Bagsværds nye iværksættermiljø, BlueHouse, lægger hus til et arrangement, hvor virksomheder kan blive klogere på, hvordan de griber den bæredygtige omstilling an og gør den til business.
Mødet er arrangeret af erhvervskonsulent Tommy Kronborg fra Gladsaxe Kommune.
"Det er fantastisk, at vi nu kan samle iværksættere til arrangementer igen, og jeg glæder mig til at genstarte dialogen om den grønne vækst-agenda", siger han.
Du vil møde andre virksomheder, der enten er ved at starte deres grønne rejse – eller har flere års erfaring. Der er inspirationsoplæg fra Global Compact Network Denmark og Erhvervshus Hovedstaden. Vær med mandag 7. juni. Læs hele programmet.
Tilmeld dig på [email protected] inden fredag 4. juni – der er kun 25 pladser.
Global Compact Network Denmark lancerer et ambitiøst klimaprogram for virksomheder, der vil lave og bruge bæredygtigheds-data. Læs mere om klimaprogrammet.
Erhvervskonsulent Tommy Kronborg (foto: Gladsaxe Kommune)