færdigheder for at kunne klare dig selv bedst muligt i hverdagen. Støtten er en vejledende, udviklende og rehabiliterende indsats, som skal gøre dig i stand til at mestre eget liv uden pædagogisk støtte.
Du kan blandt andet få støtte til:
- at klare opgaver som rengøring, madlavning, indkøb og tøjvask
- at vedligeholde eller opbygge et socialt netværk
- at få kontakt til læge, bank og lignende.
Den socialpædagogiske støtte gives der, hvor det giver mening for dig. Det kan både være i eget hjem, eller uden for hjemmet for eksempel i vores uvisiteret tilbud. Den socialpædagogiske støtte kan også tilrettelægges på flere måder for eksempel ved telefonopkald, sms'er, videoopkald eller lignende.
Vi beslutter, hvem der skal give støtten til dig. Vi har et stort team af vejledere, der arbejder som hjemmevejledere og i vores uvisiteret tilbud. Vores hjemmevejledere har kompetencer inde for det fysiske, psykiske og sociale område.
Målgruppen er personer med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og ikke modtager førtidspension, skal du kontakte Ungeenhedens handicapteam.
Hvis du er mellem 18 og 29 år og får førtidspension, skal du kontakte Handicaprådgivningen.
Hvis du er fyldt 30 år skal du kontakte Handicaprådgivningen.
Kontaktoplysningerne finder du nederst på siden.
Når du har kontaktet os, vil din sagsbehandler hurtigst muligt kontakte dig, for at aftale et møde. Formålet med mødet er at afklare dine ønsker og behov, og vurdere om du er i målgruppen for socialpædagogisk støtte.
Hvor ofte vi følger op, afhænger af om støtten gives med et udviklende eller vedligeholdende formål. Opfølgningen foregår som udgangspunkt på et møde mellem dig, hjemmevejleder og sagsbehandler.
- Ved udviklende formål følger vi op på støtten som minimum hver 6. måned.
- Ved vedligeholdende formål følger vi op på støtten som minimum hvert 2. år.
Formålet med opfølgningen på støtten er blandt andet at sikre os, at du profiterer af støtten og fortsat ønsker at modtage den.
Kontakt
Råd og Indsats
Østmarken 4B2860 Søborg
Ring til os
Carlshuse
Carl Blochs Alle 72860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Leder: Anne Bjerre SchmidtRing til os
Ungeenheden
Gladsaxevej 3782860 Søborg