Skip til hoved indholdet

Bakkegården som arbejdsplads

Sammen med beboeren og familien skaber vi et liv, der er værd at leve.

Vi mødes med mange forskellige faglige baggrunde - og sammen bliver vi bedre til gavn for borger og familie. Vi gør alle en forskel, når vi er på arbejde.

En spændende og udviklende hverdag

I filmen fortæller forskellige medarbejdere om deres arbejde på Bakkegården, der har plejeboliger for borgere med demens.

Medarbejderne fortæller om deres hverdag med beboerne, om at Bakkegården er Eden Alternative certificeret og om vigtigheden af gensidig sparring om udvikling, for hele tiden at blive dygtigere til at arbejde med demente borgere.

Filmens intro

Tre parakitter pipper. En medarbejde og en hund kommer gående i glasgangen. En anden hund sidder på skødet af en beboer i en stue.

Malene, Social- og sundhedshjælper, sidder med en hund på skødet

”Vi er et levende hus med katte, fugle, fisk og hunde. Vi har ofte hunde med ligesom børn altid er velkomne, det giver masser af sjove og varme oplevelser til stor glæde for os alle, og det gør at vi har en aktiv hverdag.”

Hunden fra glasgangen snuser nysgerrigt til kameraet.

Børn danser og laver fagter mens Bakkegårdens personale taler med børnene.

Vicky Egelund Hansen, Ernæringsassistent

” Som ansat i husets køkken vil du være en del af et team, med højt psykologisk tryghed. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og i vores rolle som kontaktperson i hvert vores bofællesskab taler vi både ernæring og/eller specielle eller komplekse ønsker fra vores beboere. Vi laver kvalitetsmad med høj økologiprocent. Vi bruger sæsonens råvarer, og har samtidig fokus på klimavenlig mad. Vi er altid klar til at hjælpe med madpakker eller andre lækkerier på spontant opståede ture ud af huset.”

Vi er på rundtur rundt i køkkenet og ser hvordan de forbereder og tilberede maden. Til slut ser vi hvordan maden bliver serveret til beboerne, der sidder og spiser frokost udenfor.

Amine, Social og sundhedsassistent

”Bakkegården er registreret som et Eden Alternative plejehjem, en filosofi der går ud på at nedbringe kedsomhed, ensomhed og hjælpeløshed gennem kærlige relationer og oplevelser, samt gode aktiviteter.”

Fire beboere sidder og karter uld i værkstedet, en anden beboer får sat hår hos frisøren.

En gruppe af beboerne sidder og synger i frokoststuen mens personalet spiller musik til. Personalet taler med beboerne.

Godtfred, pædagog

”Her hos os skal livet stadig mærkes. Når jeg kommer på arbejde, så vælger jeg altid at hilse personligt på mine beboere. Lige blive set i øjnene et håndtryk, et nus på kinden eller en hånd på skulderen, og at det er godt at ses igen.”

Personalet holder mødet i mødelokalet. De taler sammen og deler viden og erfaring.

Pernille, Social- og sundhedsassistent

”Det mentale eftersyn er med til at skabe det gode arbejdsmiljø. På Bakkegården bor der mennesker med svær demenssygdom og kognitive udfordringer. Dette kan være en belastning for os som personale, og udfordrer vores psykiske arbejdsmiljø. Når vi er i et felt, der er så kompliceret, kan det være gavnligt for os som personale at mødes i et rum, hvor vi sammen kan blive kloge på de belastninger der er, og faktisk gøre at vi kan være bedre til at udføre vores arbejde.”

Nogle beboere er på vej ind i en minibus sammen med personalet.

Pia, Social- og sundhedsassistent

”Alt personale på Bakkegården bliver tilbudt supervision hver ottende uge. Det er ikke en forudsætning at have stor viden om demens for at søge en stilling, men at man har en passion for at arbejde med mennesker med en demenssygdom, og lysten til at videreudvikle sig og deltage i læring.”

Der er medarbejdere der går og taler to og to. Der afholdes også et såkaldt beboermøde, hvor der er forskellige faggrupper, der deltager. Der er ingen beboere med til mødet

Christine, Social- og sundhedsassistent

”I mit arbejde har jeg et tæt samarbejde med pædagoger, musikterapeuter, fysioterapeut, ergoterapeut, rengøring, køkken, teknik og ungarbejdere."

"Vi holder beboerkonferencer, hvor vi kan tage problemstillinger op alle faggrupper deltager, hvis det giver mening for den enkeltes beboers situation. På den måde får vi forskellige perspektiver, og der opstår løsninger som måske ikke var opstået hvis kun en faggruppe var repræsenteret."

"Det giver et bedre samarbejde, at alle faggrupper kan bidrage til beboernes hverdag for eksempel at deltage i rengøring eller hjælpe teknik.”

Beboerne sidder i en stor rundkreds på stole. Inde i miden sidder to medarbejdere og viser beboerne forskellige øvelser, der styrker og træner beboernes mobilitet

Lau, Fysioterapeut

”Træning på Bakkegården skal være meningsfuldt og håndterbart. Som terapeut får du betydningsfuldt arbejde med lange beboerforløb. Vi arbejder blandt andet med natur, musik, sanserum og varmtvandsbassin, for at understøtte beboernes funktionsniveau, og skabe en hverdag de kan relatere til.”

Lau går langs varmtvandsbassinnet med udstyr til varmtvandstræning.

Bakkegården ligger i et naturskønt område med en sø, og et stort egetræ. I folden går der får, som også bruge i det daglige arbejde med beboerne.

Inde i den store fællesstue er der banko. En medarbejder råber numre op, mens en anden går rundt og hjælper beboerne med at trække deres bankoplader. En medarbejder spiller den underlægningsmelodi, der har været spillet gennem hele videoen. Der sidder en beboer ved siden af og lytter.

Pia, stå foran alle de medarbejdere, der har medvirket i filmen. Til at begynde med kan man kun se fire andre, men efterhånden som der bliver zoomet ud kan man se at der står 20 til 25 medarbejdere, der alle smiler og vinker til kameraet: ”Kom og bliv vores nye kollega her på Bakkegården. Det er et godt sted at være og et godt sted at lære.”

Afslutning

På sidste billede står der: Kontakt os og hør mere om job på Bakkegården – demensboliger. E-mail: bakkegården@gladsaxe.dk eller på telefon: 39 57 43 00

På Bakkegården hjælper vi dig med at falde godt til i et rigtigt godt arbejdsmiljø

Du får en grundig introduktion og en mentor, der hjælper og følger dig det første halve år. Du får de nødvendige kompetencer og uddannelse hos os.

Vi tager et fælles ansvar for hverdagen ved at tale sammen og hele tiden arbejde på at gøre hinanden bedre. Vi har en grøn Smiley i arbejdsmiljø. Det har vi fordi, vi har fokus på os som personale, for at kunne yde vores bedste til beboere og familie.

Vi har også fast supervision som tilbud til personalet.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt, derfor udviser vi stor fleksibilitet.

Som et Eden Alternative hjem vi lægger meget vægt på, at det er beboerens hjem. Vi træner i at se, hvordan ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed ses i hverdagen - så vi kan modarbejde disse plager.

Vi bruger nogle hjælpere i hverdagen: Børn, dyr og natur.

Børn er velkomne på Bakkegården.

Vi har dyr fælles - beboeren kan have deres kat, hund eller fugl med - og personalet har ofte deres hunde med.

Naturen har vi uden for døren - og vi bruger den.

Læs om The Eden Alternative og hvad Eden Alternative filosofien er.

Har du interesse i at arbejde sammen med os for at skabe et liv, der er værd at leve - så hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller til at give os et kald på telefonen.

Bakkegården

Taxvej 18, 2880 Bagsværd
bakkegaarden@gladsaxe.dk

Ring til os

Bemærk

CVR-nummer: 62761113, EAN-nummer: 5798008695810

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback