Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Pårørende Pårørende til en senior Kursus til pårørende

Kursus til pårørende

Kurset Lær at tackle hverdagen som pårørende giver dig inspiration og redskaber til at tackle de bekymringer og problemer, der ofte følger med, når man er pårørende.

Det kan for eksempel være dårlig samvittighed, manglende overskud, følelsen af isolation, samt usikkerhed omkring håndteringen af samarbejde med social og sundhedsvæsenet.

Kursus


Kurset er for dig, som er pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse. Der deltager pårørende til mennesker med forskellige diagnoser og symptomer, men ofte er det de samme bekymringer og problemer, man oplever uanset hvilken sygdom ens nærmeste har.

På kurset arbejder vi med udfordringer som følge af at være pårørende, så du kan gå hjem med nye værktøjer og inspiration fra andre, der er i samme situation som dig.
Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med. Vil du kun lytte, kan du nøjes med det.

Eksempler på emner, der bliver arbejdet med på kurset, da de hyppigt opleves, som aktuelle:

  • Ændrede roller og nye opgaver
  • At passe på sig selv
  • Håndtering af symptomer som for eksempel stress og nedtrykthed
  • Kommunikation med den syge og omgivelserne
  • Samarbejde med social- og sundhedsvæsenet
  • At sætte sig mål - og at nå dem
  • Håndtering af vanskelige følelser

Underviserne er uddannet via Komiteen for Sundhedsoplysning og er selv pårørende.

Der er typisk omkring 12 - 16 deltagere på holdet. Du skal være minimum 18 år for at kunne deltage og kunne tale og forstå dansk.

Det er vigtigt, at du deltager i en introduktion, inden opstart af kursus. Introduktionsarrangementet varer ca. en time. Du kan tilmelde dig kurset ved introduktionen.

Lær at tackle

Søborg Hovedgade 198
2860 Søborg
laerat@gladsaxe.dk

Ring til os

Telefontider

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback