Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser GladSommer - sommerferieaktiviteter Gratis aktiviteter i sommerferien Uge 32

Uge 32

I år afholdes der flere aktiviteter uden tilmelding. Aktiviteterne er ligeledes gratis.

Du skal blot møde op.

Her kan du få et overblik over sommerferieaktiviteterne i uge 32

I Cafehaven finder du ud over friluftsbadet også mange andre muligheder for leg og bevægelse – blandt andet en beachbane, hvor der kan spilles volley, fodbold og lignende.

I sommerferien alle ugens dage fra kl. 10.00-16.00 stiller Idrætsanlæggene bolde til rådighed ved beachbanen til fri afbenyttelse.

Er banen ledig og er der bolde i kurven, er det bare at give den gas. Er der nogen i gang, kan du altid spørge, om du må være med. Vi håber, at folk vil være gode til at deles.

Bemærk dog, at banen kan bookes, og at den derfor på nogle tidspunkter vil være reserveret.

Find beachbanen bag Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg.

Discgolf træning for alle i UGE 32.

Vi mødes ved BIBLIOTEK+ i Høje Gladsaxe og går ned til discgolf-banen bag højhusene. Torben og Peter m.fl., som er erfarne dicsgolf-spillere vil stå for disse åbne træninger, hvor alle kan deltage, hvad enten du har prøvet det før eller aldrig har haft en discgolf-disc i hånden. Børn fra 10 år er velkomne og det er sjovt at spille med hele familien eller sammen med venner. Vi garanterer at det bliver sjovt og lærerigt og du vil få en masse frisk luft. Vi har alt udstyr med. Håber vi ses

Træningsdage og tider:

  • Tirsdag 6. august klokken 14.30-16
  • Onsdag 7. august klokken 14.30-16
  • Torsdag 8.august klokken 16-17.30
  • Fredag 9. august klokken 16-17.30

Kom og nyd sommeren ved friluftsbadet i Cafehaven på Gladsaxe Idrætscenter.

Friluftsbadet er gratis at benytte og åbent alle ugens dage for alle.

I Cafehaven finder du også mange andre faciliteter, du frit kan bruge til leg og træning.

I sommerferien er der livreddere ved friluftsbadet fra kl. 10.00-16.00. På alle andre tidspunkter benyttes friluftsbadet på eget ansvar.

Find friluftsbadet bag Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback