Mørkhøj er det første område i Gladsaxe Kommune, der skal separatkloakeres – det vil sige, at regnvand holdes adskilt fra spildevand i afløbssystemet. Separeringen har en række fordele, som du kan læse mere om her.
Vi starter i Mørkhøj, fordi her er oversvømmelser, når det regner kraftigt, og fordi vi med en indsats her hurtigt kan forbedre vandkvaliteten markant i Kagsåen og Harrestrup Å.
Det er dog ikke hele Mørkhøj, der er med i første fase af separeringen – på kortet kan du se, hvor vi forventer at arbejde i første fase.
Områdets inddeling er primært bestemt af de topografiske forhold. Den nordlige og østlige del af området ligger højest, og det betyder, at vandet naturligt vil løbe mod syd og vest – og det fald skal udnyttes i det nye regnvandssystem.