Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Børn og sundhed Tandplejen Børne- og Unge Tandplejen

Børne- og Unge Tandplejen

Vagtordning for Gladsaxe Kommunale Tandpleje sommeren 2024


I sommerferien fra den 1. juli til den 9. august, begge dage inklusiv, har Tandplejen åbent for nødbehandling i ugerne 27, 28 og 32. Tandreguleringen har åbent for nødbehandling i ugerne 27 og 31.Ved akut behov for nødbehandling henvises kommunens ældre, som er tilmeldt omsorgstandpleje, samt børn og unge til:


Grønnemose Tandklinik

Høje Gladsaxe Torv 4

2860 Søborg

Telefon: 39 57 64 80

Har åbent mandag til fredag i uge 27 mellem klokken 9 og 14


Skovbrynets Tandklinik

Værebrovej 156

2880 Bagsværd

Telefon: 39 57 65 90

Har åbent mandag til fredag i ugerne 28 og 32 mellem klokken 9 og 14


Tandreguleringen

Triumfvej 1

2800 Lyngby

Telefon: 39 57 47 71

Har åbent mandag til fredag i ugerne 27 og 31 mellem klokken 9 og 14


Uden for åbningstiden henvises til privat tandlæge eller Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 2100 København Ø. Tandlægevagten har åbent hverdage mellem klokken 20 og 21.30. Lør/søn- og helligdage mellem klokken 10 og 12 og igen mellem klokken 20 og 21.30.

Ved større behandlingskrævende tandskader kan Tandskadevagten kontaktes på tlf. 1813.


For omsorgstandplejepatienter, som er tilmeldt Gladsaxe Kommunes Tandpleje.

I ugerne 29-30-31 henvises til Hjemmetandlægen på telefon 70 27 52 85 klokken 8-12 mandag til fredag (der kan eventuelt lægges besked på telefonsvareren). Vagtordningen er for tilmeldte omsorgstandplejepatienter. Vagtordningen er ikke en akut tandlægevagt, men udfører nødbehandling - normalt inden for 1-4 dage. Det er gratis for jer.


Vi åbner igen mandag 12. august 2024 klokken 8.

Rigtig god sommer



Gladsaxe Børne- og Ungdomstandpleje er et gratis tilbud til alle børn og unge under 22 år født i 2004 eller derefter, der bor i Gladsaxe Kommune, hvor børn og unge kan få forbyggende og behandlende tandpleje, og nødvendig tandregulering.

Bemærk årgangene fra 18 år til 22 år bliver indført gradvist og som følger: 


  • I 2024 får 18-20 årige tilbudt gratis tandpleje
    De borgere, der fylder 18, 19 og 20 år i 2024
  • I 2025 får 18-21-årige tilbudt gratis tandpleje
    De borgere, der fylder 18, 19, 20 og 21 år i 2025


Børn bliver automatisk tilmeldt tandplejen og bliver normalt indkaldt med 18 måneders interval.

Hos Tandplejen er vi et professionelt team med tandklinikassistenter, tandplejere, tandlæger og bøjletandlæger. 

Du kan booke en tid via borgerbooking, når du har modtaget en sms om dette

Klik her for booke en tid via Borgerbooking


Nederst på siden finder du adresser og åbningstider samt telefonnumre og telefontider på alle vores klinikker. 

Hvis du er blevet bedt om at sende billeder til os, inden du møder op, skal du udfylde dem i denne blanket:

Gå til blanketten her


I tilfælde af akut behov for tandbehandling, vil I blive tilbudt en tid samme dag. Ved akut tandskade (traume) udenfor vores åbningstid: Ring til 1813.

Akut behandling i åbningstid

Alle tandklinikkerne har åbent alle hverdage klokken 8:00 til 16:00 (fredag klokken 15:00)

Gladsaxe Kommune betaler ikke for akut behandling hos privatpraktiserende tandlæge på tidspunkter, hvor Gladsaxe kommunale Tandpleje har åbent.

Nederst på siden finder du adresser telefontider til vores klinikker.

Akut behandling uden for åbningstid

Hvis dit barn har brug for akut behandling uden for vores åbningstid kan du henvende dig til:

  • En privatpraktiserende tandlæge i kommunen
  • Tandlægevagten Oslo Plads 14 2100 København Ø  tlf.: 70 25 00 41. 
    Åbningstider:
    Hverdage: 20:00 til 21:30
    Lørdage: 10:00 til 12:00 og 20:00 til 21:30
    Søn- og helligdag: 10:00 til 12:00 og igen 20:00 til 21:30. 
    Tidsbestilling er ikke muligt.

Tandskadevagt - kontakt akuttelefonen på 1813 ved alvorlig og akut behandlingskrævende tandskade.

Det er gratis at modtage akut behandling udenfor Gladsaxe kommunale Tandplejes åbningstid.


Vi sender indkaldelse til undersøgelse og behandling digitalt frem for fysiske breve. Hvis du ikke er tilmeldt en Digital Postkasse, kan du nemt oprette én via Borger.dk eller E-boks.dk. Du skal bruge MitID for at oprette og logge dig på Digital Post. Hvis du allerede er tilmeldt, bør du tjekke, om du er tilmeldt at modtage post fra alle offentlige myndigheder, og ikke kun udvalgte myndigheder.

Du skal huske at tjekke din digitale postkasse dagligt. Eller du kan tilmelde dig at få en e-mail hver gang, der er ny post i din digitale postkasse.

Hvis ikke du tjekker din digitale postkasse, risikerer du at gå glip af en indkaldelse til behandling eller undersøgelse. Det kan betyde en forsinkelse i dit forløb, da der kan være ventetid, før du kan få en ny tid.

Læs mere på borger.dk om

  • Hvordan du bestiller MitID og opretter en digital postkasse
  • Hvordan du kan blive fritaget for at have en digital postkasse
  • Hvordan du kan få hjælp

Afbud:

Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, bedes du snarest melde afbud til klinikken.

Tandplejen Grønnemose:    Telefon 39 57 64 80     mandag til fredag: kl. 8-12

Tandplejen Skovbrynet:        Telefon 39 57 65 90    mandag til fredag: kl. 8-12

Tandreguleringsklinikken:     Telefon 39 57 47 71    mandag til fredag: kl. 8-12


Udeblivelse fra tandpleje: Børn og unge 0-15 år.

Vigtig information til forældremyndighedsindehavere.

Kommunen har pligt til at indkalde børn- og unge til regelmæssig tandpleje.

Hvis dit barn/unge ikke møder til den aftalte tid, og du har oplyst dit mobilnummer til os, vil du modtage en sms. Du bedes snarest herefter kontakte klinikken for aftale af ny tid.

Hvis vi ikke hører fra dig, sender vi et udeblivelsesbrev til din e-Boks med en ny tid til dit barn/unge.

Hvis dit barn/unge heller ikke møder til den nye tid, sender vi endnu et udeblivelsesbrev til din e-Boks.

Efter 3. udeblivelse har vi pligt til at indberette til kommunens Familieafdeling, at dit barn/unge ikke får den nødvendige tandbehandling. Du vil modtage et varslingsbrev i din e-Boks, som du bedes læse.


Udeblivelse fra tandpleje: Børn og unge 15-18 år

Vigtig information til den unge og forældremyndighedsindehavere.

Kommunen har pligt til at indkalde børn- og unge til regelmæssig tandpleje.

Hvis den unge ikke møder til den aftalte tid, og har oplyst sit mobilnummer til os, vil den unge modtage en sms. Klinikken bedes snarest herefter kontaktes for aftale af ny tid.

Hvis vi ikke hører fra jer, sender vi et udeblivelsesbrev til den unges e-Boks med en ny tid.

Hvis den unge heller ikke møder til den nye tid, sender vi endnu et udeblivelsesbrev til den unges og forældremyndighedsindehavers e-Boks.

Efter 3. udeblivelse har vi pligt til at indberette til kommunens Familieafdeling, at dit barn/unge ikke får den nødvendige tandbehandling. Såvel den unge som forældremyndighedsindehaver vil modtage et varslingsbrev i e-Boks.


Udeblivelse fra tandpleje: Unge 18-21 år

Vigtig information om udeblivelse fra tandpleje.

Hvis du ikke møder til den aftalte tid, og du har oplyst dit mobilnummer til os, vil du modtage en sms. Du bedes snarest herefter kontakte klinikken for aftale af ny tid.

Hvis vi ikke hører fra dig, kontakter klinikken dig enten telefonisk eller sender et udeblivelsesbrev med en ny tid til din e-Boks.

Hvis du heller ikke møder til den nye aftale, sender en sidste påmindelse til din e-Boks, og du skal herefter selv kontakte klinikken for aftale af ny tid.

Hvis du ikke kontakter os, sender vi ikke flere påmindelser eller indkaldelser til dig.


Hvis du ønsker at skifte til én af tandplejens andre klinikker, skal du kontakte Tandplejens kontor på telefon 39 57 54 62

Når du fylder 22 år, er du ikke længere tilknyttet Gladsaxe kommunale Tandpleje, og du skal selv finde en privatpraktiserende tandlæge, som du kan gå hos.

Vi beder dig give os dit samtykke til at sende din journal til din nye tandlæge.

Regelmæssige besøg hos tandlægen

Det er vigtigt, at du fortsætter med at gå regelmæssigt til tandlægen. Husk at bestille en tid til undersøgelse hos din nye tandlæge.

Du skal selv betale

Behandlingen hos privatpraktiserende tandlæge er ikke gratis, men der gives tilskud fra Regionen, hvis valgte tandlæge har tiltrådt særloven.

Pas på tænderne

Hvis du passer dine tænder godt, bliver det ikke så dyrt for dig at gå til tandlæge. Går du regelmæssigt til eftersyn, gør du dit for at undgå store indgreb og høje tandlægeregninger.

Gladsaxe Kommune er ansvarlig for behandlingen af dine og/eller dit barns personoplysninger, når du og/eller dit barn er i behandling hos vores kommunale tandpleje. 

Vi behandler dine oplysninger for at kunne give forebyggende og behandlende tandpleje efter sundhedslovens kapitel 37 og føre journal efter reglerne i journalføringsbekendtgørelsen. 

EU’s databeskyttelsesforordning

Vores behandling af dine almindelige personoplysninger er baseret på EU’s databeskyttelsesforordning (2016/679/EU) art. 6, stk. 1, litra c eller litra e. Det gælder eksempelvis oplysninger om navn, adresse og telefonnummer.

Vores behandling af dine følsomme personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f. Det omfatter bl.a. oplysninger om helbred og tandsundhed.

Når vi behandler oplysninger om CPR-nummer, sker det på grundlag af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. 

Det er frivilligt for dig at give os oplysninger, men hvis du undlader at give de relevante oplysninger til brug for behandlingen, kan en konsekvens være, at vi ikke kan tilbyde eller udføre den nødvendige tandpleje.   

Opbevaringsperiode

Vi følger opbevaringsperioden beskrevet i journalføringsbekendtgørelsens kapitel 4. 

Det betyder, at vi skal gemme dine oplysninger, indtil der er gået 10 år, efter du har været i kontakt med klinikken sidste gang. Herefter vil dine personoplysninger blive slettet hos Gladsaxe Kommune.

Videregivelse

Vi gør opmærksom på, at vi har tavshedspligt jf. sundhedslovens kapitel 9.

Dine og/eller dit barns personoplysninger kan blive videregivet til andre myndigheder, sundhedspersoner eller andre, som har et lovmæssigt krav på at modtage oplysningerne, eller som ellers samarbejder med Gladsaxe Kommune. Det kan eksempelvis være leverandører af materialer, som vi bruger til behandling af dine tænder. Videregivelse af oplysninger sker dog kun i overensstemmelse med sundhedslovens kapitel 9.  
 
Vi overfører ikke dine oplysninger til lande uden for EU.   

Spørgsmål 
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os på:  

• Telefon: 39 57 50 00 
• Mail: kommunen@gladsaxe.dk 
• Brev: Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.  

Hvis du skal sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger anbefales det, at du sender en sikker mail via link nedenfor. Du bør ikke sende dit CPR-nummer med en almindelig mail.

Du kan også kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) på:  

Brev: Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg, att. ’Databeskyttelsesrådgiveren’

Dine rettigheder og klageadgang 

Du kan læse om dine rettigheder, når der behandles oplysninger om dig på datatilsynets hjemmeside

Her kan du blandt andet læse om din ret til indsigt, berigtigelse, sletning og indsigelse. 

Du har også ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på.

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommunes generelle persondatapolitik



Klagevejledning

Der kan være tilfælde, hvor du ikke er tilfreds med den behandling, du har modtaget på en tandklinik. I de tilfælde opfordrer vi til, at du i første omgang kontakte personalet eller lederen på tandklinikken.

Hvis du har oplevet problemer ved behandlingen hos din tandlæge, kan det være en idé at prøve at blive behandlet af en af Gladsaxe kommunale Tandplejes andre tandlæger. Du behøver ikke at flytte klinik, for at få en anden tandlæge.

Jeg vil gerne flytte klinik

Hvis du har følt dig dårligt behandlet på en klinik og ønsker at skifte til en anden klinik, kan du enten kontakte din nuværende klinik eller den klinik, du ønsker at skifte til.

Klagemuligheder 

Der kan også være tilfælde, hvor du ønsker at rette din klage til Gladsaxe kommunale Tandplejes leder. Det kan du gøre ved at kontakte Tandplejens kontor: Høje Gladsaxe Torv 4, 2860 Søborg, Telefon: 39 57 54 62, Mail: tandpleje@gladsaxe.dk 

Styrelsen for patientklager

Endelig har du mulighed for at klage til Styrelsen for patientklager, der behandler klager over autoriserede sundhedspersoner.

Du skal være opmærksom på, at Styrelsen for patientklager ikke tager stilling til økonomiske forhold. Styrelsen for patientklager tager kun stilling til, om tandlægen eller tandplejeren har handlet korrekt i forhold til fagets normer for god behandling.

Kontakt Styrelsen for patientklager : telefon 72 99 05 00, e-mail: stp@stp.dk

Tandplejens kontor kan vejlede dig yderligere, hvis du ønsker at benytte disse klagemuligheder.

Tandregulering

Vær opmærksom på, at tandregulering ikke kan tilbydes af kosmetiske grunde, så skæve tænder betyder ikke altid, at du kan få rettet tænderne. 

Kontakt

Tandplejen Skovbrynet

Værebrovej 156
2880 Bagsværd

Ring til os

Skriv til os

Bemærk

Adgang til klinikken er gennem første dør (Indgang B) på Skovbrynet Skole (ved parkeringspladsen). Tandklinikken ligger på højre hånd efter glasdørene i trappeopgangen.

Åbningstider

Telefontider

Ledelse

Distriktstandlæge Sara Abbasi

Tandplejen Grønnemose

Høje Gladsaxe Torv 4
2860 Søborg

Ring til os

Skriv til os

Bemærk

Adgang til klinikken er fra Kirketorvet gennem skolens hovedindgang og ned ad trappen til venstre. Husk P-skive ved parkering på Kirketorvet. Parkering på kirketorvet er forbudt ml. 7:30-8:30.

Åbningstider

Telefontider

Ledelse

Tandlæge Anne Amlund Kunckel

Kontakt Tandplejens Administration

Høje Gladsaxe Torv 4
2860 Søborg

Skriv til os

Åbningstider

Telefontider

Ledelse

Overtandlæge Anne Mette Mosegaard Bjerrum
anmemo@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 54 60

Kontaktperson

Assistent Julie Bjerre
Telefon: 39 57 54 62

Tandregulering

Triumfvej 1
2800 Kongens Lyngby

Ring til os

Skriv til os

Bemærk

Adgang til klinikken er direkte fra Triumfvej over for Stengård Kirke. Der er ikke adgang via Stengård Skole.

Åbningstider

Telefontider

Ledelse

Ledende specialtandlæge Lone Møller

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback