Skip til hoved indholdet

Gratis energitjek

Vi takker for den store tilslutning til at spare på energien og er derfor nødsaget til at lukke for tilmeldinger for denne gang.

Vi har allerede modtaget 750 tilmeldinger, og vi har ikke plads til flere.
Det vil tage hele 2025 at komme igennem alle disse energitjek, så de der er tilmeldte skal have tålmodighed.

I mellemtiden vil vi indkalde til et digitalt EnergiTjek-møde i januar, hvor vi i fællesskab kan gennemgå de mest almindelige energibesparende tiltag i jeres boliger.

Vi arbejder på at få flere midler til igen at kunne tilbyde energitjek til næste vinter.


Ansøg om gratis energitjek af dit parcel- eller rækkehus

Som led i den grønne omstilling har Gladsaxe Kommune afsat en pulje til energitjek af parcel- og rækkehuse.

Energitjekket udføres af firmaet Transition og indebærer at en rådgiver besøger din/jeres husstand.

Hvordan foregår energitjekket

Ved energitjekket bliver boligens klimaskærm (alt det, der skiller ude fra inde: Ydervægge, vinduer, tag, hoveddør og så videre) samt tekniske installationer og energiforbrugende apparater gennemgået. Derudover er en væsentlig del af energitjekket en drøftelse med boligejeren om ønsker til løsning, erfaringer og økonomi. På baggrund af energitjekket får boligejeren tilsendt en energirapport.

Et energitjek har til formål at identificere:

  • Anbefalinger til energirenovering
  • Besparelsespotentialer i kroner, kWh og CO2
  • Investering og tilbagebetalingstid via besparelsen
  • Plan for opfølgning/gode råd til videre proces og implementering af tiltag
  • Muligheden for brug af håndværkerfradrag eller energirenoveringspuljen
  • Energitjekket er ikke det samme som et energimærke

Gladsaxe Kommune samarbejder med Transition, der foretager energitjekket.
De angivne oplysninger i formularen videregives derfor til Transition, så de kan kontakte dig hurtigst muligt for planlægning af energitjek.

Læs mere her: Behandling af dine oplysninger.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback