Glimt af Bagsværd Bys historie

Billede: På Højgårds tidligere jorder, nedenfor nuværende Skovalleen, ligger Nye Søe, Nivedam, Sommersøen eller som den hedder i dag: Nydam.

Efter reformationen i 1536 blev al kirkens ejendom officielt overdraget til kongen. Gladsaxe-Herlev sogn incl. Bagsværd by havde tidligere hørt under roskildebispen, men nu overgik bønder, gårde og jorder til Christian den Tredie. At være ejet af kongen blev regnet for bedre end at høre under en tilfældig herremand. Kongens bønder havde det generelt lettere, hvad f.eks. hoveriarbejde angik.

Godt og vel 100 år efter reformationen kom Frederik den Tredie til magten, og han oprettede i 1668 Frederiksdal gods som pendant til Dronninggård i Søllerød. Frederiksdal gods kom, foruden de store jorder i Lyngby, til at rumme bøndergårdene i Bagsværd incl. deres indbyggere – og ikke mindst de store skove i området.

Omkring 1670 ejede den energiske og praktiske dronning Charlotte Amalie Frederiksdal og Bagsværd. For at drive ejendommens indtægter i vejret effektiviserede hun fiskedambruget i bl.a. området ved Hulsø i Frederiksdal Storskov, og omtrent samtidig blev nuværende Nydam ved Skovalleen anlagt ved opstemning af en skovbæk. Det var hovedsageligt karper og karusser, der blev avlet i fiskedammene. På et kort fra 1771 kan man desuden se, at Nydam har været tæt omgivet af datidens parforceveje, d.v.s. konger og adelige har jaget kronhjorte omkring Nydam.

Da Christian den Sjette i 1744 skænkede Frederiksdal gods til gehejmeråd Johan Sigismund Schulin, fik Schulin ikke ret til alle godsets tidligere besiddelser, men han fik ejendomsretten til både Bagsværd Sø, Nydam og de øvrige damme i Bagsværd-området. Selve Bagsværd By var allerede i 1735 blevet adskilt fra Frederiksdal Gods.

Billede: Pension Viktoria lå på Aldershvilevej 109. Bygningen var gammel og oprindeligt bygget som kommuneskole. Skolen blev taget i brug omkring 1855 og fungerede indtil den nye Bagsværd Skole blev taget i brug i 1906.

I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men kilderne siger, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, d.v.s. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for undervisning. Det var prinsesse Sophie Hedevig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal Gods og altså Bagsværd. Prinsessens bror var kong Frederik den Fjerde. Både kongen og prinsessen havde læst og lært af de franske oplysningsfilosoffer og var svorne tilhængere af uddannelse. Prinsessen indførte undervisning for bønders og husmænds børn på sine godser, mens kongen gjorde det samme i sine rytterdistrikter.

Prinsesseskolen var knapt 16 meter lang og 8 meter bred. Når man trådte ind i forstuen, lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre. Skolestuen var godt 40 kvadratmeter stor og lærerboligen godt 60 kvadratmeter, hvis man regner forstuen med til lærerboligen. Vinduerne var udstyret med blyindfattede ruder, hvilket tog en del lys. Gulvet var lerstampet, og borde og stole var fastgjort til pæle, der var nedrammet i lergulvet. En bilæggerovn skulle opvarme både skolestuen og lærerens bolig.

Prinsesseskolen blev revet ned i maj 1817, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand i slutningen af 1817. Prinsesesseskolen var i brug indtil 1906, hvor den nyopførte Bagsværd skole erstattede den forældede Prinsesseskole. Prinsesseskolen lå fysisk på Aldershvilevej, men er for længst revet ned.

Christian den Fjerde (1588-1648) var en driftig herre. Han lod blandt meget andet anlægge og istandsætte Frederiksborgvejen fra København til Hillerød. Denne vej gik i modsætning til den gamle kongevej tværs gennem Gladsaxe og ikke mindst Bagsværd.
Billede: Håndkoloreret postkort dateret 2. januar 1907. Forrest går en soldat i uniform med sin cykel.

Hvor der var en stor, god vej, var der også naturligt behov for rastepladser, og i den forbindelse blev der oprettet mange kongeligt privilegerede kroer. Bagsværd Kro var dog ikke en egentlig kongelig privilegeret kro.

Bagsværd Kro blev oprettet samme år som Bagsværd By blev lagt ind under Frederiksdal Gods, nemlig i 1668. Det var altså godsejeren, der ejede kroen. Men da godsejeren i hine tider var royal, så fik kroen trods alt visse kongelige privilegier. Bl.a. fik kroforpagterne/ejerne lov til at brygge og brænde brændevin. Til gengæld skulle kroen forsyne de rejsende med kost og logi. I 1775 gav Christian den Syvende tilladelse til salg af spækhøkervarer, og senere blev der knyttet et bageri til kroen. På den måde blev kroen handelsbod for sognets beboere og en forløber for den senere købmandsforretning i forbindelse med kroen. Bagsværd Kro var i funktion indtil 1975, hvor den blev revet ned til fordel for parkeringspladser til den planlagte S-togsstation.

I kroens levetid skete der naturligvis ændringer i bygningen. Kroen brændte mindst to gange, men efter branden i 1856 fik kroen det udseende, som næsten uændret holdt sig, indtil den i 1905 fik tilføjet en ekstra etage. Fra 1905 til nedrivningen skete kun få ydre ændringer.

Til kroen hørte en gård som naturligvis hed Krogård. Krogård ligger i dag på Vadstrupvej 35. Længerne er for længst revet ned, men hovedbygningen ligger stort set uændret og kan ses fra vejen.

Billede: Bagsværd Torv med Bagsværd Kro og Bagsværd Isenkram, hvor tidligere Alf H. Glæsels købmandsbutik lå. Fotograferet i april 1975. Isenkræmmeren i Bagsværd lå i mange år på Bagsværd Hovedgade 121. Den var startet af Rehkopff og siden overtaget af Aaen. Det var Aaen, der flyttede forretningen hen i den gamle købmandsbutik ved siden af kroen.

Bagsværd Kro og købmanden hører på sæt og vis sammen. Kroen havde funktion som handelsbod allerede fra 1775. I 1873 blev funktionen institutionaliseret og man indrettede en rigtig separat handelsbod/købmand i kroens staldlænge. Staldlængen var nemlig ikke længere nødvendig, for kroen havde i 1855 bygget en rejsestald på modsatte side af gaden.

Købmandsforretningen var i brug de næste knap 100 år. I al den tid var der kun tre forskellige indehavere, nemlig: Andreas Jensen, Carl Jensen og Alf H. Glæsel. Sidstnævnte drev forretningen fra 1942 til 1970. De sidste år inden nedrivning var der isenkramforretning i butikken.

De sidste år, inden kro og længe blev revet ned, blev den tidligere købmandsbutik brugt til isenkramforretning.

Billede: Aldershvile Slot omkring år 1905.

Johan Theodor Holm var uddannet læge og botaniker. Født 1731 og død 1793. I 1781 blev han adlet under navnet Holmskjold. Holmskjold lod omkring 1790 Aldershvile Slot opføre ved Bagsværd Sø. Slottet var bygget i empirestil, en enkel stil med hvide mure, vinduerne i rolig rytme henover facaderne og en kraftigt betonet gesims. Taget var afvalmet, d.v.s. skrånede ned mod gavlene, og havde blåglaserede teglsten. Det skal påpeges, at det en senere eftertid, der har givet Aldershvile tilnavnet Slot. Boligen var et lyststed i superklassen, men reelt ikke et slot.

Holmskjold nåede knapt nok at tage Aldershvile i brug, førend han døde. Da boet blev gjort op, blev det afsløret, at han var stærkt forgældet og sågar havde taget af diverse pengekasser, som havde været ham betroet (dronningens, postens og Den kgl. Porcelænsfabriks). Huset blev derfor solgt, og næste ejer blev grev Ribbing, som var blevet landsforvist fra Sverige, efter at have været involveret i mordet på Gustav den Tredie.

Flere andre kendte og spændende ejere huserede på Aldershvile Slot, men Angelica Sponneck f. Pierri, kaldet grevinden af Bagsværd, blev stedets nok i eftertiden mest kendte ejer.

Aldershvile Slot brændte i 1909 og blev ikke genopført. Gladsaxe Kommune overtog ruinen og den resterende del af parken i 1927. I 1974 blev ruinen fredet.

Lyt til grevindens datter, Stella Holbæk, der fortæller om branden

Højgårds og Aldershviles historie hænger delvist sammen. Den mand, der byggede begge steder, var Johan Theodor Holm. Holm blev adlet i 1781 og fik navnet Holmskjold. Holmskjolds bygge- og landbrugsprojekter var desværre ikke billige. Han døde stærkt forgældet i 1793 og hans hustru måtte sælge alt. Den fine tegning af Højgård her er lavet af H.G.F. Holm, kaldet Fattig-Holm cirka 1850 og udstillet på Charlottenborg i 1851. I dag i Gladsaxe Kommunes besiddelse.

Bagsværd By var en landsby, hvor gårdene som alle andre steder i landet var placeret i midten af byen. Efter udskiftningen i 1772 skiftede Bagsværd knapt nok karakter, da det kun var Nybrogård og Højgård, der i første omgang flyttede væk fra landsbyfællesskabet.

Johan Theodor Holmskjold, som lod Aldershvile Slot bygge, købte både Højgård og en række små holme og øer ved Bagsværd Sø, som bønderne ellers regnede for næsten ubrugelig overdrevsjord. Men Holmskjold var botaniker og fik drænet jorderne og fik endog meget frugtbar jord ud af anstrengelserne. Højgård blev knyttet til Aldershvile som slottets avlsgård. Til Højgård og Aldershvile hørte desuden en del af Hareskovene, den såkaldte Aldershvile Skov og et savværk. Savværket blev solgt i 1858 og i 1866 blev skoven solgt til staten og sammenlagt med Hareskovene.

I 1905 begyndte udstykningen af Højgårds jorder. Det var brødrene Nissen, der solgte ud af jorden for at skaffe penge til at realisere drømmen om Hareskov Kuranstalt.

Højgård skiftede forholdsvis ofte ejer, især i perioden fra 1916 til 1943, hvor staten overtog gården og bl.a. lod Røde Kors bruge den som lejr fra 1945-47 for danske statsborgere, der var flygtet fra Tyskland.

I 1963 købte Gladsaxe Kommune Højgård, og i 1968 påbegyndte man en større ombygning, hvor man bl.a. fik blotlagt de smukke kampesten i murene. I dag bruges Højgård til venskabsbyaktiviteter og til såvel privat som kommunal møde- og kursusvirksomhed.

Billede: Dette noget fortegnede billede af Hareskov Kuranstalt viser meget godt, hvordan bygningerne så ud, og hvor stort anlagt kuranstalten var. Billedet er tegnet af Franz Sedivy i 1933.

Brødrene Nissen fra Højgård havde fået en god ide. De tog selv jævnligt på dyre kurophold i udlandet for at slappe af og komme til hægterne. Det foregik på dyre kursteder med adgang til smuk natur, god mad, evt. diætkost, massage, varme bade, mudderbade, lysterapi, og alt hvad en stresset gæst ellers kunne ønske sig. Men brødrene Nissen tænkte, hvorfor tage til Skodsborg eller Tyskland, hvorfor ikke bruge udnytte de rekreative muligheder i Bagsværd? Da det så oven i blev vedtaget at anlægge jernbane lige til Bagsværds centrum, var det "bare" at rejse den fornødne kapital og gå i gang.

Arbejdet med at sælge jord og bygge, begyndte i 1905. I 1908 åbnede kuranstalten, og den blev en succes fra første sæson. Så stor en succes, at der straks måtte udvides med flere værelser. Snart kom Hareskov Kuranstalts bygninger derfor til at brede sig over et ganske stort areal.

I 1943 fandt tyskerne desværre ud af, at Hareskov Kuranstalt ville være ideel som lazaret for sårede soldater fra fronterne. Det fandt modstandsbevægelsen ud af, og i oktober satte modstandsgruppen Holger Danske ild til hovedbygningen, som derefter henlå som ruin i de næste 14 år.

Der var mange planer for at genopbygge kuranstalten, men de i mellemtiden var der sket et generationsskifte i bestyrelsen for kuranstalten, og der var ikke enighed om, hvad der skulle gøres. Altså skete ingenting, og først omkring 1956-57, da Hareskovbo skulle bygges, blev ruinen fjernet.

Billede: Bagsværd Hovedgade 149 ved hjørnet af Pinjevej. Det lille hus i midten var Bagsværd Asyl.

Bagsværd var det første sogn i kommunen, der husede en egentlig arbejderklasse. Disse mennesker arbejdede stadig først og fremmest på gårdene, ikke nødvendigvis med landbrug men ofte med grusgravning, som blev et stort erhverv i Bagsværd. I arbejderfamilierne var det ofte nødvendigt, at både manden og hustruen gik på arbejde, men hvad stillede man op med børnene imens?

Fru Johanne Marie Madsen, som var gift med ejeren af Bakkegård i Bagsværd, tog initiativ til at oprette kommunens allerførste børnehave/vuggestue. Stedet kom til at hedde Bagsværd Asyl.

Bestyrelsen for asylet lagde ud med at samle penge ind til det nye asyl. Det kostede 700 kroner at bygge et hus, der kunne bruges. Til gengæld slap bestyrelsen for at købe en dyr grund, for fru Madsens mand gav en lod af sin jord til byggeriet.

Bagsværd Asyl stod færdigt d. 10/10-1861, og blev indviet den 18. samme måned.

Der kom mellem 14 og 20 børn i asylet. Det kostede officielt 25 øre pr. dag pr. barn, men asylets bestyrelse vidste godt, at de færreste forældre havde råd til at betale, så i stedet for at sende en regning, opstillede bestyrelsen en bøsse i køkkenet, og den lagde forældrene penge i, hvis de havde nogen. Der var ingen kontrol med betalingen, og langt de fleste penge til driften blev indsamlet hos områdets velstillede gårdmænd og husejere.

Børnene på asylet blev passet af en asylmoder. De havde borde og stole, og når de skulle sove, kunne de ligge på en slagbænk med uldne tæpper over. Men først i 1866 fik man en smule legetøj i form af nogle bøger og tavler.

Bagsværd Asyl blev overtaget af kommunen i 1935, det vil sige kommunen overtog den forældede bygning. Selve børnehaven var lukket af sundhedsmyndighederne allerede i 1930. Hvad mødrene gjorde i den forholdsvis lange årrække, inden der i 1948 kom en kommunal børnehave i Bagsværd, kan man kun gisne om.

Allerede omkring 1890 havde man planer om at oprette flere nye jernbaner fra København og i retning mod Vallensbæk, Amager og Værløse. Problemet var, at København var leveringsdygtig i en overdådig mængde både dag- og natrenovation. Dermed mentes i høj grad affald fra baggårdenes lokummer, idet kloakering og træk og slip var en sjældenhed. Københavnernes ekskrementer skulle ifølge datidens tankegang udnyttes bedst muligt, nemlig til gødning på omegnsbøndernes marker!

Det næste skridt var at finde penge til jernbanerne. Det tog tid. Først i 1903 blev der givet bevilling til A/S København-Slangerupbanen, som kunne indvies i 1906.

Slangerupbanen blev aldrig en ”fækalie-ekspres” (i folkemunde benævnt med et langt mere kendt og latrinært udtryk), sådan som banen til Amager. Slangerupbanen kom til at køre med kalk fra Farum Kalkbrud og tegl fra ”Dysseværket” i Gentofte, som var ejet af justitsminister Alberti. Desuden blev banen lagt tæt op ad Gladsaxe-Herlev Kommunes mange grusgrave i Buddinge og især Bagsværd. Banen gik fra Nørrebro, Lygten Station, til Slangerup. Undervejs var der langt færre stop end i dag. Skovbrynet Station blev først åbnet i 1930, mens Bagsværd Station hørte til banens oprindelige stationer.

Bagsværd Station blev meget hurtigt den største og vigtigste, hvad angik persontrafik. Hareskovene og Bagsværd Sø gjorde Bagsværd til en turistattraktion, og i mange år konkurrerede banen og Bagsværds erhvervsdrivende systematisk med Dyrehaven for at tiltrække besøgende både sommer og vinter. Bagsværd Station var lidt større end de øvrige stationer på banen, men alligevel for lille til den store persontrafik. I 1930 fik stationsbygningen en tilbygning, der kom til at fungere som ventesal. Den gamle station blev overflødiggjort i 1967, da den nye, midlertidige station ved Bindeledet blev taget i brug. Først to måneder inden den nye S-bane skulle tages i brug i 1977, stod den nye Bagsværd Station færdig. Undervejs var købmand Glæsels butik, Bagsværd Kro og en række andre bygninger blevet revet ned i fremskridtets ubønhørlige tegn.

Postkort med Bagsværd Kostskole, som åbnede sine døre d. 1. september 1908 for i alt 28 elever. Skolen hed først Bagsværd Kostskole, men kort tid efter kom den til at hedde Lawaetz Kostskole efter grundlæggeren. Da Herman Lawaetz forlod skolen i 1912 for at gå nye veje, skiftede skolen atter navn til Bagsværd Kostskole.

Som følge af Slangerupbanens åbning kom der en del nyt liv i Bagsværd. En del fra det bedre københavnske borgerskab søgte ud langs søen, de medbragte en skolekultur, som Gladsaxe på daværende tidspunkt slet ikke kunne leve op til, da Gladsaxe stadig i århundredets begyndelse kun havde tre skoler, nemlig: Prinsesseskolen, Rytterskolen og Skolehytten i Buddinge. Det var ikke skoler med et niveau, der kunne føre eleverne helt frem til en eksamen, der gav adgang til universitetet og andre højere læreanstalter.

Bagsværd Kostskole, som blev åbnet 1/9-1908 under navnet Lawaetz Kostskole, udfyldte et tomrum. Før havde alle, der ønskede at afslutte deres skolegang med mellemskole-, real- eller studentereksamen, skullet tage til Lyngby. Det første år var der 28 elever på skolen, der alle var dagelever, men i skoleåret 1909/10 kom de første tre kostelever.

En af drivkræfterne bag den nye kostskole hed Nissen, og han var ejer af Højgård. Brødrene Nissen fra Højgård var meget aktive i perioden umiddelbart efter Slangerupbanens anlæggelse i 1906. Foruden skolen var de med i anlæggelsen af restaurant Søpavillonen og Hareskov Kuranstalt. Yderligere information om brødrene Nissens aktiviteter.

Den nye kostskole fik hurtigt flere elever, men økonomien var stram i en tid, hvor statstilskud ikke eksisterede. Alligevel byggede kostskolen løbende til indtil 1912. Efter 1912 blev der i flere omgange bygget om indvendigt i skolen, men først i 1961-63 blev skolen udvidet med nye bygninger. Skolen havde da også efterhånden i omegnen af 800 elever, og de nye bygninger blev snart for trange. I dag breder Bagsværd Kostskole sig over et stort område og råder over mange forskellige bygninger, bl.a.: Stenhuset, Haraldsgave og Birkehuset. Læs meget mere om kostskolen på Bagsværd Kostskoles egen hjemmeside.

Bagsværd var og er en bydel med mange muligheder for aktivitet i fritiden. Mulighederne har altid skiftet efter årstiden, hvor Højnæsbjerget er yndet om vinteren, er Bagsværd Sø det især om sommeren, hvor den indbyder til både vandre- og sejlture.
Med Slangerupbanens åbning i 1906 ændrede Bagsværd for alvor karakter. Fra at være en ren landsby kom der nu landliggere fra København, som byggede store villaer langs søen, og som for de flestes vedkommende endte med at blive fastboende. Det ses meget håndgribeligt i folketællingerne, hvor man kan se, at der i 1906 boede ca. 700 mennesker i Bagsværd. I 1911 var tallet vokset til ca. 1100 og i 1924 til ca. 1700.

Nye og gamle beboere slog sig sammen med Slangerupbanens direktion og lavede en række arrangementer både vinter og sommer. Fra 1909 begyndte folk at holde børnehjælpsdag i Bagsværd. Oftest blev festen slået sammen med Sct. Hans aften og lavet til en kæmpefest, hvortil både lokale borgere og københavnere valfartede.

Slangerupbanens direktion begyndte allerede i 1906 at udgive små turistfoldere, hvor folk kunne læse om alle de attraktioner, der lå nær den nye banes stationer. Der var angivet ruter for spændende vandreture.

Ligeledes var Slangerupbanen initiativtager til en stor isfest i Bagsværd i 1912. Tanken var, at man ved en storslået fest én gang for alle ville overgå Dyrehaven som turistattraktion! Det lykkedes dog ikke, men vinterfesterne fortsatte frem til 1917. Også uden fester kom folk til Bagsværd om vinteren. Højnæsbjerget med kælkebakken trak, ligesom søen, hvor der normalt blev ryddet et hjørne til skøjteløberne, tiltrak mange, især unge mennesker.

Om sommeren var hovedattraktionerne også Hareskovene og Bagsværd Sø, hvor justitsråd C.F. Garde allerede i 1893 tog initiativ til det, der skulle blive Baadfarten. I 1894 gav grev Schulin fra Frederiksdal Gods sin tilladelse til, at Garde måtte anløbe et antal nærmere udpegede pladser langs Lyngby og Bagsværd Sø samt kanalen fra Lyngby Sø til Furesøen. Nogen anløbsplads i Bagsværd fik folk dog rent faktisk først i 1913, hvor den gamle Nybro blev revet ned og bygget op i en bredere og højere version. Til gengæld blev der anlagt bådepladser ved Nybro og Søpavillonen. Søpavillonen brændte i 1951 og blev genopført i sin nuværende skikkelse som Regattapavillonen i 1953.

Bagsværd Sø var tillige interessant som turistmål i anden sammenhæng. Fra 1930 brugte man søen til roregattaer. I 1938 fik kaproningsbanen internationale mål, og i 1962-63 anlagde Gladsaxe Kommune med flere rostadion.

Også andre fritidsfornøjelser var mulige i Bagsværd. I 1930’erne skød idrætsforeningerne op, og snart kunne både mænd og kvinder dyrke gymnastik og tennis. I 1940’erne udvidedes mulighederne med kano- og kajakroning. I 1950’erne kom boldklubberne med på banen, og i 1965 flyttede AB fra Nørre Alle og ud til Skovdiget og blev kommunens bedst kendte fodboldklub overhovedet.

Bagsværd Bio åbnede i november 1924. Biografen havde til huse på Til Jernbanen 1 indtil 1958, hvorefter der var nul biograf i Bagsværd de næste 13 år, indtil den blev genåbnet i højhuset på Bagsværd Hovedgade 116 i 1970 eller 71. Biografen blev overtaget af Gladsaxe Kommune i 1978 og omdøbt til Gladsaxe Bio.

Bagsværd Bibliotek blev allerede oprettet i 1923. Da lå det i et lokale på Bagsværd Skole. Siden flyttede det til Krogshøjvej, men d. 22. januar 1960 kunne bygningen på Aldershvilevej 124 tages i brug. Biblioteket blev nedlagt i maj 2008, men genopstod i ny forklædning i samarbejde med Gladsaxe Bio. Bibliografen blev indviet 6. februar 2010. Her findes bibliotek og biograf under ét og samme tag. Arkitekterne bag Bibliografen var Freddy Holm fra Gladsaxe Kommunes Ejendomsafdeling og Dorthe Andersen, som stod for farver, inventar og udsmykning, blandt andet puderummet.

Prinsesseskolen fra 1721 var aldeles forældet i 1906 trods ombygninger undervejs. Desuden var børnetallet eksploderet med jernbanen og de nye boligkvarterer langs søen. Derfor enedes sognerådet om at sælge Prinsesseskolen og i stedet købe en ny skolegrund ud til Bagsværd Hovedgade, og her byggede kommunen i 1906 Bagsværd Skole.

Den oprindelige bygning, som af udseende fik et traditionelt købstadspræg, skulle både huse lærere og elever. Bygningen var tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen. Der blev ansat en førstelærer, en lærer og en lærerinde ved skolens start.

Lærernes boliger fyldte så forholdsvis meget af den nybyggede skole, at nogle af børnene måtte undervises i interimistiske lokaler oppe under kvisten. Skolens eneste baderum brugtes også til omklædningsrum, garderobe og rum for skolebetjentens redskaber. Skolegården blev først langt senere brolagt, så i regn, sne eller slud forvandledes gården til et pløre.

Omkring 1930 gik der knapt 300 børn i skolen. Det krævede udvidelser i større stil. Den første tilbygning kom i årene 1931-32 og den næste allerede i 1939-40, men også i 1945 og 1957 blev skolen udvidet.

Som kuriosum kan nævnes, at Bagsværd Bibliotek blev startet i 1923 i et lille bitte lokale på Bagsværd Skole. Først i 1937 rykkede biblioteket ind i sin egen bygning, og skolen fik sit lokale retur.

Søndergård Skole blev opført i 1969 efter stærkt pres fra en forældrekreds fra Stengård Skole. På Stengård Skole gik der alt for mange elever. Så mange, at de mindste elever blev undervist om eftermiddagen, når de formiddagsklasserne var gået hjem. Formanden for forældrekredsen var så vidt vides Bent Clausen fra Gammelmosevej. I 2011 havde elevgrundlaget i kommunen atter ændret sig, og da Søndergård Skole var nedslidt, valgte kommunen at Søndergård Skole og Bagsværd Skole skulle sammenlægges. Byggeriet af en ny Bagsværd Skole på Søndergård Skoles grund gik i gang i 2012. Der var rejsegilde på den nye Bagsværd Skole 24. september 2012 og allerede 3. juni 2013 skete første indflytning. Det var de kommende 0. klasser, der startede inden sommerferien. 12. august 2013 blev skolen officielt indviet, mens den tidligere Bagsværd Skole blev lukket ned og sat til salg. Skolen blev solgt i efteråret 2015 og nedrevet inden jul samme år.

Billede: Jørn Utzon tegnede kun én kirke, nemlig Bagsværd Kirke. Han lod sig inspirere af himmelfænomenet skyer. Inde i kirken ses det i de prægtige lofter, svungne som dramatiske cumulusskyer. Lofternes sving kan aflæses i ydermurenes mosaikker. Foto: Eva Molin, 2009.

I 1538 blev kirken i Bagsværd revet ned. Kongen havde befalet, at det skulle ske, og at stenene skulle genbruges i renoveringen af den gamle bispegård i København, som efter reformationen skulle bruges til universitet og præsteskole i den nye, lutherske kirke.

Derpå måtte Bagsværds borgere i næsten 400 år, nemlig indtil 1923, drage til Gladsaxe Kirke, når de ville i kirke. Det var besværligt, og sognets præst kunne desuden forudse, at befolkningen ville vokse, når Slangerupbanen blev indviet, så det var i høj grad på sin plads at få en lokal kirke igen.

I 1906 fik Bagsværd sit eget menighedshus ved siden af den nyopførte Bagsværd Skole. Her kunne menigheden samles, men gudstjenester afholdtes stadig i Gladsaxe Kirke.

Sådan foregik det indtil 14/10-1923, hvor det gamle menighedshus var blevet ombygget og havde fået sit kirkepræg med kamtakket gavl, og blev indviet som midlertidig kirke.

Den midlertidige kirke kom til at fungere, indtil den nuværende kirke, tegnet af Jørn Utzon, stod klar til indvielse d. 15/8-1976. Læs mere om Bagsværd Kirkes spændende historie på Bagsværd Kirkes egen hjemmeside.

Værebro Park ligger i det naturskønne område ved Værebro Å og Smør- og Fedtmosen. Her lå tidligere Vadstrupgård, som blev afbrændt og fjernet i 1965. Herefter begyndte opførelsen af Værebro Park, hvor de første beboere kunne flytte ind i 1966, mens det sidste af byggeriet først stod færdigt i 1968. Værebro Park blev tænkt som en selvstændig bydel med alt fra butikker, børneinstitutioner, plejecenter (1967-2009), hotel, vaskeri, bibliotek, busser, børneparkering, og hvad der ellers var behov for i en moderne tilværelse anno 1968.

Børneparkeringen var et tiltag i Værebro Park, som er uløseligt knyttet til tiden. Endnu i 1960´ernes slutning og 70´ernes begyndelse var der en del hjemmegående husmødre, på hvem alle forpligtelser forbundne med den hjemlige husholdning hvilede. Blev en husmor syg eller skulle  hun ud og handle stort ind, hvor barn eller børn var til gene, kunne hun mod betaling sende børnene i centrets børneparkering, hvor de var under opsyn af uddannede pædagoger og medhjælpere. Børnene kunne komme i børneparkeringen og være der en halv eller en hel dag og komme der op til en hel uge i træk. Der var altså ikke tale om et alternativ til en institutionsplads, men blot en løsning på et akut behov i en kortere periode. Børneparkeringen var i funktion fra 1969 til cirka 1985.

Værebro husede også kommunens til dato (2020) eneste hotel. Hotellet lå op mod plejecentret i blok 1, og det rummede ikke mange værelser. Det blev nedlagt i 1993 og værelserne indlemmet i plejecentret.

Lejlighederne i Værebro Park varierer fra 40 til 104 kvadratmeter fordelt på tre 8-etagers højhusblokke og fem 4-etagers lavhuse. Ejendommene blev renoveret 1994-95 og siden er store og små fornyelser og forbedringer sket. De nyeste lejligheder i Værebro Park er 17 store fire- og fem-værelsers lejligheder beliggende i blok 1 i det, der tidligere husede det kommunale Værebro Plejecenter. De nye lejligheder blev taget i brug i 2010.

Vest for bebyggelsen opførtes Værebro Skole, som blev bygget etapevis fra 1967 og stod færdig i 1971.

I forbindelse med Værebro Park skulle der naturligvis også bygges en folkeskole. Og den skulle være stor, for byplanlæggerne forventede masser af børn i de nye ejendomme. Skolen kom til at hedde Værebro Skole, og da den var størst bestod den af hele fire afdelinger. Den ene afdeling blev og bliver kaldt Troldeskolen. Den anden var og er Kommodeskolen. Så var der Den nye Afdeling, som i dag hedder Regnbuen og desuden var der ”Afdeling 3”, som bestod af barakker, der var midlertidige og bygget efter samme koncept som Søndergård Skole, men altså blev nedrevet igen langt tidligere. I dag er der SFO hvor afdeling 3 tidligere lå.

På modsatte side af Værebrovej i forhold til Skovbrynet Skole ligger Smør- og Fedtmosen. Her havde Gladsaxe Kommune gennem adskillige år opkøbt jord, så der kunne der etableres stisystem rundt om mosen. Smør- og Fedtmosen var allerede blevet fredet i 1939 i forbindelse med fredningsplanen for Københavnsegnens grønne områder, men områderne helt ud til Værebrovej var og er ikke fredet, og Gladsaxe Kommune købte en stor del af jorden i 1964.

Da udgravningsarbejdet til Værebro Park begyndte i 1965, var der masser af jord, som skulle placeres et andet sted. Det betød, at Værebrovej og hele det ikke fredningsbehæftede område af Fedtmosen blev forhøjet med noget i retning af en halv meter jord. Desuden blev en del af jorden placeret i en stor bunke, der nu er kendt og elsket som Værebros kælkebakke.

Værebro Skoles lærerteam var særdeles kreativt og foreslog at bruge den ikke fredningsbehæftede jord til fordel for skolens historieundervisning. Det var den ide, der 5. maj 1969 blev til Jernalderen. Et område med jernalderbygninger, hvor børnene i 1. og 2. klasse kunne og kan lære, hvordan det var at leve i primitive tider, hvor korn skulle gruttes mellem to store sten for at blive malet, hvor der skal kløves brænde, førend der kan tændes bål, hvor der kan brændes i miler og smedes og meget andet. Jernalderlandsbyens huse brændte ned et par gange, og blev sidst bygget op i 1983. Siden da blev stedet blevet suppleret med et udflugtshus og et læskur, men faktum er, at undervisningsformer og -behov ændrer sig med tiden, og efterhånden lå Jernalderen ubenyttet hen. I 2019 vedtog et ikke ganske enigt byråd at arbejde henimod en ny plan for området, som kan indeholde en børneinstitution.

Værebro Skole blev desuden bygget uden egne gymnstik- og idrætsfaciliteter. Skolen grænser op til ABs baner på Skovdiget, og her undervises Skovbrynet Skoles elever den dag i dag i idræt.

Akademisk Boldklub eller AB har eksisteret i mere end 100 år, og var indtil 1962 hjemmehørende i København. Men allerede i 1960 kom det frem, at der var tale om at slå Bagsværd Boldklub og AB sammen til AB Bagsværd. En af årsagerne var, at AB var blevet hjemløs. Københavns Kommune eksproprierede klubbens store baner ved Fælledvej, for byen manglede desperat boliger og grunden var formidabelt godt beliggende. Som et plaster på såret kom AB afsted med en rund sum penge og noget så attraktivt som en byggetilladelse fra Boligministeriet.

Det kræver en forklaring. I 1960´erne led Danmark stadig under eftervirkningerne af 2. verdenskrig. Befolkningen var eksploderet i antal efter krigen. Der manglede boliger, skoler, plejehjem - foruden naturligvis biblioteker, idrætsanlæg og meget andet. Men faktum var, at Boligministeriet stort set kun gav tilladelser til boliger, skoler og plejehjem. Alt andet måtte vente. Og i Gladsaxe Kommune manglede der desperat nye og flere idrætsfaciliteter end dem, man havde fra før krigen.            

Så da AB manglede en ny hjemmebane, stillede Gladsaxe Kommune sig særdeles positiv. Kommunen stillede jord til rådighed for AB Bagsværd og kautionerede for den nye store hal, som blev påbegyndt i 1964 og stod færdig i 1966. Hallen og banerne blev fra start af tænkt store nok til at rumme langt flere end ABs fodboldspillere. Blandt andet skulle en del af banerne i dagtimerne bruges af den påtænkte og planlagte nye Værebro Skoles elever.

Bagsværd Fort indgik i Københavns Befæstning. Bagsværd Fort og Lyngby Fort skulle samarbejde om opgaverne med at beskytte Bagsværd Sø. Gitteret omkring fortet er, som det eneste sted, intakt. Spidsen af fortets trekant vendte i den retning, hvorfra man forventede at fjenden skulle komme. Det vil sige, at fjenden forventedes at komme fra den spids, der vender længst væk til højre i dette billed.

Bagsværd Fort blev opført mellem august 1892 og august 1893 og kostede den formidable sum af 675.000 kroner. Bagsværd Fort var et af forterne i den forreste frontlinje. Det havde til opgave at beskytte Bagsværd Sø og at standse angreb nordfra. I dag er der stadig et af de oprindelige observationstårne. Der var to. De kunne hæves og sænkes.

Belægningen på Bagsværd Fort var 98 mand, heraf 80 menige. Det var der ikke plads til på fortet, men så udvidede man bare og snuppede f.eks Højgård i Bagsværd, hvor der under 1. verdenskrig blev indlogeret 50 soldater! Familien Nissen måtte vær så god rykke sammen.

7. september havde ejeren af Kollekolle bemærket en suspekt mand, der gik rundt og tegnede noget på et kort. En patrulje fra Bagsværd Fort blev sendt afsted og de anholdt manden, der påstod, at han var Østrig-Ungarsk gesandt. Både forsvarsministeren og udenrigsministeren blev blandet ind i sagen. Det viste sig, at manden faktisk var Østrig-Ungarsk gesandt. Han blev løsladt, men den ansvarlige kaptajn på Bagsværd Fort blev afskediget i unåde.

Før jul mente forsvarsministeren, det var på sin plads at tage en tur til Bagsværd Fort og forvisse sig om, om alt nu stod vel til. Ministeren skred forbi vagtsoldaten, som om han var en kendt mand. Vagten kendte dog ikke ministeren, så han anholdt ham. Den nye kaptajn vidste til gengæld, hvem han var, og så blev der drukket forsoningskaffe. Forsvarsministeren vovede sig dog aldrig siden til Bagsværd igen.

Aldershvile Slot brændte i 1909. Det var underforsikret, så genopbygning kom ikke på tale. I stedet solgte grevinden ruinen og den omliggende park til én af sine eks-mænd. Eks-manden solgte i 1917 hele molevitten - ruin og park - videre til grosserer Carl Olesen.

Carl Olesen var en både rig og driftig herre, og han havde planlagt at genopbygge slottet. Men ude i verden rasede første verdenskrig, og Carl Olesen måtte sande, at det var uhyggeligt svært at skaffe byggematerialer. Selv da krigen var slut fortsatte manglen på byggematerialer. Så i stedet lod han en midlertidig sommerbolig opføre til sig selv på den vestlige bred af næsset. Denne sommerbolig af træ kendes i dag som Aldershvile Slotspavillon.

Den driftige grosserer døde uden arvinger i 1927. I 1928 købte Gladsaxe Kommune det, der var tilbage af ruin og park - det vil sige dét, der ikke var blevet udstykket til parcelhusgrunde. Noget af det første kommunen gjorde, var at udleje grossererens sommerbolig til brug for en restaurant. For at sikre sig kunder til den ikke ganske centralt beliggende pavillon, anlagde kommunen desuden en anløbsbro lige neden for Slotspavillonens terrasse. Her kan blandt andre Bådfarten lægge til om sommeren. Bygningen dannede i øvrigt ramme om indtil flere scener i tv-serien Matador.