Klimatilpasning

Gladsaxe skal rustes til fremtidens vejr. Vi får mere vand fra oven, og det presser kloaksystemet, hvor vi de fleste steder har såkaldt fælleskloak. I fælleskloakken bliver regnvand fra veje, tage og andre befæstede overflader blandet med spildevandet i samme kloakledning.

Kloaknettet kommer derfor under pres, når det regner, og det resulterer i oversvømmelser og overløb med forurenet vand.

Derfor har byrådet besluttet, at regnvand og spildevand skal adskilles i hvert sit system i hele kommunen. 

Læs mere om separeringen

Kagsåparkens Regnvandsanlæg er et stort klimatilpasningsprojekt i Kagsåparken, der ligger på grænsen mellem Herlev Kommune og Gladsaxe Kommune.

Projektet omfatter Kagsåen og området omkring åen på en strækning fra Klausdalsbrovej til det sted, hvor åen krydser Motor Ringvej 3 (M3).

Afløbssystemet omkring Kagsåparken har i dag svært ved at følge med, når det regner kraftigt. Spildevand og regnvand presser sig op gennem de overfyldte kloakker og løber direkte ud i Kagsåen, som går over sine bredder og skaber oversvømmelser.

På strækningen fra Kagsåkollegiet til M3 bliver Kagsåen ændret til en slynget strømrende med et naturligt udseende, og landskabet omkring vil blive formet med lavninger, hvor store mængder regnvand kan forsinkes. I den nedre del, mellem Gladsaxe Ringvej til Kagsåens krydsning med M3, bliver der etableret søer med permanent vandspejl, hvor der sker en naturlig rensning, inden vandet ledes videre.

Kagsåparkens Regnvandsprojekt skal reducere antallet og omfanget af oversvømmelser og samtidig forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og Harrestrup Å, som Kagsåen munder ud i. Projektet skal skabe bedre plads til regnvandet både over jorden, samt under jorden, hvor der lægges en bassinledning, som tager imod spildevand blandet med regnvand, og som kan rumme store mængder vand. Når en kraftig regn sætter afløbssystemet under pres, vil bassinledningen fremover kunne opbevare spildevandet, indtil det kan fortsætte i afløbssystemet.

I dag er der 23 forskellige udløb fra afløbssystemet til Kagsåen, hvor der sker overløb med blandet spildevand og regnvand, når det regner kraftigt.  Det bliver reduceret til ét overløbspunkt ved M3, hvor der vil ske overløb meget sjældnere end i dag. 

Den nye bassinledning vil således kunne begrænse de nuværende overløb, som sker mere end 50 gange om året, til i gennemsnit 10 gange om året. Gladsaxe og Herlev Kommuner planlægger desuden at gennemføre andre projekter, der skal adskille regnvand og spildevand i området, hvilket vil nedsætte antallet af overløb yderligere til 5 gange i gennemsnit om året.

Kagsåparkens Regnvandsprojekt er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune og kommunernes vand- og spildevandsselskaber, Novafos og HOFOR.

Kagsåparkens Regnvandsprojekt er blevet udskudt, fordi den nye letbane på Ring 3 skal anlægges først. Der er ikke plads til to så store anlægsprojekter i området på samme tid. 

Du kan læse mere om projektet på Novafos' hjemmeside.

Forsyningsselskaberne HOFOR og Novafos ønsker at skabe en ’skybrudstunnel’ – det vil sige en stor rørledning ud til Øresund – der sikrer, at man kan komme af med store mængder regnvand, så man undgår oversvømmelser ved skybrud.

Svanemøllen skybrudstunnel (SST) er en del af rygraden i Københavns Kommunes skybrudsplan. Tunnelen giver mulighed for at transportere regnvand fra skybrud i Gladsaxe Kommune og ud i Øresund. På den måde kan vi undgå at bygge dyre og pladskrævende bassiner midt i Gladsaxe. I en årrække vil tunnelen også kunne fungere som bassin for spildevand fra fælleskloakken i Gladsaxe, før det ledes til renseanlæg. Det vil give færre overløb af spildevand til Utterslev mose og Nordkanalen, som på den måde får en bedre vandkvalitet.

Novafos og HOFOR planlægger at gennemføre dette store projekt over en årrække igennem København og Gentofte kommuner. Gladsaxe kobler sig til tunnelen gennem store rør. Det er endnu ikke til at sige, hvor denne skybrudstunnel præcist vil blive anlagt.

Der er igangsat en miljøvurdering af projektet. Først skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, som undersøger, om projektet kunne have utilsigtede virkninger på miljøet, som enten kan undgås eller mindskes inden projektet igangsættes. I februar 2019 har der været indkaldt til borgermøder i København, Gladsaxe og Gentofte, hvor der blev orienteret om miljøvurderingen og den første fase omkring udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten - det som kaldes ´Idefase for afgrænsning af miljøkonsekvensrapport´.

Miljøstyrelsen er sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Kystdirektoratet myndighed på projektet og skal gennemgå den kommende miljøkonsekvensrapport, som også kommer i offentlig høring.

Idéoplægget og yderligere information om miljøvurderingsprocessen ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du kan også læse mere om projektet på Novafos’ hjemmeside.

Bagsværds grønne klimaveje blev indviet i foråret 2019. Det er villavejene mellem Møllemarken og jernbanen, som er udpeget som et pilotområde for klimatilpasningsløsninger på villaveje.

Her har Gladsaxe Kommune og Novafos testet forskellige tekniske løsninger samtidig med, at løsningerne er tilpasset beboernes ønsker og lokale forhold.

De grønne klimaveje håndterer regnvandet fra vejen på overfladen, i stedet for at det fylder i kloakken, og samtidig har klimavejene givet hele området et grønt løft.

Nogle steder er vejbanen slynget med indlagte vigepladser, andre steder ligger vejbanen forskudt mellem grønne bede på skiftevis højre og venstre side. I området ligger også de fem private demonstrationshaver.

Løsninger på de grønne klimaveje

Vejbede
I vejbedene vokser naturgræs, stauder eller hårdføre græsser. I bede med kuppelrist nedsiver regnvandet via filtermuld videre til en faskine under bedet. Ved kraftig regn vil vandet løbe direkte via kuppelristen til faskinen under bedet.

Regnbede
I de lange regnbede vokser stauder eller hårdføre græsser. Bedene er inddelt i mindre felter, som følger terrænets fald som en trappe. Når det regner, fordeler vandet sig nedefter i bedet, efterhånden som felterne fyldes med vand og løber over.

Grøfter
I grøfterne vokser naturgræs. Grøfterne kan være en del af vejens slyngede forløb, eller de kan være rektangulære fordybninger i belægningen.

Grøn parkering på brosten
Den ene type grøn parkering består af brosten med en bred fuge, hvor vandet kan trænge igennem. Overkørsler har en betonfuge mellem stenene for at forstærke belægningenog for at markere overkørslen.

Grøn parkering på græsarmering
Den anden type parkering er på græs, som er forstærket med betonsten. Her vil overkørslerne være udført i betonsten uden græs for at forstærke og markere overkørslen.

Fortove
Bredden på fortovene er holdt på et minimum for at give mere plads til det grønne. Den ene type fortov består af en flise lagt på den brede led og er 90 cm bredt. Den anden type fortov er 130 cm bredt, og består af to fliser suppleret med et bånd af enten slotsgrus, græsarmering eller chaussésten. Båndet fungerer som nedsivning, og bredden på fortovet betyder, at to personer kan passere hinanden uden at skulle træde ud på vejen.

Demonstrationshaverne i Bagsværd, som blev indviet i 2015, er blevet til ud fra ønsket om vise forskellige gode løsninger til regnvandshåndtering i forholdsvis små haver.

De fem haver er valgt ud fra bestemte krite­rier, blandt andet om de er synlige fra vejen, og at de er forskellige i udformning og størrelse. Desuden var fokus på at få omkostninger til etablering af løsningerne til at balan­cere med tilbagebetalingen af tilslutningsbidraget fra forsyningen.

Haverne viser forskellige eksempler på, hvordan man kan integrere overfladeløsninger som regnbede, grøfter og lavninger i de enkelte haver, og samtidig overholde afstandskrav til bygninger og skel. Løsningerne er med til at skabe et mere frodigt plante- og dyreliv og øger den rekreative værdi i haverne.

Kong Hans Have er en offentlig have, der ligger midt på Kong Hans Allé, 650 meter fra Buddinge Station.

Indtil 2014 var her en flad boldbane, som sjældent blev brugt. Den nuværende have blev indviet i 2018 og består af et bakket landskab med lavninger, som vandet kan løbe til ved skybrud.

Ved at give plads til regnvandet på overfladen hjælper haven hele lokalområdet med at undgå oversvømmede veje og kældre, når det regner kraftigt.

I haven kan du plukke æbler, bær og nødder og opleve den varierede og frodige bynatur og de lokale borgeres projekter – kælkebakke, motionsredskaber, balancebane, fuglehuse, sti og bænke – som er blevet til i Gladsaxe Kommunes første borgerbudgetforløb.

Haven er anlagt med støtte fra Friluftsrådet. Klimatilpasningsløsningen i Kong Hans Have hænger sammen med vejbedene på Kong Hans Allé.

Her kan du se TV2 Lorrys klip fra indvielsen af kong Hans Have. 

Kong Hans Have blev i 2020 et af Gladsaxes ti Vild Med Vilje-områder - læs mere om Vild Med Vilje i Kong Hans Have. 

Du kan også læse mere om den sjældne sommerfugl - femplettet køllesværmer - som er fundet i Kong Hans Have. 

Høje Gladsaxe Parken er et offentligt rekreativt park- og naturområde, som i 2014 fik et vandløb og to søer, der kan rumme ca. 6.900 m³ regnvand. Formålet med projektet var bl.a. at skabe færre overløb med urenset spildevand til Fæstningskanalen.

Anlæggene i parken håndterer regn-og skybrudsvand fra de 1.900 lejligheder i Høje Gladsaxe Park og Gladsaxe Sportscenter. Vandet kommer til bjergsøen via Vandledningsstien og Skolesvingsbassinet, hvorfra det bliver pumpet op til søen. Søerne er udformet som naturlige søer og bidrager til en velfungerende natur, der er levested for planter og dyr.

Regnvandsløsningerne i Høje Gladsaxe Parken er en del af Høje Gladsaxe Projekterne. Høje Gladsaxe Projekterne sikrede i 2015 Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet.

Vandledningsstien i Gladsaxe er en grøn cykelstiforbindelse mellem Høje Gladsaxevej og Vandtårnsvej/Tinghøjvej langs en række regnvandsbassiner, som er indbyrdes forbundne. Bassinerne er anlagt af Nordvand i 2013 og kan rumme 3.500 m3 regnvand.

De øverste 8 bassiner kaldet 'Engene' håndterer regnvandet på en eng i bassinets bund. De nederste 8 bassiner kaldet 'Kaskaderne' er udformet med trækanter og har permanent vandspejl.

Ved det lavest placerede bassin under broen kan man lytte til vandets plasken efter regnen. Området under broen er belyst med LED og er med projektet blevet et mere trygt sted at færdes. Den sidste del af ruten er inspireret af istidslandskabet og er et område, der samtidig fungerer som overløb ved skybrud.

Vandledningsstien er en del af Høje Gladsaxe Projekterne, som i 2015 sikrede Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet. Bassinerne håndterer vand fra hele Gladsaxe Sportscenters område.

Gladsaxe Sportscenter har med klimatilpasningsprojektet fra 2014 udviklet sig til en åben idræts- og folkepark, som bruger regnvandet synligt til uformelle og spontane aktiviteter. Her opsamles og afledes regnvand via en række damme og kanalsystemer mellem idrætshallerne og langs fodboldbanernes sidelinjer.

Med projektet har idrætsanlægget fået en række helt nye rum til leg, ophold og bevægelse, bl.a. et bassin til paddle-tennis, et crossfit-område, et dirt-jump-område, en sænket skaterrampe og et bassin af mere uformel karakter, hvor man kan slappe af, hænge ud og klatre rundt.

Regnvandsløsningerne på Gladsaxe Sportscenter er en del af Høje Gladsaxe Projekterne, og ved kraftig regn vil der være overløb til bassinerne på Vandledningsstien. Høje Gladsaxe Projekterne sikrede i 2015 Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet.

Boligselskabet ABG Kildeparken og Boligforeningen GAA Kildevænget blev i 2015-16 færdige med deres fælles regnvandssystem, som håndterer regnvandet på overfladen på tværs af foreningernes matrikler. 

Regnvandssystemet består af lavninger, grøfter, render, permeable belægninger og regnbede anlagt på foreningernes vej- og friarealer.

Med anlægget har foreningernes friarealer ændret karakter til et mere bakket terræn med langt græs og urter mellem de klippede plæner. Efterfølgende har boligforeningernes driftspersonale og Gladsaxe Kommune afholdt en erfaringsdag, hvor der blev fokuseret på konkrete driftsmetoder til de nye anlæg.

Undervejs i beslutnings- og anlægsprocessen var foreningernes beboere inddraget i form af informationsmøder, en LAR-følgegruppe og der blev løbende udsendt nyhedsbreve. 

Marielyst-kvarteret er en del af Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA) og har i 2014 fået et løft i form af et stort klimatilpasningsprojekt, hvor regnvandet bliver nedsivet.

Regnvandsløsningerne er tænkt ind i områdets arkitektur, så regnbede, søer og andre grønne løsninger indgår og supplerer den eksisterende parkbebyggelse fra 1950’erne.

Regnvand fra tage og faste belægninger nedsives i regnvandsbede, grøfter og lavninger på boligforeningens areal. På den måde sker al håndteringen af regnvand synligt på overfladen, så ophold, leg og bevægelse er tænkt ind i projektet. Vandet fra vejene nedsives i regnvandsbede, som samtidig fungerer som hastighedsdæmpning.

Marielyst-kvarteret er en del af Høje Gladsaxe Projekterne.

Børnehuset Nøddehegnet på Tobaksvejen har taget initiativ til at udnytte regnvand på en måde, som også kommer daginstitutionens børn til glæde. Regnvandsprojektet, som består et grønt tag, en grøn væg og et regnvandsbassin, blev etableret i forbindelse med ombygningen i 2016. Projektet er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden Byggros.

Når det regner, ledes regnvandet til to regnvandstanke i stedet for i kloakken. Herfra pumpes regnvandet gradvist ud på det grønne tag og den grønne væg med spiselige planter, hvor en del af vandet opsuges af planterne eller fordamper. Når det grønne tag er vandmættet, løber regnvandet ud i regnbedene på forsiden af bygningen og siver langsomt ned i jorden. Ved skybrud løber det overskydende regnvand fra den grønne væg til et regnvandsbassin, der er en integreret del af børnehusets udearealer.

Udover at håndtere regn- og skybrudsvand, virker taget og væggen som ekstra isolering af bygningen og er med til at holde temperaturen kølig i sommermånederne og lun om vinteren.

I 2018 blev Gladsaxes første Svanemærkede børneinstitution, Elverdammen på Christianehøj, taget i brug. 

Institutionens grønne tag kan tilbageholde regnvand fra en 10 års regnhændelse. Efter et kraftigt regnskyl vil regnvandet fordampe fra taget, og eventuelt overskudsvand bliver ledt langsomt i kloakken.

Taget består af sedumbakker beplantet med forskellige sedum-arter. Udover at have en isolerende effekt på bygningen bidrager det grønne tag også med et bedre mikroklima og levesteder for flora og fauna. 

Teknologisk Institut skal udføre en række målinger på det grønne tag ved Elverdammen for at give Gladsaxe Kommune et nøjagtigt billede af, hvor effektivt taget er.

Nyttehaverne i Værebro Park blev etableret i 2014.

Nyttehaverne fungerer som et fælles socialt mødested, hvor beboere fra Værebro Park mødes på tværs af sociale og kulturelle skel over noget så simpelt som havearbejde.

Udover at være et socialt projekt er der også fokus på miljøet. Haverne bliver vandet med tagvand fra nærliggende garager. Fra garagerne løber vandet ned i store opsamlingsbassiner, hvor det bliver renset, så det kan bruges i haverne.

Beboerne har medbestemmelse, og der er blevet etableret en nyttehaveklub, som organiserer arbejdet og det sociale liv i haverne.