Handleplan for Botilbuddet Granvej
Status på initiativer for at øge trygheden på Granvej
Tiltag: Pædagogiske tiltag på Granvej
Beskrivelse: Udarbejde handleplaner for beboere med kriminel adfærd
- Reducere kriminelle aktiviteter og støtte beboernes udvikling
- Kigge på planer for det pædagogiske arbejde med beboerne. Hvilke pædagogiske greb kan tilbuddet arbejde med for de borgere, der skaber udfordringer
- Lede beboerne væk fra boligområdet ved siden af Granvej til andre rammer, for eksempel et grønt område
- Forvaltningen skal afklare mulighederne for at finde flere ressourcer, så personale i højere grad kan gå ud sammen med beboerne.
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Det er en løbende indsats
- Københavns Kommune har ansvaret for udarbejdelse af handleplaner og igangsættelse af initiativer på Granvej
- Botilbuddet Granvej har ansat to ekstra medarbejdere der skal være med til at aktivere borgere og have samtaler med dem.
Tiltag: Tryghed i lokalområdet
Beskrivelse: Ansætte nabokoordinator
- Nabokoordinatoren skal være med til at øge sikkerheden, forbedre naborelationer og aflaste det pædagogiske personale
- Opstart af nabokoordinator og etablering af kontakttelefon
- Det skal afklares hvilke beføjelser en nabokoordinator har
- Nabokoordinatoren skal være til stede i arbejdstiden. Uden for arbejdstiden kan naboerne sende en sms, ringe til botilbudslederen eller kontakte nabokoordinatoren den efterfølgende dag.
Videoovervågning ved Granvej
- Området er ikke inden for Københavns Kommunes ejendom, derfor er dette forslag noget, Gladsaxe skal afklare.
Vagter
- Gladsaxe Kommune har vagter der runderer ved kommunale bygninger. Da Gladsaxe Kommune har kommunale bygninger på Granvej,
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Nabokoordinatoren er opstartet gradvist i uge 41 på nedsat tid og vil være på fuld tid i uge 43. Telefonnummer på nabokoordinatoren er delt med naboer og erhvervsdrivende
- Gladsaxe undersøger mulighederne for videoovervågning på selve vejen Granvej
- Videoovervågning skal drøftes på næste møde i tryghedsnetværket.
Tiltag: Samarbejde med politiet
Beskrivelse: Tæt dialog
- Lokalpolitiet er en vigtig partner for botilbuddet Granvej i forhold til tryghed samt viden og formidling om kriminalitet mv. Dette samarbejde fortsættes
- Tilbudslederen holder tæt kontakt med lokalpolitiet
- Lokalpolitiet kontakter ledelsen, hvis der er mange anmeldelser, der skal følges op på
- Lokalpolitiet deltager i Tryghedsnetværket.
Jævnlige besøg
- Lokalpolitiet besøger jævnligt på botilbuddet Granvej og taler med beboerne – særligt hvis der har været optakt til uroligheder eller lignende
- Der foretages en gang imellem ransagninger på botilbuddet Granvej med afsæt i dialog med ledelsen.
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Københavns Kommune har etableret tryghedsnetværket og afholdt første møde d. 20. oktober. Kommunen vil indkalde til næste møde, der afholdes i december 2025
- Der vil være et nyt dialogmøde i foråret 2026. Københavns Kommune er ansvarlige for at indkalde.
Tiltag: Fysiske rammer
Beskrivelse: Ændring af adgangsforhold til Granvej
- Beboerne skal ledes væk fra udgangen ved boligområdet
- Københavns Kommune er ved at undersøge om indgangen kan flyttes fra Granvej 12 til Granvej 14. Det ville kræve, at der blev opsat en port og et hegn
- Evaluering af nuværende adgangsforhold, implementering af adfærdsændringer.
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Københavns Kommune har foreslået, at der kan etableres en port ca. 2,5 meter inde på grunden ved Granvej 12, så gående trafik i stedet skal være henledt til Granvej 14
- Porten kan suppleres af et raftehegn der løber fra indkørslen ved Botilbuddet Granvej 14 frem til den nye port ved Granvej 12
- Porten forventes at kunne være sat op og funktionel fra foråret 2026, hvis det besluttes at gå videre med denne løsning
- Københavns Kommune har henvendt sig til tryghedsnetværket for at få deres input til forslaget.
Tiltag: Visitation og beboersammensætning
Beskrivelse: Visitationsstrategi for Granvej
- Undersøgelse af nuværende visitationspraksis, implementering af ændringer
- Forvaltningen vil kigge på beboersammensætningen.
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Der vil løbende kigges på visitationen
- Københavns Kommune er ansvarlige for at afdække visitationen og beboersammensætningen på tilbuddet.
Tiltag: Evaluering
Beskrivelse: Møde mellem Gladsaxes borgmester og socialborgmester
- Drøfte fremdrift og evt. justeringer.
Samlet evaluering af indsatser i marts 2026 (et halvt år efter igangsættelse af de første initiativer)
- Vurdering af den samlede effekt og nødvendige tilpasninger.
Status/ansvarlig (opdateret 12/11/2025)
- Der vil løbende være møder mellem de to borgmestre og på forvaltningsniveau
- Evaluering vil finde sted om seks måneder
- Københavns Kommune er ansvarlige for at følge op, i samarbejde med Gladsaxe Kommune.