---
title: "Uønskede dyr"
description: "Hvad kan du gøre ved uønskede dyr på din grund"
date: "2026-05-29"
created: "2024-05-28"
tags:
  - "Rotte"
  - "rotte"
  - "Måge"
  - "måge"
  - "Mus"
  - "mus"
  - "Ræv"
  - "ræv"
  - "Hveps"
  - "Bi"
  - "hveps"
  - "bi"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Borger](https://gladsaxe.dk/borger)

                    [Bolig, vand og varme](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme)

                    [Lejebolig](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme/lejebolig)

                [Uønskede dyr](https://gladsaxe.dk/borger/bolig-vand-og-varme/lejebolig/uoenskede-dyr)

# Uønskede dyr

## Få hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du oplever uønskede dyr på din grund, fx ræve, herreløse katte, måger og mosegrise.

[Hvis du vil anmelde rotter eller læse, hvordan du forebygger rotter på din grund, skal du gå til siden om rotter.](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/58959bf6-6c1e-418a-bcda-ec937686e729 "Hvis du vil anmelde rotter eller læse, hvordan du forebygger rotter på din grund, skal du gå til siden om rotter.")

## Læs mere

###

                                    Herreløse katte

Hvis du oplever problemer med herreløse katte, har kommunen indgået samarbejde med Kattens Værn, som indfange dem.

Du skal selv kontakte Kattens Værn på telefon 38 88 12 00, så sørger de for at kattene bliver indfanget.

###

                                    Ræve

Ræven er ikke et skadedyr, men et vildt dyr. Ræve findes over alt i Danmark, også i Gladsaxe. Den holder til ved parker, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og i tilgroede villahaver. Ræven har helt tilpasset sig byens menneskeskabte landskab.

Dyrenes Beskyttelse har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en pjece med svar på, om ræve er farlige, og hvad du kan gøre, hvis du vil undgå dem.

Se pjecen [Om at leve med byræve her](https://naturstyrelsen.dk/media/10bdnkss/om-at-leve-med-byraeve.pdf "Om at leve med byræve her").

Hvis du oplever en syg ræv, skal den indfanges og aflives. Du kan kontakte os via mail til miljo@gladsaxe.dk. I mailen skal du oplyse, hvor ræven opholder sig, din vurdering af ræven, og hvem vi må kontakte for yderligere information.

Når miljøafdelingen har alle relevante informationer, vil vores driftsafdeling aflevere og opsætte fælden på adressen. De medbringer en låneerklæring, som du skal underskrive. Driftsafdelingen vil medbringe kontaktoplysninger til vores jæger.

Låneerklæringen skal sendes retur til Miljøafdelingen.

###

                                    Mink

Mink i naturen er enspændere. De kan holde territorier, som er op til 2,5 km2, som de ikke deler med andre voksne dyr. Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr. De har svømmehud og bruger en stor del af deres tid i vand. Minken jager både til lands og til vands.

Hvis du oplever problemer med mink og mener, de bør fjernes fra dit område, skal du kontakte os via mail til [Miljøafdelingen](mailto:miljo@gladsaxe.dk "Miljøafdelingen"). I mailen skal du oplyse, hvor du har observeret minken, hvilke gener den påfører, og hvordan vi kan kontakte dig. Du vil herefter blive kontaktet af vores jæger, som vil træffe nærmere aftale om indfangning af minken. Jægeren medbringer en låneerklæring, som skal underskrives og sendes retur til [Miljøafdelingen](mailto:miljo@gladsaxe.dk "Miljøafdelingen").

###

                                    Mosegrise

Er du plaget af mosegrise i din have, er dette ikke noget kommunen hjælper med, og du skal derfor selv kontakt en fagmand. Kommunen anbefaler ikke nogen.

#### Fakta om mosegrise

Mosegrisen, eller vandrotten, bliver typisk mellem 12-22 cm lang, hvis halen ikke regnes med. Den vejer normalt mellem 80-100 gram.

Mosegrisen er i familie med studsmusene, som kan kendes på deres små afstumpede snuder. Den er altså ikke en rotte, men kaldes sandsynligvis vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale, der ca. er 10 cm lang.

Mosegrisen holder primært til i fugtigt terræn og er en dygtig svømmer. Nogle mosegrise lever derimod hele livet i tørre områder langt fra vandhuller.

Typisk får mosegrisen 4-5 kuld unger i løbet af ynglesæsonen, der forløber fra tidligt forår til sent efterår. Hvert kuld består af 4-8 unger, som selv bliver formeringsdygtige i en alder af 2 måneder. Mosegrise lever ikke så længe, og når som oftest kun en alder på 15-20 måneder.

Mosegrisen lever, som muldvarpen, en stor del af sit liv under jorden i sit netværk af gange. Den graver tunneler og skyder muldskud op ligesom muldvarpen. Det kan derfor være svært at finde ud af, om det er en mosegris eller en muldvarp, som bor i haven. Det bliver ikke nemmere af, at de kan finde på at bruge hinandens forladte gangsystemer.

Mosegrisens skud kan kendes på, at de normalt er mindre end muldvarpens og ligger mere uregelmæssigt fordelt på overfladen. Om sommeren er der tydelig forskel på de 2 typer skud, da mosegrisen sjældent graver lige så dybt som muldvarpen. Mosegrise kan dog have gangsystemer, der er væsentlig dybere end muldvarpers. De kan nå ned til 3 meters dybde.

Mens mosegrisen graver adskillige åbne huller med en mindre diameter på 6-7 cm, kommer muldvarpen som regel kun op på jordoverfladen om natten og altid igennem et muldvarpeskud, som den normalt lukker efter sig, når den er nede i gangen igen.

Hvis der i sommerhalvåret er åbne huller i jorden imellem skuddene, er det derfor formentlig en mosegris, der fornøjer sig i din plæne og med dine planter. På denne årstid lever den af grønne plantedele over jorden.

Mosegrisen er planteæder, og derfor er kombinationen af gangsystemer, muldskud og gnav på planter tæt på jorden eller rødder i haven et sikkert tegn på, at der er tale om en mosegris og ikke en muldvarp.

Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, f.eks. gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren dækker den sine huller til og lever af sit depot, da den stort set ikke kommer op over jordoverfladen.

En del af de danske øer, hvor mosegrisen ikke er repræsenteret, ligger ret isoleret og i så stor afstand fra dens forekomst i øvrigt, at dyret ikke kan svømme til dem, selvom den er en udmærket svømmer. Det gælder øer som Anholt, Læsø, Samsø og Bornholm. Derimod er det mindre indlysende, hvorfor den ikke synes at forekomme på Lolland, Falster og Møn.

###

                                    Måger

### Er du generet af måger?

Når mågen flytter ind i kvarteret, kan der følge store gener med. Få gode råd til, hvordan du kan forebygge måger, og hvor du kan søge hjælp, hvis du er generet i dit nabolag.

Det er særligt sølvmågen, der giver problemer i Gladsaxe. De sidste 30 år er antallet af sølvmåger steget støt, og det kan mærkes i yngletiden om sommeren, og særligt i midtbyen, hvor man oplever høje skrig og nærgående fugle, der jagter mad. Sølvmågen er fredet, men der er stadig ting, du selv kan gøre for at mindske generne.

### Hvad kan du gøre?

**Fysiske hindringer på taget**

Er måger et tilbagevendende problem om sommeren, kan det være en god idé at overveje, om du har mulighed for at etablere fysiske forhindringer på dit tag. Det kan mindske risikoen for, at måger kan bygge rede og lægge æg.

Fysiske forhindringer kan være:

- Net
- Fuglepigge
- Stålwirer
- Fugleskræmsel, fx en plastikrovfugl

Erfaring viser, at ovenstående tiltag kan have forskellig effekt, ligesom det afhænger af forholdene på dit tag, om det giver mening at etablere hos dig. Derudover er der risiko for, at mågerne blot finder en alternativ plads på et tag i nærheden af din ejendom.

Vi anbefaler, at du kontakter et skadedyrsfirma, der har erfaring med forebyggelse af måger.

**Fjern reder på taget inden 1. april**

Måger bygger rede i februar og marts. Har du allerede reder på taget, så sørg løbende for at få dem fjernet, inden der kommer æg - her er sidste frist 1. april, hvor ynglesæsonen begynder. Denne metode er effektiv, men kræver selvfølgelig at du har let adgang til dit tag, og at du løbende gør en ihærdig indsats over en årrække.

**Hvad gør jeg, hvis jeg bor i lejlighed?**

Hvis du bor i lejlighed, er det ejerforeningen eller et eventuelt gårdlaugs ansvar at håndtere problemet. Bor du i almenbolig, skal du have fat i dit boligselskab.

**Få tilladelse til regulering**

**﻿﻿**Er måger allerede et stort problem, kan du søge tilladelse til at bekæmpe dem ved Naturstyrelsen. Det gør du ved at udfylde ansøgning til tilladelse om regulering.

Ansøg om tilladelse til regulering

Hvis Naturstyrelsen giver dig tilladelse til at regulere mågerne, skal du naturligvis følge de vilkår, Naturstyrelsen sætter.

Tilladelsen dækker typisk:

- Skydning af voksne måger, inden de lægger æg
- Fjernelse af æg og reder
- Oliering af æg

Hvis du skal regulere ved hjælp af skydning, skal du benytte en jæger med gyldigt jagttegn eller et skadedyrsfirma.

Naturstyrelsen oplyser, at de jævnligt giver tilladelse til regulering, når mågerne medfører alvorlige gener. En betingelse for tilladelsen vil typisk være, at man fremadrettet sikrer, at mågerne ikke vil kunne genetablere sig. Dvs. at der foretages forebyggende foranstaltninger, eller at man hvert år fjerner rederne før æglægning.

**Hvad gør Gladsaxe Kommune?**

Gladsaxe Kommune er opmærksom på, at gener fra måger udgør et stort problem for mange borgere. Erkendelsen er desværre også, at der ikke findes nogen enkel løsning på problemet, Kommunen gør alt for at bekæmpe måger på kommunale bygninger, hvilket dog i nogle situationer flytter problemet til andre flade tage i nærheden.

**Fakta**

En måge, der har ynglet i byen, vil som hovedregel vende tilbage til samme koloni år efter år. Den søger mage og bygger rede i februar/marts, og når reden er færdig i april, lægger den æg i april og maj. Derfor er 1. april sidste frist for at forebygge, at mågen etablerer sig på din ejendom, da den fredede fugl herefter skal have ro til at yngle.

Æggene klækkes i juni, hvorefter de voksne fugle bliver mere aggressive, og ungerne skriger efter føde. Unger begynder at flyve i juli/august, og forældrefugle bliver meget aggressive og støjende. Ved sommerens slutning spredes kolonien, og der falder ro over omgivelserne indtil næste ynglesæson.

###

                                    Andre dyr

Hvis du er plaget af mus, hvepse, bier, myrer, fugle eller andre dyr, skal du selv kontakte en fagmand. Dette er på egen regning, og Gladsaxe anbefaler ikke nogen. Find gode råd hos [Naturstyrelsen.dk](https://naturstyrelsen.dk/ "Naturstyrelsen.dk").

#### Væggelus

Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, hvis du konstaterer væggelus i din bolig. De små skadedyr formerer sig ekstremt hurtigt, og problemet kan derfor blive langt mere omfattende på ganske kort tid, hvis ikke du skrider ind.

Du har to muligheder, hvis hjemmet er ramt af væggelus:

1. Tilkald en professionel skadedyrsbekæmper
2. Du kan vælge at bekæmpe dine væggelus selv, men dette kræver snilde, grundighed og tålmodighed

Af bekæmpelsesmetoder mod væggelus, man kan benytte i hjemmet, kan nævnes:

- Rengøring
- Kemikalier
- Varme- og kuldepåvirkning
- Find flere informationer ved at søge på nettet

###

                                    Fjerne døde dyr

Små døde dyr, som for eksempel rotter og egern, skal du samle op i en pose, slå klude på den og smide den ud sammen med det øvrige affald i restaffald.

Døde ræve kan også komme i restaffaldet indpakket i en plastpose. Hvis man ikke kan gøre dette selv, kan jægeren kontaktes på tlf. 61 20 38 87.

 Finder du en påkørt kat eller hund, påkørt på offentlig vej, kan du kontakte Viking på telefon 72 30 87 00, som kan afhente dyret. Er det et dyr med chip, vil de også tjekke om de tilhører nogen.

###

                                    Hvis du ser en rotte

Ser du en rotte, enten udendørs eller indendørs, skal du melde det. [Læs mere om rotter her](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/58959bf6-6c1e-418a-bcda-ec937686e729 "Læs mere om rotter her").
