Amning

Din sundhedsplejerske kan besvare spørgsmål og kommer også gerne på ekstra hjemmebesøg, for at give støtte og rådgivning. Uanset om du er ved at etablere amningen, eller der opstår problemer/usikkerhed i ammeforløbet, er du velkommen til at kontakte os.

Find kontaktoplysninger på sundhedsplejerskerne.

Hjælp i dagtimerne

Din sundhedsplejerske har mulighed for at henvise dig til vores ammerådgiver, men du har også mulighed for selv at ringe til en af følgende ammerådgivere:

• Siri Sophie Green Keil 51 82 40 67.
• Janne Karup Nørbæk 29 24 79 43.
  
• Betina Kærager 61 16 29 26.
  
• Annette Gabrielsen 51 59 57 69.
  

Hjælp uden for åbningstid

Har du spørgsmål eller brug for vejledning uden for åbningstid kan du ringe til Herlev Hospitals ammerådgivning - den er døgnåben. Telefon 38 68 94 53.

Dit barns sutteteknik er afgørende for, om det får tilstrækkelig mælk og for, at du som mor undgår smerter under amning og sår på brystvorterne.

Når dit barns kind og læber berøres af brystet, udløses barnets søgerefleks. Dit barn drejer hovedet mod brystet og åbner munden på vid gab. Når brystvorten ligger dybt i barnets mund- ved den bløde gane - udløses sutterefleksen. Når der er kommet en tilpas mængde mælk i barnets mund, udløses synkerefleksen.

Tjekliste for god sutteteknik

• Barnet er vendt mod moderen, mave mod mave, ligger tæt ind til hende og lægger hovedet en anelse tilbage.
• Barnets hage rører moderens bryst, og næsen er fri.
• Barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben – er krænget udad.
• Barnet har fat langt inde på brystet, og underlæben dækker mere af areola (areola er det brune område omkring brystvorten) end overlæben.
• Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser, og kæbebevægelsen går helt op til ørerne.

Store bryster

Er brystet stort, kan barnet hjælpes ved, at mor støtter brystet med et C-greb (C-greb er, at man tager fat om hele brystet med modsatte hånd, tag hele brystet med tommelfinger øverst på brystet og resten af hånden nedenunder brystet, brystvorten må ikke berøres med hånden). Brug ikke saksegrebet, da der er risiko for, at mælkegangene bliver klemt (saksegrebet er, hvor du med modsatte hånd tager fat omkring brystvorten med pege- og langfinger).

Ammeindlæg anvendes for at forhindre modermælk i at løbe ud på tøjet. Der findes tre forskellige typer af ammeindlæg:

1. Engangsammeindlæg.
2. Ammeindlæg af uld.
3. Ammeindlæg af uld og silke.

Engangsammeindlæg

Engangsammeindlæg er er tyndere end ammeindlæg i uld og fylder derfor ikke så meget i en BH. Det er vigtigt, at engangsindlæg skiftes hyppigt for ikke at opbløde huden på brystvorten.

Ammeindlæg i uld og uld & silke

Hvis du kan tåle lanolin anbefales brug af uldne ammeindlæg. Du kan også købe uldammeindlæg med silke på den side, som vender ind mod brystet. Det er en smagssag, om du vil have med eller uden silke.

Husk at vaske indlæggene, som producenten anbefaler det.

Svamp i brystvorterne/mit barn har trøske

Har du en svampeinfektion, skal de uldne ammeindlæg steriliseres, hver gang de har været brugt. Hver gang du har ammet, skal du tage nye ammeindlæg på.

Ammeindlæggene lægges i en gryde med lunkent vand. Vandet bringes langsomt på kogepunktet og skal koge et par minutter. Gryden tages af kogepladen. Når vandet er lunkent, kan der tilsættes lanolinsæbe og der røres forsigtigt rundt. Lad indlæggene ligge i sæben i fem minutter, skyl i lunkent vand, pres indlæggene i håndklæde og lad dem tørre evt. på en lun radiator.

Du kan købe ammeindlæg flere steder

• Apoteket.
• Materialisten.
• Supermarkedet.
• Butikker, der forhandler babyudstyr.

Usikkerhed om, hvorvidt barnet får mælk nok, er en af de væsentligste årsager til, at mødre holder op med at amme. Tvivlen kan opstå, hvis dit barn vågner op og græder eller skriger og vil ammes og ammes.

Sørg for, at dit barn har godt fat om brystet, slap af, så meget du kan og sørg for, at du ligger og sidder godt, når du ammer. Lad dit barn die, så længe det vil, af det enkelte bryst. Så får det nemlig også den fede mælk, som er inderst i brystet og kommer til sidst. Det er den, der mætter og giver mange kalorier til barnet. Når dit barn ikke vil have mere af det ene bryst, så giv fra det andet. du kan godt skifte tilbage til det første bryst igen, når barnet er blevet træt af det andet bryst.

Din mælkeproduktion er størst under og lige efter, at dit barn har diet hos dig. Jo mere dit barn dier hos dig, des mere mælk laver dine bryster. Din mælkemængde kan være nedsat, hvis du er stresset og overtræt, men mælken forsvinder aldrig pludseligt. Hvis der er "mælkestop", er der tale om, at nedløbsrefleksen er blokeret. Så skal du slappe af eller eventuelt ordne det, som stresser eller irriterer dig, hvis du kan. Det kan måske hjælpe at slukke for mobiltelefonen, computeren og alle andre ting, som måske forstyrrer.

Har dit barn behov for mere mælk, så skal du være glad, hvis det gerne vil ammes om natten. Så udskiller du nemlig mere af et hormon, som forøger din mælkemængde også om dagen. Husk så at sove en time eller to om dagen; for du bliver selvfølgelig træt, når du bliver vækket om natten af din baby, der er sulten.

Har du behov for at snakke med en, som ved noget om amning, kan du eventuelt snakke med én, som, du synes, har været god til at amme sit barn. Eller du kan kontakte din sundhedsplejerske, eller ringe til en ammerådgiver.

(Kilde: sundhedsplejersken.dk)

Hvis du har mere mælk, end din baby har brug for, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du ikke får hårde, ømme knuder i brysterne efter amningen. Det kan giver brystbetændelse, hvis brystet ikke bliver tømt helt ved hvert måltid.

Mælkemængden tilpasser sig babys behov

Mængden af mælk tilpasser sig efterhånden, som amningen er faldet helt på plads.

Har du for meget mælk - kontakt din sundhedsplejerske

Hvis du har mistanke om, at du har for meget mælk, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller en af vores ammerådgivere.

(Kilde: Sunde børn, Til forældre med børn i alderen 0-3 år. Sundhedsstyrelsen. 2015)

Nogle kvinder får så store problemer med at få amningen til at fungere, at modermælkserstatning og sutteflaske er den bedste løsning for både mor og barn.

Skulle det ske for dig, at du ikke kan få amningen til at fungere, skal du huske, at du ikke er en dårligere mor, fordi du kun ammer i kort tid eller slet ikke. Amning er ikke af gørende for, om du bliver en god og kærlig mor for dit barn. Du kan sagtens få den samme nærhed og ømhed mellem dig og dit barn, når du giver sutteflaske. Det der er vigtigt er, om I har øjenkontakt, mens dit barn får mælk.

En god mor er én, der kan træffe gode valg for sig selv og sin familie.

Hvis amningen overskygger det hele

Hvis problemerne med amningen bliver for store og overskygger alt andet i hverdagen, kan det være den bedste løsning at stoppe med at amme.

Hvis du har problemer med at få amningen til at fungere, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller en af vores ammerådgivere. De vil hjælpe og rådgive dig.

Den klassiske ammestilling kan du bruge overalt. Du sidder op, barnets hoved og skuldre hviler på din underarm og kroppen støttes. Dit barn skal kunne bevæge sig. Hvis dit barn føler sig holdt fast, er der risiko for, at dit barn trækker/skubber sig væk fra brystet.

Når dit barn bliver ammet i denne stilling, tømmer det de mælkekirtler, der ligger fra brystvorten og ind mod det andet bryst.

Barnet ligger på tværs henover din mave og hovedet hviler på din underarm.

Krydsstilling er, hvor du sidder op og barnet ligger på tværs hen over din mave, samtidig med at du støtter barnets krop med din underarm og hovedet hviler i din hånd. Stillingen er især god til børn, der er født for tidligt, men kan bruges uanset barnets alder. Ved denne stilling kan du let komme til at presse barnets hoved ind mod brystet. Barnet skal ligge behageligt og lige ud for brystet.

Når dit barn bliver ammet i denne stilling, tømmer det de mælkekirtler, der ligger fra brystvorten og ind mod det andet bryst.

Denne stilling er, som navnet siger, velegnet, hvis du skal amme tvillinger.

Tvillingestillingen er også god, hvis du kun skal ammet ét barn.

Når dit barn bliver ammet i tvillingestilling, vil det tømme de mælkekirtler, der ligger fra brystvorten og op mod armhulen.

Du sidder op, og dit barns krop og ben ligger bagud under din arm. Du støtter dit barns hoved i din hånd.

Du ligger tilbagelænet og afslappet, med kroppen godt støttet af puder. Dit barn ligger på maven mod din mave. Dit barn kan ligge på tværs, på langs eller på skrå.

Tilbagelænet amning stimulerer de reflekser hos dit barn, der får det til at tage godt fat om dit bryst. Ammestillingen er rigtig god i forhold til at mindske smerte ved amning.

Du ligger tilbagelænet og dit barns fodsåler har ved "stående amning" fast underlag. Det understøtter de neonatale reflekser.

Den liggende ammestilling, hvor du ligger på siden, giver dig mulighed for at hvile, mens du ammer. Denne ammestilling aflaster, hvis du er blevet syet i mellemkødet efter fødslen.

Du skal dog være opmærksom på ikke at falde i søvn, mens du ammer. Hvis dit barn falder i søvn, mens det ligger på siden, øges risikoen for vuggedød. Hvis du selv sover, har du ikke mulighed for at holde øje med dit barn. 

Når du ligger ned og ammer, er det vigtigt, at du er afslappet og ligger behageligt. Du kan søtte dit barn med din øverste arm.

Dit barn ligger på siden med ansigtet ind mod dit nederste bryst. Dit barn skal ligge med mund og næse ud for brystet og så tæt på, at det ikke skal anstrænge sig for at få fat i brystvorten.