Hvert år uddeler Gladsaxe Kommune priser til dygtige og engagerede mennesker på kultur- idræts- og fritidsområdet, samt integrationsområdet.
Syv priser uddeles til medlemmer af foreninger i Gladsaxe til "Foreningernes prisfest" og en pris uddeles til en dygtig ung musiker, der spiller til den årlige "Musikpriskoncert", hvor gladsaxeborgere har mulighed for at nyde en klassisk koncert af høj kvalitet. Integrationsprisen uddeles i forbindelse med Gladsaxe loves Culture, der foregår på Telefonfabrikken.
Foreningernes prisfest
Til Foreningernes prisfest uddeler Gladsaxe Byråd syv priser til foreninger og medlemmer af foreninger i Gladsaxe Kommune, derudover bliver udøvere hyldet for særlige præstationer. Kun inviterede kan deltage.
Alle kan indstille kandidater til de syv priser.
Læs mere om Foreningernes prisfest
Se oversigten over tidligere vindere her.
Gladsaxe Musikpris
Hvert år uddeler Gladsaxe Kommune en pris til en ung, udøvende musiker, som har manifesteret et betydeligt talent. Prisen består af et rejselegat på 50.000 kroner og en koncert som solist med Copenhagen Phil. En koncert som samtidig giver borgerne i Gladsaxe mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet.
Læs mere om Gladsaxe Musikpris
Integrationspris
Hvert år uddeler Gladsaxe Kommune en pris til en borger eller forening, som har gjort en særlig indsats for at styrke integrationen i Gladsaxe.
Alle borgere, virksomheder, foreninger og organisationer med adresse i Gladsaxe Kommune har i perioden op til den årlige prisuddeling mulighed for at indstille begrundede forslag om kandidater til prisen.
Læs mere om Gladsaxe Integrationspris