Gladsaxedagen bliver spækket med danseglæde
5. august 2024
Flere af de lokale danseforeninger lægger vejen forbi Gladsaxedagen 24. august.
Sådan så det ud på Gladsaxe Rådhusplads sidste år.
Blandt de mange tilbud og aktiviteter, der finder sted på Gladsaxes årlige fest- og kulturdag, er der noget for enhver smag. Det gælder ikke mindst dig, der holder af musik og bevægelse – uanset om det er folkedans, linedance eller andre stilarter.
24. august kan du nemlig møde flere af de lokale danseforeninger på Gladsaxe Rådhusplads, som i dagens anledning bliver omdøbt Musiktorvet. Her deltager Dansefabrikken 2860 sammen med bl.a. Gladsaxe Tangoforening og Glad Dans Gladsaxe, som har eksisteret i over 80 år.
Ikke langt derfra optræder The Hill Dancers og Mørkhøj Country Line Dancers med spændende opvisninger inden for linedance og inviterer publikum med. Så der er god grund til at kridte danseskoene, når Gladsaxedagen ruller dansegulvet ud lørdag 24. august.
Læs mere om Gladsaxedagen og det fulde program på gladsaxe.dk/gladsaxedagen
Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.