Skip til hoved indholdet
    Hjem Aktiviteter Idrætskort

Idrætskort

Er du eller din familie aktiv og vil have fri adgang til masser af idrætsfaciliteter?

Idrætskortet fåes som både års- og månedskort for familier. 

Med Idrætskortet får du adgang til Bagsværd- og Gladsaxe Svømmehal, Gladsaxe Skøjtehal og Gyngemosehallen Fitness. Herudover kan du leje baner i Gladsaxe Badmintonhaller og Bowlinghal til reduceret pris. 

Bemærk at Gladsaxe Skøjtehal og -Bowlinghal er sæsonlukket om sommeren.

Alle personer betaler 150 kr. i oprettelsesgebyr.

Hvis du køber Idrætskort til din familie, skal alle familiemedlemmer oprettes med egne profiler i Halbooking, og alle betaler oprettelsesgebyr. Du betaler oprettelsesgebyrerne ved at tilkøbe adgangsbrikker til de øvrige familiemedlemmer.

Når hele familien er oprettet, kontakter du idrætsanlæggenes administration på idraet@gladsaxe.dk eller 39 57 62 03, så vi kan knytte jeres familie sammen i Halbooking. Før I er knyttet sammen, kan personalet i svømmehallerne ikke udlevere armbånd til jer. 

Idrætsmånedskort for familier 

  • Idrætsmånedskort med automatisk fornyelse for en familie på op til tre personer på samme adresse (en voksen og to børn under 15 år) koster 350 kroner  
  • Idrætsmånedskort med automatisk fornyelse for en familie på op til fire personer på samme adresse (to voksne og to børn under 15 år) koster 470 kroner 

Flere børn i familien?

Hvis der er flere børn end to i familien, kan de tilkøbes idrætskortet til 100 kroner per ekstra barn ved månedskort og 1.000 kroner per ekstra barn ved årskort. 

Idrætsårskort

  • Idrætsårskort Barn koster 1.750 kroner 
  • Idrætsårskort Pensionist koster 1.750 kroner
  • Idrætsårskort Efterlønsmodtager/ Studerende koster 2.500 kroner
  • Idrætsårskort Voksen koster 3.200 kroner
  • Idrætsårskort for en familie på op til tre personer på samme adresse (en voksen og to børn under 15 år) koster 3.700 kroner
  • Idrætsårskort for en familie på op til fire personer på samme adresse (to voksne og to børn under 15 år) koster 5.000 kroner

Pensionistrabat

Invalidepensionister, seniorpensionister, førtidspensionister og folkepensionister kan få pensionistrabat. Vær opmærksom på, at du som invalidepensionist, seniorpensionist eller førtidspensionist skal vise gyldigt ID og et bevis for pension, når du henter dit armbånd i disken i svømmehallen. Folkepensionister skal ikke vise ID eller bevis for pension. 

Studierabat

Studerende kan få studierabat. Vær opmærksom på, at du skal vise et gyldigt studiekort, når du henter dit armbånd i disken i svømmehallen.  

Gladsaxe- og Bagsværd Svømmehal

Første gang du skal svømme, henvender du dig i informationsdisken og viser din købsbekræftelse på dit idrætskort. Du får nu udleveret dit personlige svømmearmbånd uden beregning.

Gyngemosehallen Fitness

Du kan først begynde at træne i Gyngemosehallen Fitness, når du har deltaget i en introtime. Tilmeld dig i holdoversigten i halbooking. Efter introtimen får du udleveret din adgangsbrik.

Efter introtimen ringer du til administrationen på 39 57 62 00 eller møder op personligt på administrationen på Gladsaxevej 200 og angiver dit CPR-nummer, så vi kan kode din adgangsbrik. Husk at oplyse at du købt idrætsårskort, så du kan få de nødvendige adgange.

Gladsaxe Skøjtehal (lukket)

I Gladsaxe Skøjtehal læser du din adgangsbrik på læseren ved billetsalget og har fri adgang i den offentlige åbningstid. Du skal stadig betale for skøjteleje, selvom du har Idrætskort. 

Gladsaxe Bowling- og Badmintonhaller

Med idrætskortet kan du leje bowling- og badmintonbaner til reduceret pris.

  • En bowlingbane inklusiv sko koster 110 kroner per time
  • En badmintonbane koster 90 kroner per time

Book baner ved at kontakte Gladsaxe Bowlinghal på telefon 39 57 62 40 og oplys, at du har Idrætskort. Du betaler i disken i bowlinghallen, hvor du også læser din adgangsbrik på læseren, som dokumenterer, at du har idrætskort.

Det er ikke tilladt at medbringe andre eller lukke andre ind på din adgangsbrik. Idrætskortet er et personligt abonnement og må ikke overdrages eller udlånes til andre.   

Idrætsanlæggene i Gladsaxe

Gladsaxevej 200E
2860 Søborg

Telefon: 39 57 62 03
idraet@gladsaxe.dk

Telefon- og kontortid

Mandag-fredag kl. 09.00-14.00