Madordning i dagtilbud

Børnene i dagplejen får hver dag frokost og mellemmåltider som dagplejeren tilbereder og spiser sammen med børnene. Der lægges vægt på, at maden er sund, så vidt muligt økologisk samt tilpasset barnets udvikling og behov.

I Gladsaxe Kommune har alle børnehuse køkkener indrettet til madproduktion, bortset fra et enkelt selvejende børnehus, der får mad fra en ekstern leverandør. Maden laves primært fra bunden med brug af friske råvarer og køkkenfaglige medarbejdere søger for at maden er målrettet børnene, både hvad angår smag, portionstørrelser og anretning.

Der er fokus på økologi, bæredygtighed og variation, og maden følger årstidens frugt og grønt. Børnene møder retter og smage fra flere forskellige kulturer og verdensdele.

Maden planlægges og tilberedes ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger: Fødevarestyrelsens kostråd til måltider i daginstitutioner.

Fødevarestyrelsens kostråd tager både hensyn til børnenes ernæringsbehov og til klimaet. Det betyder, at maden i stor udstrækning er plantebaseret med fokus på frugt, grønt og bælgfrugter, pasta, kartofler, brød og andre kornprodukter og suppleret med kød, fisk, æg og mejerivarer.

Det prioriteres at anvende gerne danske råvarer i sæson og maden er minimum 80 % økologisk i Gladsaxe Kommunes dagtilbud.

Gladsaxe Kommune har desuden stort fokus på at minimere madspild. Det gælder både i køkkenerne, hvor så meget som muligt af råvarerne bruges, og rester, der ikke har været serveret i grupperne, genbruges i nye retter. Der serveres i afpassede mængder i skåle og på fade med mulighed for at hente mere mad i køkkenet.

Vaner i forhold til mad og måltider har stor betydning for den generelle sundhed, trivsel og fællesskaber. Og vanerne grundlægges tidligt i barndommen. Det betyder at der er stort potentiale i, at børnene allerede i dagtilbuddet får positive erfaringer med mad og måltider. Derfor lægges der vægt på, at maden er indbydende i farver og anretning, så børnene får lyst til og glæder sig til måltidet.

Der er stor læring forbundet med måltidet, både før, under og efter måltidet. Måltiderne er en daglig rutine, som giver børnene mulighed for at deltage og blive inddraget på en meningsfuld måde. Før måltiderne hjælper børnene med at sætte tallerkner, glas og bestik på vogne til hvert grupperum. De øver sig i at tælle, så der er service til alle børn og voksne og de snakker om, hvad de skal have at spise. Selve måltidet bidrager til udvikling af børnenes sociale kompetencer. De skal dele maden og række den til hinanden og måltiderne giver det pædagogiske personale mulighed for at tale med børnene om, hvad maden smager af, hvordan dufter det og hvordan lyder det, når man bider af det? Efter måltidet deltager børnene i den daglige rutine med at rydde af. De kommer rester til affald i spande og sætter egen service op på vognen, og de kører den ud i køkkenet og siger tak for mad til køkkenpersonalet.

Maden og måltiderne kan også understøtte de projekter, som børnene er optagede af. Et eksempel fra et børnehus er et projekt om "Bennys badekar", hvor børnene bl.a. har spist muslinger og blæksprutte, og børnene har været med til at bage blæksprutteboller.

Ved frokosten er børnene rollemodeller for hinanden, og den enes mod kan give den anden lyst til at smage nye ting. På den måde medvirker frokostordningen til, at børnene får lyst til og mod på at afprøve nye madtyper. Madplanerne i det enkelte børnehus bliver udviklet på baggrund af anbefalinger og sæson, men også i forhold til at introducere børnene for forskellige råvarer på forskellige måder, så de både møder noget kendt og ind imellem noget nyt.

Ved børnenes frokostmåltid, har det pædagogiske personale mulighed for at spise af maden i symbolske portioner for at være i dialog om måltidet og dele madglæden sammen med børnene, og kan på den måde også være rollemodeller.

I Gladsaxe Kommunes dagtilbud tages der efter lægeerklæring hensyn til, hvis et barn har allergi eller af anden årsag ikke kan tåle udvalgte fødevarer. Der tages også hensyn i tilfælde af forældres valg om vegetarisk/vegansk levevis eller religiøse overbevisninger. Den køkkenansvarlige og det pædagogiske personale sørger for, at barnet IKKE tilbydes madtyper, som barnet ikke kan tåle, eller de madtyper, som forældre med ovennævnte levevis/overbevisning ikke ønsker, at deres barn bliver tilbudt. Det betyder, at der altid vil være nok mad, så barnet bliver mæt af den mad, det kan tåle eller må spise (for eksempel ris, pasta, kartofler, brød, frugt, grønt), men der tilberedes ikke nødvendigvis særskilt mad til barnet.

Erfaringerne med frokostordningen viser, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at tilpasse maden – og imødekomme barnets behov for specialkost ved lægedokumenteret allergi eller sygdom. Dog kan forældre søge om fritagelse fra frokostordningen til deres barn, hvis barnet har lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost og dagtilbuddet ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid.

Ansøgning om fritagelse fra frokostordningen skal forgå i dialog med ledelsen af dagtilbuddet. Ansøgningsskema kan fås hos ledelsen i barnets dagtilbud og skal vedlægges lægelig dokumentation. Ledelsen i dagtilbuddet sender underskrevet ansøgning til Børne- og Kulturforvaltningen, som træffer endelig afgørelse.

Hvis ansøgningen om fritagelse godkendes, skal man ikke betale for frokosten men give sit barn en madpakke med.

I de kommunale børnehuse foretages der afstemning om fravalg af frokostmåltidet blandt forældrene til børnehavebørn. Det er et simpelt flertal, der afgør, om frokostordningen til børnehavebørn fravælges i det enkelte børnehus. Det betyder, at mere end halvdelen af forældrene skal stemme for et fravalg, for at der ikke længere er frokost til børn over 3 år i børnehuset.  Valgresultatet omfatter alle børnehavebørn i det enkelte børnehus og det er derfor ikke muligt individuelt at til- eller fravælge frokostmåltidet.

Forældre til børn, der er fyldt tre år på afstemningstidspunktet, får en stemmeseddel udelukkende med mulighed for at stemme for at fravælge den kommunale frokostordning til børnehavebørn. Ønsker man at stemme ja til den kommunale frokostordning skal man derfor ikke afgive en stemme. Der er én stemme pr. barn, der er fyldt tre år på afstemningstidspunktet. Stemmesedlen er ikke anonym, af hensyn til gennemskueligheden i processen. Det er kun børnehuslederen, der får kendskab til de enkelte stemmer.

Fravælges den kommunale frokostordning, vil den ophøre i det pågældende børnehus med et halvt års varsel, og børnene skal fra oktober måned have madpakker med. Hvis der ikke foretages et fravalg, beholdes eller genindføres den kommunale frokostordning til børnehavebørn.

Inden valget vil forældre til børn, der er fyldt tre år på afstemningstidspunktet, få en stemmeseddel og modtage nærmere information om valget fra lederen i barnets børnehus.

Afstemning vil forløbe over to uger i marts måned og forældrene har ansvaret for at overholde tidsfristen.

Lederen i børnehuset vil herefter tælle stemmerne op og sende resultatet til Børne- og Kulturforvaltningen. I starten af april vil der komme information ud om, hvorvidt den kommunale madordning vil ophøre eller fortsætte efter 1. oktober.

Eksempel
Et børnehus har 40 stemmeberettigede forældre.
19 af dem afgiver ønske om fravalg af frokostordningen, de øvrige 21 afgiver ikke stemme og tæller derfor som et tilvalg af frokostordningen.

Ordningen vil ikke blive fravalgt, da et simpelt flertal på 21 forældre ikke har afgivet ønske om fravalg.

I de selvejende børnehuse, Novo Børnegård, Bagsværd Børnehave og Skovbørnehaven, har forældrebestyrelsen kompetencen til at beslutte, om frokostmåltidet skal tilbydes eller fravælges. Børne- og Kulturforvaltningen opfordrer til, at forældrebestyrelsen i dette tilfælde foretager en høring blandt forældrene, om de ønsker at fravælge den kommunale frokostordning.

Lederen sender resultatet til Børne- og Kulturforvaltningen. I starten af april vil der komme information ud om, hvorvidt den kommunale madordning vil ophøre eller fortsætte efter 1. oktober.

Hvis frokosten i børnehuset ikke fravælges, skal forældre til børn over 3 år betale en særskilt takst for frokosten. Beløbet vil blive opkrævet sammen med den øvrige betaling for dagtilbudspladsen.

Hvis man har ret til friplads- eller søskendetilskud, får man også tilskud til frokostordningen.

Taksten for frokostordningen bliver fastsat i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget hvert år. I 2024 fra 1.10. er taksten 364 kroner.

Taksterne finder du på Institutionstakster.
 

I de børnehuse, hvor den kommunale frokostordning er blevet fravalgt, er der mulighed for at oprette en forældearrangeret frokostordning. Til forskel fra den kommunale frokostordning er det ikke et krav, at alle børn er med i ordningen. Forældre, der benytter en forældrearrangeret frokostordning, betaler selv alle udgifter, der er forbundet med ordningen – herunder administration, løn- og driftsudgifter mv. Der kan kun være én ordning pr. børnehus, den må ikke koste mere end den kommunale frokostordning og den skal leve op til de samme krav, som stilles til den kommunale frokostordning i forhold til ernæring, økologi mm. En forældrearrangeret ordning skal gælde alle hverdage året rundt. Det betyder, at man fx ikke kan aftale, at børnene skal have madpakker med i sommerferieperioden eller når køkkenmedarbejderen er syg.