Svanemærkede børnehuse
Alle nye børnehuse i Gladsaxe Kommune skal miljømærkes med svanemærkningen. Det blev besluttet i 2018, hvor Gladsaxe fik sit første svanemærkede børnehus, Børnehuset Elverdammen. At huset er svanemærket betyder, at det i alle dele af processen og i materialevalg er bygget med fokus på bæredygtighed, miljø og et godt indeklima. Det afspejler sig også i energiforbruget, der er næsten det halve af almindelige børnehuses forbrug.
Svanemærkede børnehuse i Gladsaxe
- Børnehuset Elverdammen på Christianehøj
- Børnehuset Regnskoven på Tjele Allé
- Børnehuset Grønnegården på Transformervej
- Børnehuset Paletten i Mørkhøj Park
- Børnehuset Egedammen på Klausdalsbrovej
- Børnehuset Svanen på Tobaksvejen, som ud over at være svanemærket også er verdens første cirkulære børnehus. Se video om byggeriet af Børnehuset Svanen på YouTube.
- Børnehus ved Gladsaxe Idrætscenter (Rejsegilde november 2023)
Tre svanemærkede børnehuse i planlægning som en del af Dagtilbudsstrategi 2
- Ny Torveparken (Byggestart medio 2024 og forventet ibrugtagning andet halvår 2025)
- Ny Bakkely – (Forventet byggestart i 2026)
- Ny Kildebo (Forventet igangsætning i 2032)
Priser
- Børnehuset Egedammen har vundet Arkitekturprisen Årets Arne 2023
- Børnehuset Svanen har modtaget Bæredygtighedsprisen ved uddelingen af Building Awards 2022 samt Danish Design Award 2022. Børnehuset Svanen har også været evalueringsbyggeri til Den Frivillige bæredygtighedsklasse.
- Børnehuset Paletten var finalist til Renoverprisen 2022
- Svanemærkede børnehuse i Gladsaxe finalist til Bygherreprisen 2021
Kendetegn ved et svanemærket byggeri
- Lavt energiforbrug
- Godt indeklima for såvel akustik, dagslys som luftkvalitet
- Skrappe kemikaliekrav
- Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ
- Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
- God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele