Mandag d. 20 marts kl. 16.30 kan du komme på tur med naturmedarbejder Anders Adams og se og høre om de to nye kvæg, der er sat ud i Høje Gladsaxe Parken.
Du kan også høre mere om baggrunden for græsningsprojektet og hvorfor der nu er udsat kvæg i området.
Anders Adams vil også fortælle om forskelle på græsning af kvæg og heste, og om hvordan variationen gavner biodiversitet og dyrevelfærd.
Turen starter ved indgangen til folden tættest på Grønnemose Allé og varer cirka 1 time. Husk vandtæt og robust fodtøj.
De to såkaldte panda-køer, der er af racen Galloway, blev sat ud i Høje Gladsaxe Parken 6. marts 2023. I folden græsser også to naturheste. De to pandakøer skal græsse sammen med hestene i foreløbig nogle måneder.