Som forening kan I søge en række tilskud til jeres aktiviteter. Tilskuddene er delt ind i tre kategorier, alt efter hvilken type aktivitet I har i jeres forening, og hvem der er jeres målgruppe.
Tilskud til folkeoplysende foreninger
Foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år, kan søge om tilskud. Der er dog ingen krav til alder, når det kommer til tilskud til transport for handicappede samt tilskud til transport, særlige stævner og turneringer.
Læs mere og søg tilskud til folkeoplysende foreninger her
Tilskud til frivilligt socialt arbejde
§ 18-puljemidlerne er navnet på midlerne i denne kategori. De gives til den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det vil sige, at den frivillige sociale indsats skal være kernen i projektet, og tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivillige indsats. Frivilligt socialt arbejde er frivilligt arbejde, der laves inden for det sociale og sundhedsmæssige område.
Læs mere og søg tilskud til frivilligt socialt arbejde her
Tilskud til pensionistforeninger
Pensionistklubber og –foreninger med mindst 15 medlemmer kan søge tilskud til nye aktiviteter eller eksisterende tilbud, der har et forebyggende og aktiverende sigte for pensionister.
Læs mere og søg tilskud til pensionistforeninger tilskud her
Tilskud til integrationsfremmende fritidstilbud
Du kan søge støtte til fritidstilbud i Gladsaxe, som fremmer integration på tværs af kulturelle baggrunde. Læs om puljen Fritidsliv og Integration her
Andre støttemuligheder
Udover kommunale tilskud, kan foreninger også søge tilskud i statslige puljer og private fonde.