Skip til hoved indholdet

Unge under 18 år - Stoffer og alkohol

Er du under 18 år og oplever du som ung, at euforiserende stoffer og alkohol fylder for stor en del af dit liv? Måske endda så stor en del, at alting omkring dig føles uoverkommeligt eller dagligdagsgøremål bliver svære at gennemføre?

Det kan være svært at afgøre, hvornår der er brug for at søge hjælp. Og hvordan hjælpen skal se ud. Du kan altid ringe til Rusmiddelcentret og få råd og vejledning. Den første kontakt kan være anonym.

Vejen mod en ny tilværelse

Måske vil du opleve, at det går gradvist dårligere i skolen, på fritidsarbejdet eller i din relation til familie, venner eller kæresten. Første, vigtige skridt på vejen mod en ny tilværelse, er at række ud efter hjælp til det, der er svært.

Vi står klar til at hjælpe dig videre uanset, hvilken situation, du står i. Hos os kan du få gratis og professionel hjælp – målrettet netop dig. Som en ekstra tryghed, kan du henvende dig helt anonymt til os for råd og vejledning.

Vi kan;

  • Rådgive og vejlede dig om dit forbrug af stoffer og alkohol
  • Tale med dig om de svære ting i dit liv, og hvordan du kan håndtere dem
  • Informere dig om de forskellige stoffer og deres virkning
  • Hjælpe dig med at håndtere konflikter med din familie og/eller venner på en bedre måde
  • I samarbejde med dig, kontakte din skole og eventuelt andre personer i dit liv

Du kan få op til tre anonyme samtaler. Hvis du skal indskrives i et behandlingstilbud, skal dine forældre/værge informeres og inddrages i samarbejde med dig.

Behandlingen består af en til to samtaler om ugen. Behandlingen foregår som regel i vores Rusmiddelcenter, men det kan også foregå andre steder i kommunen.  

I Rusmiddelcentret arbejder vi efter U18-modellen, som er et tværgående og tværfagligt behandlingstilbud til unge under 18 år. Det består af flere elementer, som tages i brug i samarbejde med den unge og med forældrenes/værgens viden og accept. Vi inddrager forældrene/værgen i det omfang, og på en måde, som vi sammen finder, giver bedst mening.

Din behandling kan fortsætte, også efter du er fyldt 18 år.

Som forælder eller lignende til en person med et problematisk rusmiddelforbrug kan man have behov for hjælp og støtte. Mange oplever en følelse af magtesløshed, når de ikke formår at nå ind til vedkommende, og den misbrugende afviser alle forsøg på at få den unge til at forstå hvor hårdt misbruget opleves for dem, der er tættest på.

Vi har kurser for pårørende

Hvis du står i denne situation, har Rusmiddelcentret et gratis tilbud til dig. Vi har løbende pårørendekurser, hvor du sammen med andre i samme situation som dig, kan tale om dine udfordringer og dele dine erfaringer med andre. På kurset fortæller vi også om, hvilke andre tilbud kommunen har og om lovgivningen på området.

Du kan tilmelde dig tilbud for pårørende ved at ringe til Rusmiddelcentret. Du finder vores kontaktoplysninger og åbningstider nederst på siden.

Hjælp uden for åbningstiden

Mindhelper hjælper dig gennem hårde tider

Ingen skal gå rundt med problemer alene. Har du brug for at tale med nogen, så ring til Headspace

 

Rusmiddelcentret

Østmarken 4B
2860 Søborg
rusmidler@gladsaxe.dk

Ring til os

Bemærk

Der kan tilbydes individuelle samtaler udenfor åbningstid

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback