Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Søborg består af 8 børnehuse: Christianebo, Elverdammen, Kildebo, Kildevænget, Mælkevejen, Møllehuset, Solvognen, Stationsparken. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.
I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.
Læs mere
Vi er et lille hyggeligt børnehus med ca. 65 børn. Fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehave grupper.
Vi er et dynamisk hus, med et personale, som ønsker at skabe de bedste rammer og forudsætninger for vores børn. Børn lærer igennem leg og derfor fylder legen og den legende tilgang meget i vores hverdag. Alle børn og voksne arbejder projektorienteret med børneperspektivet som omdrejningspunkt. De voksnes lyttekraft og interesse for børnenes udvikling sikrer, at de har viden og forståelse af barnets udvikling og udfordring. Børnene lærer at lytte til de andre børn og til de voksne, som gør dem i stand til at stille nye spørgsmål og undre sig. Det fælles barne-læringssyn er afsæt for hverdagens aktiviteter og der tages udgangspunkt i barnets styrker. Det skal være sjovt at være barn og voksen, så hverdagens opdagelser ikke forudsiges, men skaber nysgerrighed.
Vi er optaget af det gode børneliv og skabe den bedste dagligdag for alle børn. Derfor er Kerneopgaven, som er børnene, derfor altid i øverste kontekst.
Vi arbejder med deltagelsesmuligheder for alle og alle børn kan være aktive ind i fællesskabet. Det betyder at alle omkring barnet arbejder aktivt for at alle børn kan lege, lære og være aktiv deltagende i fællesskaberne.
Vi har den skønneste legeplads, som vi bruger flittigt hele året. Den er indrettet så man kan bevæge sig, lege rollelege, spille bold, cykle eller gemme sig i vores lille skov. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og tilpasse den, så den tilgodeser alle børnenes forskellige behov.
Vi er et hus, som arbejder meget med genbrugsmaterialer. I vores lille remida værksted bliver børnene præsenteret for genanvendelige materialer, som viser børnene at vi ikke skal smide alt ud, men der er meget som kan bruges igen på en anden og sjov måde. Der er fokus på æstetiske legeprocesser, og børnene bliver udfordret i brugen ag kreativitet. Det er både godt for miljøet og ikke mindst for børnenes fantasi.
Vi kan godt lide at komme ud af huset. Det kan være på små ture i nærområdet, til biblioteket eller i skoven. Vi bruger vores ladcykler, klapvogne eller tager den offentlige transport.
Vi vægter det gode forældresamarbejde højt. Vi forventer, at I deltager I jeres barns institutionsliv og vi prioriterer det gode samarbejde og dialogen i hverdagen. Det betyder blandt andet at vi skriver nyhedsbreve fra grupperne on hvad grupperne pt. er optaget af og hvordan I som forældre kan understøtte det derhjemme.
I vores køkken vægter vi økologi, variation og danske råvarer. Vi har sølvmærke i økologi.
Hvis du/I har lyst til at se og høre mere om vores dejlige hus, er I meget velkomne til at ringe på 39693131 for at få en rundvisning.
Dagligdagen i Stationsparken
En almindelig dag i Stationsparken.
Klokken 7 åbner vi, hvor vi modtager de første børn på vores mindste vuggestuegruppe.
Klokken 7.30 går børnehaven ned i salen, som er vores ældste børnehavegruppe.
Klokken 8 åbner alle grupperummene og børnene fordeles på alle grupperne.
Klokken 9 begynder dagen på alle grupperne med en fælles samling og en morgensnack. Her siger vi velkommen til alle børn. Taler om hvem, som er kommet, hvem som holder fri, om dagens gang og vælger fokusbørn.
Om formiddagen er der fokuseret projekt tid for alle børn ude, inde eller på en tur. Vi lægger stor vægt på at børnene er opdelt i mindre grupper om formiddagen for at give plads til mere nærvær og fordybelse for det enkelte barn. Men børnene har også mulighed for at tilgå projektrelaterede aktiviteter over hele dagen. Vi arbejder med et overordnet projekt for hver aldersgruppe fra september til maj. Vi inddrager årstidens traditioner og årstiderne som en naturlig del af projektet. I sommermånederne har vi et sommerprojekt, som går på tværs af huset. Det er tilrettelagt så det tilgodeser alle aldersgrupper. Eksempelvis en fokuseret indsats på motorik eller sprog.
Klokken 10.30 bliver der serveret frokost for vuggestuebørnene og klokken 11 for børnehavebørnene. Her bliver børnene mødt af forskellige retter, som er tilberedt sundt og varieret. Ved hvert bord sidder, der en voksen, som taler stille og roligt med børnene om maden, dagen og andre ting.
Alle børn i Stationsparken sover eller hviler i middagsstunden, afhængig af om man er vuggestuebarn eller børnehavebarn. Efter frokost er alle børnehavebørnene på legepladsen imens vuggestuebørnene sover. Ved 13 tiden går de mindste børnehavebørn ind og hviler og ved klokken 13.30 går de største børnehavebørn ind og hviler og lytter til en historie.
Fra cirka klokken 14 serveres der et eftermiddagsmåltid.
Efter frugt har vi fokus på at børnene kan lege, hvor deres nysgerrighed og interesse er. Det kan være at de ønsker at genoptage aktiviteten fra formiddagens projekt, lege ude eller lege med andre venner.
Fredag klokken 9 er der som udgangspunkt fredagsdisko for alle børnene på legepladsen.
I Stationsparken har vi en del traditioner som vi gør meget ud af at fastholde.
Fastelavn
Hvor de børn som har lyst, kommer udklædte. Vi slår katten af tønden i hele huset.
Sankt Hans
Vi laver bål og synger sammen og spiser pølser med brød og grønt den dag.
Stationsparken fødselsdag
Vi holder sommerfest og fejrer stationsparkens fødselsdag den 16. september hvert år.
Bedsteforældredag
I juni mdr. inviterer vi bedsteforældre eller lign. Ned i børnehuset til blomsterdag hvor alle har en blomst med som de planter sammen med børnene og vi hygger med saftevand, kaffe og kage.
Julen i Stationsparken
Vi holder juleoptog med vuggestuen. Vi holder julefest i hele huset hvor skolebørnene går Lucia. Vi tager i julegudstjeneste i Buddinge kirke med børnehaven og de store vuggestuebørn.
De store børnehavebørn tager til Jul i Natur- og Sejlklubben.
Vi holder børnejulefrokost for alle børn i hele huset.
Når I som ny familie har fået plads i Stationsparken vuggestue kontakter vi jer cirka en måned før opstart for at aftale et tidspunkt til et opstartsmøde. Mødet kommer til at foregå cirka en uge til 14 dage før opstart. På mødet møder I pædagogen som skal indkøre jer barn og Børnehusleder Helle Olsen. Samtalen formål er at lære jer barn at kende, vise jer huset og tale om hvordan indkøringen skal foregå.
Når I har fået plads i Stationsparken børnehave kontakter vi jer ligeledes cirka en måned før opstart. Her aftaler pædagogen som skal indkøre jeres barn hvordan de første dage skal foregå. Kom eventuelt forbi hvis I ikke har set huset før. Indkøringen i børnehaven er som udgangspunkt kortere end i vuggestuen, da de fleste vi modtager har gået i dagpleje eller institution før og derfor er vant til institutionslivet.
Vi lægger vægt på at have tillidsfuld og tæt samarbejde med alle forældre. Derfor mener vi en tryg og god opstart er vigtig. Alle familier og børn er forskellige- det er alle indkøringer også. Derfor er det vigtig at indkøringen foregår i barnet tempo. Vi anbefaler at man som udgangspunkt sætter 14 dage af til indkøring i vuggestue og den første tid efter barnet er kørt ind hvis mulig kan give barnet en lidt kortere dag hvis det skønnes er nødvendig for barnet trivsel.
Tilsyn
De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Tilsynsrapport for Børnehuset.
Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.
Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.
Fødevarestyrelsens smiley rapport
Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.
Børnehuset Stationsparken
2860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Ledelse
Børnehusleder Helle Jonna Olsen
Områdeleder Jesper Roos Nielsen
Telefon 30 37 08 08
Digital post til områdelederen
EAN nr. 5798008694974